Fremstillingsindustrien i mindre danske byer
Virksomheder i mindre danske byer har klare strategier for udviklingen for at modstå global konkurrence. Foto: Teis Hansen
En række mindre danske byer, primært placeret i de mere perifere egne af landet, oplevede en betydelig vækst i industrierhverv fra 1960-90. Det var en udløber af den generelle om- og afindustrialiseringen af de danske storbyområder og de hertil knyttede industrielle udflytninger.
Derfor er mange mindre byers erhvervssammensætning stadig præget af industrivirksomheder. Her er der hovedsageligt tale om lav- og mellemteknologiske virksomheder i fx metal-, træ- eller fødevareindustrien.
Mange af disse virksomheder er stadig stærkt traditionelle og tæt knyttet til lokalsamfundet, primært på grund af virksomhedernes ejerforhold og/eller lokale medarbejdere.
Den øgede globalisering af virksomhedernes markeder har betydet stigende konkurrencepres fra produktion i lande med lave omkostninger. Dermed står virksomhederne over for et hårdt eksternt pres på deres grundlag for eksistens. For at opnå en indsigt i de specifikke udfordringer og strategier i traditionelle små og mellemstore virksomheder i mindre danske byer med mellem 1.000 -50.000 indbyggere blev der i efteråret 2012 foretaget en række virksomhedsinterviews, som havde til formål at afdække disse forhold. Interviewene fandt sted i virksomheder inden for føde-, drikke- og tobaksvareindustri, metalindustri, møbel og anden industri mv. og træ- og papirindustri, samt trykkerier. De havde som brancher samlet set 143.402 beskæftigede i 2011 (Danmarks Statistik 2013).
Globalt konkurrencepres
Interviewene viste, at det er de samme forhold, som virksomhederne kæmper med på tværs af erhvervene. For det første er der sket en bevægelse væk fra et marked, som var præget af loyalitet og et tæt producent-kunde fællesskab. For det andet er produktpris blevet den dominerende faktor for salg. Det kan tilskrives flere parametre, men der peges på en hovedgrund – nemlig prispres på markedet fra producenter i lande, som har et lavere omkostningsniveau. Konkurrencen kommer fra traditionelle lavtlønslande f.eks. i Østeuropa, men også fra ikke-lavtlønslande som f.eks. USA. Det betyder, at virksomhederne i dag tænker i at nedbringe omkostningerne. Enhedsomkostninger og prispres er, som en virksomhedsleder i træindustrien udtrykker det i nedenstående citat, en del af hverdagen, også hvis virksomhederne sælger et kvalitetsprodukt:
"Uanset hvilket marked vi snakker om [hjemme- eller eksportmarked red.], så er det prispres, der fylder meget (…) og det er vi udfordret på, netop fordi vi ikke har villet gå på kompromis med den kvalitet, vi lever af.
Virksomhedsleder i træindustrien
Strategier – maskiner og mennesker
Hos de interviewede virksomheder kan der groft sagt identificeres en tostrenget udviklingsstrategi. De områder virksomhederne investerer i, er maskiner og medarbejdere.
Maskininvesteringer har hovedsageligt to fordele. Først er der tale om investeringer i automatisering, som er med til at nedbringe omkostningerne pr. produceret produkt. Som det andet bruges nye maskiner til at højne kvaliteten af det producerede produkt både ved at tilføje produktet ny teknologi og ved at øge mulighederne for at specialproducere produkter til kundernes specifikke behov. Det giver samlet set lavere produktionspris, større produktkvalitet og højere produktværdi. Det er dog en udvikling, som stiller krav til opkvalificering af medarbejderne.
Virksomhedernes medarbejdere er generelt stabile, har høj anciennitet og stor specifik produktviden. Det medfører, at medarbejderne kan træffe selvstædige beslutninger i arbejdsprocessen, hvilket er helt vitalt for, at de førnævnte maskininvesteringer kan give maksimalt udbytte. Virksomhederne investerer derfor løbende i at dygtiggøre medarbejderne, så maskiner og færdigheder går hånd i hånd. Sammenholdes strategierne, ligger det ikke i kortene, at virksomhederne skal ansætte flere medarbejdere i fremtiden.
En virksomhedsleder i fødevareindustrien beskriver balancegangen mellem at beholde en loyal og god medarbejderstab og effektiviseringer således:
"Vi har jo påbegyndt investeringer i automatiseringer, og det er vi også tvunget til at blive ved med (…) Jeg håber så på, at vi kan udvide produktionen, så vi ikke skal hen og afskedige nogen folk på baggrund af automatiseringer.
Udvikling og udfordringer
Mindre danske byer uden for de store byområder har virksomheder, som har klare udviklingsstrategier
for at modstå global konkurrence og skabe nye konkurrencefordele. Det er godt, da det er svært at se ekstern hjælp til disse erhverv. Det er ikke fordi, der ikke er mulighed for at regulere på lovgivning og rammebetingelser, men fordi det er svært at forestille sig, at staten skulle have interesse i at indgå i et lovgivningsmæssigt ”race to the bottom” på eksempelvis miljøregulering og arbejdspladssikkerhed, og fordi forandringerne i fremstillingsindustrien er stærkt globaliseret.
|
Race to the bottom |
Derfor må der samlet set sættes spørgsmålstegn ud for virksomhedernes potentiale til at skabe nye jobs. Det kan betyde, at de mindre byer mister tiltrækningskraft på personer i den arbejdsdygtige alder, da det vides, at arbejdsmuligheder er en tungtvejende lokaliseringsårsag for erhvervsaktive familier. Dette kan i yderste konsekvens resultere i mindsket lokalt bosætningspotentiale med tilhørende negative effekter for det samlede lokale potentiale. Slutteligt må det nævnes, at de endelige konsekvenser for fremstillingsindustrien, de lokale arbejdsmarkeder og de mindre byer formentlig først vil være fuldt udrullet om 10-20 år, da konkurrencen, både på virksomhedsniveau, men også mellem byer og regioner, næppe vil aftage i de kommende år.
Kilde:
Winther, L. (2009) Økonomiske rum i bylandsskabet: Vidensøkonomi, erhvervslokalisering og den ydre by. 70-85 i: Engelstoft, S. (ed.): Byen i landskabet – landskabet i byen. Odense, Geografforlaget.
Videnblad nr.: 03.02-20
Forfatter: Kalle Emil Holst Hansen
