Grenkapning er ikke beskæring

Rettidig omhu

Gennem tiden er der udviklet gode metoder til beskæring af træer, som kan læres på kurser og ses i forskellige vejledninger, herunder Videnblade. Desværre bruges principperne ikke kun på den type grene og træer, som de er beregnet til. Der har udviklet sig en tradition med at anvende den samme fremgangsmåde, når store grene skal fjernes fra gamle træer. I disse tilfælde gælder der imidlertid helt andre biologiske og fysiologiske forhold, og grenkapning er ikke det samme som beskæring.

Også i denne sammenhæng gælder det, at rettidig omhu er den bedste løsning. Der ligger en udfordring i at forudsige hvilke grene, der med tiden bliver problematiske og få dem fjernet, mens de er små. Det er godt både for arbejdet, pengene og træet at fjerne små grene i stedet for store grene. Ideelt set skal man slet ikke kappe store grene, men være forudseende og tage dem, mens de er små.

Et nødvendigt onde

Selvom det er uønsket at skære store grene af gamle træer, kan der være mange grunde til, at det er nødvendigt. Måske er grenen blevet for lang og tung, så den hænger i vejen for trafik, eller der er risiko for grenbrud. Hvis grenen er flækket eller skadet på anden vis, kan det være for risikabelt at lade den sidde. Klager over en lang gren, som skygger eller tager udsigten, kan også være en anledning. I forbindelse med byggeri eller anlæg af veje, stier, legepladser osv. kan der blive behov for at kappe grene.

En hyppig anledning er, at en sidegren har ’rejst sig’ som en ’medløber’, dvs. er blevet lodret i væksten og måske endda en konkurrent til træets centrale top. Hvis sådanne grene ikke opdages og fjernes i tide, vil de hurtigt opnå en dimension, hvor grenen ikke bør afskæres inde ved stammen. Når man opdager, at grenen er et problem, vil der være begrænset handlefrihed, hvis træet skal overleve indgrebet på længere sigt.

Grenstørrelse

Hvornår er en gren for stor til at blive skåret af inde ved stammen? I beskæringssammenhæng møder man ofte en formulering om, at grenen ikke må være mere end en tredjedel af stammens diameter eller omkreds. Dette princip gælder imidlertid kun, indtil grenen når en vis absolut størrelse. Så snart en grens diameter overstiger 20-30 cm ved grenbasis, er den for stor til at kappe tæt på vedhæftningspunktet, uanset hvor tyk stammen eller hovedgrenen er (se også tabel 1). En god huskeregel er, at uønskede grene bør fjernes senest, når de er armtykke. Når grenene er lårtykke, er det for sent. Måske tager det 30-50 år, før konsekvenserne viser sig, men processen er startet.

Konsekvenser af forkert grenkapning

Den umiddelbare følge af at afskære en stor gren på stammen eller fjerne den ene halvdel af en tvege er risiko for udtørring af splinten omkring såret. I tykke grene og stammer vil der være kerneved, dvs. den indre del af grenen, som ikke længere er fysiologisk aktiv. Både kerneveddet og den udtørrede splint vil være direkte tilgængeligt for vednedbrydende svampe gennem såret. På langt sigt er der altså risiko for en rådudvikling ud fra såret, og hvis den pågældende svamp er en parasit, vil den med tiden ikke kun brede sig i kerneveddet, men også dræbe og nedbryde splinten og barken indefra. Konsekvensen af forkert grenkapning kan altså være et fremtidigt risikotræ.

Grenbrud

I forbindelse med storm, skybrud, sne, påkørsler eller andre fysiske påvirkninger af grene kan især lange tunge grene knække eller flække. Desværre er der en udbredt tendens til at mene, at knækkede grene ikke må efterlades, men skal renskæres inde ved basis, ’så træet kan hele’. Denne misforståelse koster både tid og penge, men det værste er, at indgrebet er uden nytte for træet og typisk forværrer skaden.

Hvis en stor gren er flækket, og den ikke selv kan falde ned uden fare for omgivelserne, kan det selvfølgelig være nødvendigt at fjerne den løse del. Men resterne af grenen skal bare have lov til at sidde og udgøre et fint mikrohabitat i form af splintret ved, som ifølge en opgørelse (se Videnblad 06.08-09) er sjældent i parker, netop på grund af den uhensigtsmæssige trang til renskæring af skader.

Når først grenen er flækket af, er skaden sket, og situationen forbedres ikke ved at renskære inde ved stammen. Brug hellere de sparsomme træplejemidler på noget mere fornuftigt, fx at tage vægt af den næste gren, som truer med at knække.

Giv træet forberedelsestid

Grenbrud forekommer naturligt på mange træer, og træers forsvarsbiologi er indrettet på at håndtere dette. Derimod er det svært for et træ at reagere på et pludseligt opstået sår inde på stammen. Et ofte brugt argument for ikke at kappe grene et stykke fra stammen er, at man ikke må give svampe et sted og en ’madpakke’ at starte på. Men store grene har kerneved og dermed masser af mad for en vednedbrydende svamp, uanset stabbens længde.

Ved grenkapning gælder det om at lave sårfladen mindst mulig og få svampe til at starte nedbrydning så langt fra stammen som muligt. Når råddet endelig når frem til stammen, har træet i mellemtiden dannet mange nye årringe, og det nye splintved vil være mere modstandsdygtige mod rådangreb end det eksisterende ved, da såringen skete. Kapning væk fra stammen giver træet tid til at forberede sig på et svampeangreb, mens afskæring inde ved stammen er et overraskelsesangreb.

Gevinster ved korrekt grenkapning

Det er ikke kun træernes sundhed og restlevetid, som forbedres, hvis der arbejdes med og ikke mod deres forsvarsbiologi. Opgaven med at fjerne store grene bliver nemmere, fordi der kan skæres mere frit, når der arbejdes væk fra stammen og blivende hovedgrene. Der er også lavere risiko for utilsigtede barkskader og mindre oprydning af afskåret materiale. Endelig kan grenkapning foregå om vinteren, hvor det er lettere at overskue løvtræers grenstruktur.

Kapning af store grene bør ske ud fra et princip om, at man kun fjerner det nødvendige for at opnå formålet med indgrebet. Grenbrud bør lades være i fred, udover at fjerne løse grendele. Trævelfærd og økonomi bør overtrumfe traditionsbundet æstetik og beskæringsvaner, men i det mindste bør træejer kende de negative følger af forkert grenkapning, før valget træffes.

Videnblad nr.: 05.01-28
Forfattere: Iben Margrete Thomsen og Simon Skov