Kaliumformiat er et trævenligt alternativ til vejsalt

Engelskgræs hører hjemme på saltpåvirkede strandenge og klarer sig, sammen med havtorn, godt i det salte miljø langs vejene. Et tydeligt bevis på, at saltningen påvirker jorden langs vejene. Foto: Simon Skov

Rapporten Alternativ glatførebekæmpelse – virkning på jord og træer (2018) samler resultaterne af en række delundersøgelser, der tilsammen belyser, hvordan vejsalt og kaliumformat påvirker træer, jord og stofkredsløb. Projektet udmærker sig ved at være et fuldskala-feltforsøg, og ved at kombinere en lang række plantefysiologiske målemetoder med analyser af jord og jordvand. Tilsammen skaber målingerne et grundlag for at forstå tømidlernes effekt på planter og miljø. Undersøgelserne indledtes i 2009, før træerne blev plantet på forsøgslokaliteterne, og er opgjort i 2013 og formidlet i en tidligere rapport i 2014. Den aktuelle rapport opsummerer resultaterne fra hele perioden 2009-2017.

Fuldskalaforsøg på tre lokaliteter

Der blev etableret forsøg på tre lokaliteter i Københavns Kommune i 2010, hvor der blev plantet nye og sammenlignelige lindetræer. Mellem 2010 og 2017 blev træerne fulgt på en lang række parametre, ligesom jord og jordvand er analyseret. Der er anvendt tømidler på veje, cykelstier og fortove på to af lokaliteterne, mens den tredje er brugt til sammenligning.

De tre lokaliteter er: Fælledparken, Center Boulevard og Øster Allé. Fælledparken er en parklokalitet, hvor der ikke anvendes tømidler. Denne lokalitet bruges som sammenligningsgrundlag for målin­ger­ne på de to andre lokaliteter. Center Boulevard og Øster Allé er veje med tilnærmelsesvis ens trafikintensitet, men på Center Boulevard anvendes salt og på Øster Allé anvendes kaliumformiat. Dosseringen for vejsalt tilpasses vejret efter Københavns Kommunes normale strategi. Kaliumformiat køres med en fast dossering.

Påvirkning af jord og vand

De anvendte tømidler påvirker jordens kemi. Kaliumformiat medfører øgede koncentrationer af kalium (K), mens vejsalt påvirker jordens koncentration af natrium (Na) og klorid (Cl). Formiat, som er et organisk stof, bliver omsat af bakterier i jorden, hvorimod klorid let udvaskes og kan øge udvaskningen af næringsstoffer. Jordens indhold af de tilførte stoffer er en balance mellem den tilførte mængde, omsætningen og udvaskningen. Jordvandet er i ligevægt med jordens indholdsstoffer, og det er via jordvandet, planterne påvirkes.

Der er signifikant mere natrium og klorid i jordvandet på Center Boulevard end på de andre lokaliteter. Jordvandets indhold af kalium på Øster Allé påvirkes både af tømidlet og jordens naturlige indhold af kalium. Jordens kemiske balance påvirkes desuden af selve plantningen, hvor den eksisterende jord udskiftes med en indkøbt jordblanding.

Træer har brug for en lang række næringsstoffer. De omtales ofte som NPK, men omfatter også bl.a. kalcium (Ca) og magnesium (Mg) og mikronæringsstofferne. Sidstnævnte optages i mindre mængder, men er lige så vigtige som de andre nærings­stoffer. Når jorden år efter år påvirkes med vejsalt, ændres sammensætningen af næringsstoffer. Natrium kommer til at erstatte nogle af de andre næringsstoffer, og planterne optager så en blanding af næringsstoffer, der ikke passer til deres behov.

Træerne tørster

Når jorden påvirkes af salt, bliver jordvandet desuden til saltvand. Det er vanskeligere at optage for rødder­ne end ferskvand. Derfor vil træerne opleve vandmangel, selv om jorden ikke er tør. Jo mere tør jorden er, jo højere koncentration af salt er der i den tilbageværende jordfugt, som så bliver endnu vanskeligere at optage. Det er med andre ord ikke om vinteren, men om sommeren, salt skader træerne mest. I tørre somre (som i 2018) vil denne effekt være tydelig. De saltpåvirkede træer tørster mest. Mange af de skadevirkninger, salt medfører, er de samme, som tørke ville medføre.

De vitale lindetræer langs Øster Allé, hvor Københavns Kommune fra 2010 til 2017 brugte kaliumformiat som tømiddel i stedet for salt. Foto: Simon Skov

Påvirkning af væksten

Efter syv år er træerne på Center Boulevard, hvor der saltes, 7 m høje, mens de på ØA, hvor der bruges kaliumformiat, er 8,1 m høje. I Fælledparken er træerne hele 8,6 m høje. Tømidlerne har altså vist sig at have stor indflydelse på træernes vækst. Både mht. højdevæksten og tykkelsesvæksten er der signifikant mindre tilvækst på Center Boulevard end på Øster Allé og Fælledparken.

Også når træernes kronetæthed og -størrelse og grenvæksten sammenlignes, er der markant nedsat vækst på træerne på Center Boulevard, hvor der saltes, i forhold til Øster Allé. Når træerne på Center Boulevard sammenlignes med Øster Allé mht. beløvning, bladenes grønfarvning, blomstringen, antallet af døde grene, misfarvning og døde pletter på bladene og overordnet sundhed, så er der på alle punkter signifikant negativ effekt af salt i forhold til kaliumformiat.

Bladene påvirkes også af valget af tømiddel. Træerne på Center Boulevard får mindre og lysere blade med et lavere klorofylindhold. Bladenes fotosyntesefunktion er målt ved fluorescensanalyser. Bladene på Center Boulevard har signifikant dårligere fotosyntesekapacitet end på Øster Allé og Fælledparken og viser et generelt højere stressniveau. Når bladenes indholdsstoffer analyseres, ses der signifikant lavere indhold af kvælstof (N) og jern (Fe) på Center Boulevard end på Øster Allé. Modsat ser det ikke ud til, at kaliumformiat hæmmer optagelsen af kvælstof i bladene på Øster Allé, som til gengæld har et højere indhold af kalium. På Center Boulevard findes et markant højere indhold af natrium og klorid i bladene end på Øster Allé og Fælledparken.

Samlet konklusion

Disse resultater kan sammenfattes ved at sige: Salt påvirker jorden og jordvandet på de behandlede lokaliteter i negativ retning. Via jord og jordvand påvirkes vejtræerne negativt både mht. vækst, sundhed og udseende, ligesom bladenes indhold af klorofyl og fotosyntesefunktion forringes. Anvendelsen af kaliumformiat har ikke tydelige negative effekter på vejtræerne, hverken i normale doser eller ved forsøg med ekstreme doseringer på reference­lokaliteten i Fælledparken.

Økonomien ved anvendelse af kaliumformiat afhænger dels af doseringen, dels af, om merudgiften kan modsvares af besparelser på eventuelle saltværn og endelig af, om man inddrager trævitalitet og -død i regnskabet. Der vil dog være øgede omkostninger ved brug af kaliumformiat, da det er cirka dobbelt så dyrt som almindeligt vejsalt. Dertil kommer potentielle udgifter til nyt driftsmateriel. Det synes imidlertid realistisk at bruge kaliumformiat på udvalgte strækninger, hvor træer og anden beplantning har høj prioritet. Det kan desuden være aktuelt i LAR-sammenhæng, hvor vejvandets kvalitet er vigtigt, fordi det infiltreres lokalt.

Videnblad nr.: 05.23-12
Forfattere: Simon Skov og Morten Ingerslev