Dato: 22-02-2017 | Videnblad nr. 05.26-37 Emne: Beskyttelse mod skader fra svampe

Bevar asketræer i by og landskab

Svampesygdommen asketoptørre hærger de danske skove, men ask i landskabet og byerne klarer sig bedre. Mange træer har symptomer, enkelte især unge træer dør, men langt de fleste lever fint og gendanner kronen efter angreb. Årsagen er formentlig dårlige smittebetingelser for svampen. Bevar så vidt muligt ask, og beskær døde grene efter behov.

En lille gruppe asketræer på en gunstig vokseplads i et byområde. Der er ingen synlige tegn på sygdommen asketoptørre. Sådanne træer bør bevares og beskyttes mod påkørsels- og graveskader. Foto: Thomas Kirisits, BOKU Vienna

En lille gruppe asketræer på en gunstig vokseplads i et byområde. Der er ingen synlige tegn på sygdommen asketoptørre. Sådanne træer bør bevares og beskyttes mod påkørsels- og graveskader. Foto: Thomas Kirisits, BOKU Vienna

Asketoptørre skyldes den invasive svamp asketoptørre-stilkskive (Hymenoscyphus fraxineus, se Videnblad 05.26-21). Efter 15 år med sygdommen i Danmark har udviklingen i skovene været katastrofal, især for kulturer og unge bevoksninger. Fremtidens dyrkning af ask afhænger af modstandsdygtigt afkom fra nye frøplantager, som er under opbygning.

For ask i landskabet og byerne har skaderne været langt mindre. Ganske vist fik mange træer symptomer, og en del nyplantede aske langs veje døde, men en stor del ser ud til at leve med sygdommen. I byområder kan man se ask, som synes upåvirkede af svampen. Der kan være flere årsager til dette.

Hillerødgade i København med ask som vejtræ, Fraxinus excelsior Westhofs Glorie plantet i 2005 og fotograferet sommeren 2015. Indtil videre står næsten samtlige træer uden symptomer på asketoptørre. Foto: Iben M. Thomsen

Hillerødgade i København med ask som vejtræ, Fraxinus excelsior Westhofs Glorie plantet i 2005 og fotograferet sommeren 2015. Indtil videre står næsten samtlige træer uden symptomer på asketoptørre. Foto: Iben M. Thomsen

Gradient fra skov til by

Fire lokaliteter med ask fik vurderet kronesymptomer, forekomst af vanris og barkskader (tabel 1 og figur 1). I en lille skovbevoksning nær Bytræarboretet i Hørsholm var der både omfattende kronesymptomer og nekroser ved stammebasis. Landskabsvejtræerne i Frederiksdal havde varierende omfang af kroneskader, men kun få tegn på angreb ved stammebasis. Ved Ring 4, som har skove i nærområdet, havde en del træer kronesymptomer, men de fleste skader ved stammebasis kunne henføres til påkørsler. Kun et enkelt træ i Hillerødgade inde midt i København havde markante skader i kronen, mens resten var sunde. Antallet af gamle bladstilke blev vurderet, og selvom der var flest på skovlokaliteten, lå der også mange bladstilke på jorden under bytræerne. Forskellen var, at bladstilke i Hørsholm og Frederiksdal var sorte, dvs. inficerede og sklerotiserede af svampen (se Videnblad 05.26-21). Under bytræerne var de gamle bladstilke grå og dermed uinficerede.

Tabel 1. Asketoptørre-symptomer og jordbundsmålinger på fire lokaliteter med ask. Kroneskader og vanris-omfang er bedømt på en skala fra 1-4, hvor 1: sund, fyldig krone / ingen eller få vanris, 2: krone med symptomer / nogle vanris, 3: kraftigt skadet krone / mange vanris, og 4: døende træ / træ hvor kronen mest består af vanris. Jordfugtighed er gennemsnit af 40-50 målinger pr. sted (4 pr. træ), og jordtemperatur af 20-24 målinger pr. sted (2 pr. træ).

Tabel 1. Asketoptørre-symptomer og jordbundsmålinger på fire lokaliteter med ask. Kroneskader og vanris-omfang er bedømt på en skala fra 1-4, hvor 1: sund, fyldig krone / ingen eller få vanris, 2: krone med symptomer / nogle vanris, 3: kraftigt skadet krone / mange vanris, og 4: døende træ / træ hvor kronen mest består af vanris. Jordfugtighed er gennemsnit af 40-50 målinger pr. sted (4 pr. træ), og jordtemperatur af 20-24 målinger pr. sted (2 pr. træ).



