Dato: 22-12-2008 | Videnblad nr. 05.01-18 Emne: Solitærtræer og alleer

Principper for opbinding af træer

Opbinding af træer kan ske på mange forskellige måder. I det følgende gives en oversigt over, hvilke principper der findes, hvor mange og hvilken type af pæle, der skal bruges og hvilke opbindingsmaterialer, der kan anbefales til forskellige typer af træer.

Når der er truffet beslutning om opbinding af træer, skal der vælges princip, metode og materialer. Kun når der er sammenhæng mellem de tre forhold, opnås det bedste resultat. Opbinding af træer er et valg og ikke altid nødvendigt.

Læs mere i Videnblad nr. 5.1-17, om hvornår der er behov for opbinding af træer, og hvordan man ellers kan stabilisere nyplantede træer.

Opbindingsprincipper

Ved at variere antallet af pæle og pælenes højder kan man lave en række forskellige opbindingsprincipper. De mange principper er nødvendige, fordi bl.a. størrelse og produktionsform stiller forskellige krav til opbindingens udformning. Ved opbinding af klumptræer forhindrer klumpen f.eks., at man kan placere pælen tæt på stammen, og derfor er det normalt kun muligt at anvende 1-pæls princippet ved små klumpstørrelser, hvor opbinding måske lige så godt helt kan undværes. Alternativt udføres 1-pæls opbindingen med tonkinstok, der kan tillades placeret tæt på træet ned gennem klumpen. Skemaet nedenfor giver en oversigt over de forskelige opbindingstyper.

I skemaet er der ikke specificeret noget om opbindingshøjder. Hvis det antages, at det er roden, der skal holdes fast i etableringsperioden, er der forhold, der taler for en lavere opbinding på f.eks. 60 eller 80 cm´s højde, specielt for de mindre træstørrelser. For at opnå tilstrækkelig stabilitet på de store og meget store træer, kan det omvendt være en fordel med højere opbindinger, eller at benytte et wire­system, der ikke behandles yderligere her. Størrelsesangivelserne er et forsøg på at opstille nogle retningslinier, men de skal ikke forstås som eksakte anbefalinger.

Tre-pæls opbinding i 80 cm's højde udført med galge og tre opbindingsstropper med mellemstykker. Fastholder effektivt stammen i den ønskede position. To-pæls opbinding i lav højde med to opbindingsstropper med mellemstykker. Den store afstand mellem pælene skyldes klumpens bredde. De lange stropper betyder, at der er risiko for at træet trods opbindingen kan komme til at hælde. To-pæls opbinding i lav højde med to opbindingsstropper med mellemstykker. Den lille afstand mellem pælene indikerer at der er tale om barrodstræer. De korte stropper betyder, at der er en god fastholdelse af træet.

Tre-pæls opbinding i 80 cm's højde udført med galge og tre opbindingsstropper med mellemstykker. Fastholder effektivt stammen i den ønskede position.

To-pæls opbinding i lav højde med to opbindingsstropper med mellemstykker. Den store afstand mellem pælene skyldes klumpens bredde. De lange stropper betyder, at der er risiko for at træet trods opbindingen kan komme til at hælde.

To-pæls opbinding i lav højde med to opbindingsstropper med mellemstykker. Den lille afstand mellem pælene indikerer at der er tale om barrodstræer. De korte stropper betyder, at der er en god fastholdelse af træet.

Pæle

I en lang periode var opbindingspæle konsekvent trykimprægnerede cylinderdrejede fyrretræspæle. I de senere år er man i højere grad gået over til at anvende uimprægnerede pæle. Uimprægnerede pæle holder 2-5 år i jorden. Det er sædvanligvis tilstrækkeligt ved de fleste opbindingsprincipper. Kun hvor der er tale om store kraftige opbindinger til de helt store træer, kan det ud fra et holdbarhedssynspunkt komme på tale at anvende imprægnerede stolper.

Til 1-pæls opbindinger kan der anvendes tonkinstokke. Tonkinstokke er det som mange kalder bambus­pinde, men i fagsproget er der tale om tonkinstokke. Tonkinstokke kan presses eller bankes i jorden, evt. efter at der har været banket en jernpæl ned først. Tonkinstokke kan på grund af deres størrelse tillades monteret ned gennem klumper, sådan at små klumptræer kan opbindes med 1-pæls princippet.

