Effekten af tømidler på biodiversitet i jord

En undersøgelse af jord omkring bytræer viser, at brugen af tømidler ikke har nogen direkte effekt på antallet af springhaler og mider, men sandsynligvis spiller ind, fordi tømidlerne har negative konsekvenser for miljøet i jorden. Omvendt kan varieret vegetationsdække og bevarelse af nedfaldne blade være med til at forbedre forholdene for jordorganismer og øge jordens biodiversitet.

Højstammet træ med græs omkring til venstre og højstammet træ i grusdækket bed til højre. — Generelt indeholdt jorden omkring de undersøgte vejtræer relativt få af de jordorganismer, der nedbryder organisk materiale og sørger for dannelsen af ny jord. Vilkårene kan bl.a. forbedres ved at bruge kaliumformiat i stedet for vejsalt, der har skadelige virkninger på jordkemien, og etablere et varieret vegetationsdække under træerne. Foto: Marie Severin (t.v.), Morten Ingerslev (t.h.)

Jordorganismer opbygger ny jord

Jordorganismer og biodiversiteten i jorden er vigtige for opbygningen af ny jord og for understøttelse af dens funktioner, bl.a. som vækstmedie. De største udfordringer er forurening, komprimering, forsegling med belægninger og uhensigtsmæssig drift.

Tømidler måske et problem

Et af problemerne er brugen af tømidler. Traditionelt vejsalt kan være skadeligt for miljøet, da det forårsager grundvandsforurening, øget saltholdighed, giver planterne tørkestress og kan føre til komprimering af jorden. Kaliumformiat er et muligt alternativ, som over en årrække er afprøvet af IGN i samarbejde med Københavns Kommune. Spørgsmålet er så, om der er forskel på, hvor meget de to tømidler påvirker jordens biodiversitet. Det har Marie Severin undersøgt i sit afsluttende speciale på kandidatuddannelsen i naturforvaltning.

Prøver fra 17 lokaliteter

I marts-maj 2021 blev 2 x 24 prøver af Allétræsmuld indsamlet ved 17 vejplantninger i København, der påvirkes af enten vejsalt eller kaliumformiat. Lokaliteterne omfattede plantninger af forskellig alder for også at få et billede af, hvad kortere hhv. længere tids påvirkning betyder for jordorganismerne.

To midlers påvirkning undersøgt

Sammen med sine to vejledere har hun set på, hvordan henholdsvis traditionelt vejsalt (NaCl) og det alternative middel kaliumformiat (CHKO2) påvirker antallet af jordboende springhaler og mider og deres levevilkår. Undersøgelsen omfatter også en kvalitativ analyse af, hvordan den løbende drift påvirker jordens evne til at danne grundlag for liv.

Få springhaler og mider tyder på dårlige forhold

Samlet set var der generelt lave forekomster af springhaler og mider i de undersøgte jorde – sammenlignet med, hvad man kan forvente at finde i naturlige jorde (figur 1). Det tyder på, at jorderne er dårlige levesteder for disse organismer. Undersøgelsen viser ikke nogen direkte effekt af tømidler på springhaler og mider, hverken på antallet af organismer eller nogen forskel mellem de to typer af tømiddel. Men brugen af tømidler har konsekvenser for miljøet i jorden og påvirker dermed også indirekte biodiversiteten.

Til venstre: Søjlediagram, der viser antal jordorganismer syv forskellig steder, der er påvirket af vejsalt. Til højre søjlediagram med antal organismer på fem forskellige steder, der er påvirket at tømidlet kaliumformiat. — Figur 1. Det samlede antal organismer pr. prøve var generelt lavt i de undersøgte jorde, sammenlignet med, hvad man kan forvente at finde i naturlige jorder. Forekomsten af organismer var ikke signifikant påvirket af brugen af de to tømidler, og der var heller ingen afgørende effekt af jordenes alder (målt fra tidspunkt for plantning til tidspunkt for prøveindsamling i 2021).
Lokaliteter: ØB: Ørestads Boulevard, NA: Nørre Alle, AFV: Amagerfælledvej, CB: Center Boulevard, TV: Tagensvej, BV: Blegdamsvej, FB: Fredens Bro, FÆ: Fælledparken, ØA: Øster Alle og DHA: Dag Hammerskjolds Alle.

Forholdet mellem kulstof og kvælstof vigtigt

En af de vigtigste drivkræfter for forekomsten af jordorganismer er tilførsel af organisk materiale, hvis indhold af kulstof (C) er deres kilde til energi. Indholdet af kvælstof (N) er essentielt som byggesten for aminosyrer og nye celler i organismerne. Forholdet mellem kulstof og kvælstof (C:N-forholdet) skal ideelt set ligge omkring 20, for at springhaler, mider o.l. kan omdanne det organiske materiale og derved optage energi og medvirke til dannelsen af ny jord.

Undersøgelsen viser en tendens til faldende C:N-forhold over tid ved behandling med kaliumformiat, hvorimod det er stabilt ved brug af traditionelt vejsalt (figur 2). Det tyder på, at der er større omsætning af organisk materiale i jorde, der behandles med kaliumformiat, hvilket kan skyldes, at det er biologisk nedbrydeligt.

Diagram med orange prikker for vejsalt og blå kvadrater for kaliumformiat. — Figur 2. Effekten af behandling med traditionelt vejsalt (orange) (p = 0,98) og kaliumformiat (blå) (p = 0,073) på jordens C:N-forhold. Der er tendens til et faldende C:N-forhold over tid ved behandling med kaliumformiat, hvorimod det er stabilt ved behandling med traditionelt vejsalt. Forholdet mellem jordens indhold af kulstof (C) og kvælstof (N) har betydning for jordorganismernes muligheder for at omdanne organisk materiale til ny jord. Det skal ideelt set ligge omkring 20.

Driften spiller i høj grad ind

Byens jord betragtes ofte som en teknisk facilitet frem for et levende økosystem. Uhensigtsmæssig drift medfører i mange tilfælde, at jorden bliver uegnet til at opretholde biodiversitet. Det er gældende både over og under jorden. En gennemgang af tidligere undersøgelser viser, at fokus i driften kan være med til at øge jordens frugtbarhed og stimulere forekomsten af jordorganismer over tid.

En mulighed er at bruge alternative tømidler i stedet for traditionelt vejsalt, der har stor negativ indflydelse på jorden. En anden mulighed er eventuelt helt at undlade at brug tømidler eller i hvert fald gøre en indsats for at minimere spredning til omgivelserne.

Et varieret vegetationsdække med mange lag omkring vejtræer vil forbedre mikroklimaet på grund af mindre fordampning. Desuden kan øget mangfoldighed af planter og træer lede til mere variation i arter og funktionalitet hos jordorganismerne. Det er også en fordel at bevare et bunddække af nedfaldne blade, da det giver et højere input af kulstof (C) og kvælstof (N) og flere levesteder.

Endelig er det vigtigt at undgå at komprimere jorden, da det forhindrer input af vand og organisk materiale. Det samme gælder jorddækning med grus, som hæver temperaturen og minimerer fugtigheden i jorden.

Videnblad nr.: 05.23-13
Forfattere: Marie Severin, cand.scient. i naturforvaltning 2021 • Morten Ingerslev, IGN • Flemming Ekelund, Biologisk Institut

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt