Ahornsodbark - En potentiel skadevolder på bytræer

Fældehold i fuldt beskyttelsesudstyr ved fældning af ær med ahornsodbark. Foto: Bernhard Itziger, Stadtreinigung Leipzig, Tyskland

Ahornsodbark er det danske navn for sygdommen Sooty bark disease of Sycamore, som forårsages af Cryptostroma corticale. Hovedvært i Europa er Acer pseudoplatanus (ahorn/ær). Vi har endnu ikke set sygdommen i Danmark, men svampen kunne blive et problem på by- og vejtræer.

Oprindelse og udbredelse

Cryptostroma corticale antages at stamme fra USA, hvor den optræder på sukkerløn (Acer saccharum) og ahorn (A. pseudoplatanus). I Europa blev den første gang observeret i London i slutningen af 2. verdenskrig (Gregory and Waller 1951). Allerede dengang gjorde forfatterne opmærksom på risikoen for spredning af den invasive svamp. Efterfølgende er sygdommen konstateret i Tyskland og Frankrig og fornylig også i Tjekkiet.

Allergifremkaldende sporer

C. corticale optræder fortrinsvis på døende ahorn, og i USA anses den ikke som en parasit men blot en nedbryder af død bark. Svampen har mest fået opmærksomhed, fordi dens sporer kan give allergi.

Denne egenskab blev første gang beskrevet som bark stripper’s lung i forbindelse med savværksarbejdere, som afbarkede ahornkævler manuelt i USA. Symptomer omfatter bl.a. hoste, træthed og hovedpine, og gentagne eksponeringer kan give kronisk allergi, ganske som det kendes fra skimmelsvampe (se Videnblad nr. 05.26-13).

Risikoen for en allergisk reaktion ved indånding af store mængder sporer har medført, at man i Tyskland anbefaler fuldt beskyttelsesudstyr ved fældning af inficerede træer. Inden fældning af træer med kraftige angreb kan det være nødvendigt at afspærre området. Specielt hvis vejret er varmt og tørt, da dette giver høj risiko for massiv sporespredning ved fældning og håndtering. I Prag satses på tidlig diagnosticering og fældning af angrebne træer, før der dannes sporer.

Efter fældning bør man undgå at flishugge tørt træ med sorte sporepuder. Angrebne stammer bør heller ikke bruges til brænde, da svampen kan brede sig og udvikle sporer under oplagring.

Biologi

Misfarvning af veddet på træ angrebet af Cryptostroma corticale. Foto: Karel Černý

Der synes at være enighed om, at svampen er en endofyt, dvs. den sidder symptomløst i veddet, indtil træet svækkes af andre årsager. Typisk er kraftig sommertørke og varme den udløsende faktor, som får svampen til at brede sig til splint, kambium og bark. Sygdommen giver så visnesymptomer i kronen, død bark og misfarvning af veddet. Når den døde bark falder af, ses de sorte sporepuder, som har medført sygdomsnavnet ahornsodbark.

C. corticale er en vednedbryder, som fremkalder en kraftig hvidmuld. Døde træer må forventes at knække relativt hurtigt og kan derfor udgøre en sikkerhedsrisiko.

Smittespredning

Svampens sporer er luftbårne, men kan også spredes af dyr og vand.  Infektion sker antageligt gennem sår i barken eller afbrækkede grene.  Små frostrevner og solbrandskader i barken er også mulige indfaldsveje. Andre kunne være beskæring af træer, opbindingsskader samt påkørselskader, fx fra græsslåning.

Desuden er der en ældre engelsk artikel, som beskriver, at grå egern tilsyneladende opsøger syge træer. Der kunne ses tandmærker omkring svampens sporepuder, og spiredygtige sporer blev fundet på kløer og munddele. Da grå egern også skræller bark af friske træer (se Videnblad nr. 05.29-05), kan de måske fungere som vektorer for svampen i Storbritannien og andre dele af Europa, hvor det grå egern er introduceret.

Betydning

C. corticale er en af de invasive svampearter, som kunne blive et problem på by- og vejtræer, hvis den kommer til Danmark. Især hvis klimaet ændrer sig til varmere og tørrere somre. Erfaringer fra Tyskland peger på, at udbrud af sygdommen især forekommer under og efter perioder med høj temperatur og tørke. Træer med god vandforsyning viste derimod ikke symptomer. Temperaturen er i forvejen højere i byområder, og træerne er ofte tørkestressede pga. begrænset rodrum, saltning og andre faktorer. Umiddelbart skal man dog ikke fravælge ahorn som by- og vejtræ pga. denne svampesygdom. I stedet bør man fokusere på at opnå optimale vækstbetingelser, ikke mindst behovet for god vandforsyning.

Litteratur:
Abbott, R.J.; Bevercombe, G.P.; Rayner, A.D.M. 1977: Sooty bark disease of sycamore and the grey squirrel. Transactions of the British Mycological Society 69: 507–508.
Butin, H. 1995: Tree Diseases and Disorders, s 132-133.
Emanuel, D.A. ; Wenzel, F. J.; Lawton, B.R. 1966: Pneumonitis Due to Cryptostroma corticale (Maple-Bark Disease). New England Journal of Medicine 274: 1413-1418.
Gregory, P.H.; Waller, S. 1951: Cryptostroma corticale and sooty bark disease of sycamore (Acer pseudoplatanus). Transactions of the British Mycological Society 34: 579-597.
Kelnarová, I.; Černý, K.; Koukal, O. 2013: Cryptostroma corticale in Prague (Czech Republic): threat for urban stands of Acer pseudoplatanus? Poster at Biosecurity IUFRO conference, Czech Republic, 20-25 May 2013.
Ohman, J.H.; Kessler, K.J.; Meyer, G.C. 1969: Control of Cryptostroma corticale on stored sugar maple pulpwood. Phytopathology 59(6): 871-873.
Robeck, P. 2012: Die Russrindenkrankheit (Cryptostroma corticale) des Ahorns in Deutschland. GRIN Verlag, 36s.
Strouts, R.G.; Winter, T.G. 2000: Sooty bark disease of sycamore. Diagnosis of ill health in trees, s 257-258.

Videnblad nr.: 05.26-34
Forfattere: Ivana Kelnarová, Karlsuniversitetet, Prag, Iben M. Thomsen og Oliver Bühler