Opbindingsmaterialer

Opbindingsmaterialet overfører kræfterne fra træets stamme til pælen eller pælene. Kravet til materialet er følgende.:

  • Skal kunne modstå belastninger
  • Skal være skånsom over for stammen
  • Skal evt. kunne justeres i takt med træets tykkelsesvækst
  • Arbejdsvenlig i montering
  • Miljøvenlig i forbindelse med montering og bortskaffelse


Typisk bruges enten lærredsarmerede gummistropper eller gjorde af sikkerhedsseletypen. Det er begge materialer, der er stærke og uforgængelige, og som kan monteres med afstandsklodser og fastgøres med klips, søm eller skruer på pælen. Der er også mulighed for at anvende opbindingsmaterialer af bomuld eller jute, som normalt anføres at være mere skånsomt over for træerne. Derudover findes en række specialiserede produkter af plast og gummi, som både har fordele og ulemper. Gummistropper og gjorde kan sædvanligvis opfylde alle de krav, der stilles i de fleste situationer.

Hvis der anvendes tonkinstokke kan der ikke anvendes opbindingsmaterialer, der skal fastgøres med søm, skruer eller clips. Til tonkinstokke andvendes materialer, der bindes på. Der findes forskellige typer af elastiske opbindingssnore, der både er hurtige at arbejde med og skånsomme mod træerne. Samlet set udgør udgifter til tonkinstok og opbindingssnore typisk under 10 % af udgiften til traditionelle pæle og opbindingsmaterialer.

Der findes derudover et produkt på markedet som består af et stykke rundstål, der snor sig én gang rundt om træets stamme og fastgøres til én eller to pæle. Stammen beskyttes af en kraftig gummibeskyttelse. Løs­ningen tillader træets stamme at bevæge sig indenfor den givne frigang.

Type

Antal bindere

Anvendelse

Maks. træ-størrelse (stamme- omfang)

Etablering

Drift

1 pæl

1 med afstandsklods

Barrodstræer

Klumptræer

Pottetræer

14-16

10-12

10-12

Skal bindes stramt

Skal løsnes

2 pæle

2 med eller uden afstands-klodser

Barrodstræer

Klumptræer

18-20

14-16

Kan bindes løsere om stamme

Mindre risiko for beska-digelse af stamme

3 pæle, med eller uden galge

3 med eller uden afstand-sklodser

Barrodstræer

Klumtræer

20-25

20-25

Kan bindes så de giver stor støtte til stammen uden at stramme

Tilses for stabilitet

4 pæle med galge, evt. skråt-stillede

4 kraftige

Store klumptræer

Ingen begræns-ning

Skal være stabil konstruktion

Tilses for stabilitet

Under-jordiske
systemer

3 ankre med stramme-system

Store klumptræer

Ingen

Kræver special-værktøj til installation af jordankre

Uforgæn-gelige

Træanker

1 stjerne-formet stålanker

Klumptræer

Ingen

Bankes op i bunden af klumpen. Risiko for skade på rod

Ankeret forbliver i jorden

Lavteknologisk underjordisk opbinding

De markedsførte systemer til underjordisk opbinding af middelstore klumpplanter har den ulempe, at de er uforgængelige og overvokses af træernes rodsystem med hvad deraf kan følge af problemer ved fjernelse og bortskaffelse. Til underjordisk opbinding kan anvendes en lavteknologisk løsning bestående af 3 pæle, der nedbankes lige uden for klumpen i en skrå vinkel, så de støtter klumpen.

Mellem de 3 pæle spændes et forgængeligt reb. Det kan enten være sammenrullet plantelærred, sisalreb eller andet materiale, der forgår inden for nogle år. Materialeudgiften vil være begrænset i forhold til de markedsførte systemer, men de kan typisk opfylde formålet, som er at fastholde klumpen indtil rødderne er vokset fast.

Perspektivering

Der er en tendens til, at opbinding af træer er blevet styret af produkter og koncepter. Det er en følge af, at det er mere simpelt at beskrive produkter end processer. Opbinding af træer kan kun optimeres, hvis der i hvert enkelt tilfælde tages stilling til behov, materialer og udførelse.



Videnblad nr.: 05.01-18
Forfattere: Palle Kristoffersen og Oliver Bühler