Figur 1. Forekomst af kroneskader hos ask i forhold til en gradient fra skov (Hørsholm) til by (Hillerødgade). Skadesgrad 3 og 4 repræsenterer træer, der har sundhedsproblemer som følge af asketoptørre, evt. kombineret med andre vanskeligheder, fx påkørselsskader på stammen. Hovedparten af træerne i Hørsholm og Frederiksdal havde sat vanris i kronen for at kompensere for angreb, mens godt halvdelen af træerne på Ring 4 (O4) i Bagsværd havde vanris. Ingen af træerne i Hillerødgade havde udviklet erstatningsskud.

Smittebetingelser

Angreb af asketoptørre kræver, at der er sporer til stede samt de rette forhold for infektion. Begge dele forudsætter høj luftfugtighed. Sammenlignende målinger af jordfugtighed og -temperatur viste et klart lavere vandindhold og højere temperatur for de to bylokaliteter (tabel 1 og figur 2).

Figur 2. Målinger af jordfugtighed i forhold til en gradient fra skov (Hørsholm) til by (Hillerødgade). Der er stor lokal variation, men en konsekvent højere fugtighed i skovbunden, både før og efter regn. I Hørsholm var vegetationen skovbundsagtig med diverse urter, Frederiksdal havde højt græs, Ring 4 havde bar jord eller lave urter i plantehuller, mens Hillerødgade vekslede mellem mælkebøtter, tidsler eller andre høje urter og næsten bar jord.

Figur 2. Målinger af jordfugtighed i forhold til en gradient fra skov (Hørsholm) til by (Hillerødgade). Der er stor lokal variation, men en konsekvent højere fugtighed i skovbunden, både før og efter regn. I Hørsholm var vegetationen skovbundsagtig med diverse urter, Frederiksdal havde højt græs, Ring 4 havde bar jord eller lave urter i plantehuller, mens Hillerødgade vekslede mellem mælkebøtter, tidsler eller andre høje urter og næsten bar jord.

Jordtemperaturen faldt markant efter regn i byen, men jordfugtigheden steg næsten ikke. I skoven og landskabet var gennemsnitlig temperatur og jordfugtighed mere konstante, men variationen var større. Som forventeligt var der lavere temperatur og højere fugtighed i forhold til byen, specielt for skovbunden.

Sekundære skadevoldere

En del undersøgelser i skove har vist, at Hymenoscyphus fraxineus inficerer yngre asketræer ved basis af stammen. Dette er endnu ikke observeret på vej- og bytræer, måske fordi infektion via stomata eller andre åbninger i stammebarken kræver høj luftfugtighed og massivt smittetryk.

Efterfølgende angribes syge ask ofte af honningsvamp (Armillaria sp.) i rødder og den nedre del af stammen, som i sidste ende slår skovtræerne ihjel. Desuden optræder askebarkbiller (Hylesinus sp.) som en sekundær skadevolder, der yngler i døende og nyligt døde asketræer i skov.

Angreb af honningsvamp ved basis af ung ask i skovbevoksning. Læg mærke til de to forskellige brunlige nuancer af misfarvning i tværsnittet. Farven til højre for den gule streg skydes råd af honningsvamp, mens farven til venstre stammer fra de oprindelige infektioner af asketoptørre-stilkskive, som også ses flere steder i barken (gule pile). Fotos: Iben M. Thomsen

Angreb af honningsvamp ved basis af ung ask i skovbevoksning. Læg mærke til de to forskellige brunlige nuancer af misfarvning i tværsnittet. Farven til højre for den gule streg skydes råd af honningsvamp, mens farven til venstre stammer fra de oprindelige infektioner af asketoptørre-stilkskive, som også ses flere steder i barken (gule pile). Fotos: Iben M. Thomsen

Tilvækst

Etablerede asketræer i landskabet og byerne, herunder især vejtræer, kan leve med asketoptørre, hvis de i øvrigt har gode vækstforhold og er vitale. Den begrænsende faktor for vejtræer vil typisk være omfanget af tilgængeligt rodrum. Således kan man se, at diametertilvæksten på 30-40 årige vejtræer reduceres længe før asketoptørre blev udbredt i 2005. Modsat skovtræer, hvor man kan se et markant fald i årringsbredde fra 2005 og frem, medfører asketoptørre på vejtræer ofte, at kronens størrelse løbende tilpasses rodvolumen.

Konklusion

Asketræer i by og landskab bør i videst omfang bevares og blot beskæres efter behov for at forbedre udseende, eller hvis døde grene er til fare for sikkerheden. Kun tydeligt døende ask bør fældes, dvs. hvis kronen ikke gendannes i to-tre år i træk.

Kilder: 
Stevnsvig, A.M. 2016: Ash dieback impact in urban areas, open landscape and forests. Bacheloropgave, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. 30 pp.


Videnblad nr.: 05.26-37
Forfattere: Iben M. Thomsen, Anna Marie Stevnsvig, Jens Peter Skovsgaard, Sveriges lant­bruksuniversitet

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt