Dato: 01-01-2007 | Videnblad nr. 03.02-13 Emne: Arealanvendelse og lokalisering

Status for byspredning i Danmark

Udviklingen af lokaliseringen af arbejdspladser og befolkning i Hovedstadsregionen og Århus kommune er blevet analyseret i det eurpæiske forskningsprojekt SELMA. I begge byområder ses en tendens til spredning af arbejdspladserne igennem 1990’erne. Omfordelingen af arbejdspladserne i Hovedstadsregionen skyldes ikke nye koncentrationer i forstæderne, men foregår spredt i kanten af de eksisterende byfingre.

Figur 1. Andel af arbejdspladser i Hovedstadsregionen i 1990 og 2002, fordelt efter afstand til centrum.

Figur 1. Andel af arbejdspladser i Hovedstadsregionen i 1990 og 2002, fordelt efter afstand til centrum.

Det europæiske forskningsprojekt SELMA (Spatial de-concentration of economic land use and quality of life in European Metropolitan areas) varede fra 2002 til 2006. Det sigtede mod at analysere, hvordan spredningen af erhverv og arbejdspladser i europæiske byregioner indvirker på miljøet og livskvaliteten. Projektets fokus på erhverv og arbejdspladser skal ses som et supplement til den omfattende eksisterende forskning i lokaliseringsmønstre for boliger og befolkning, og disses betydning for miljø og bæredygtighed. Inddragelse af mål for livskvalitet består af vurderinger af befolkningens adgang til serviceydelser, pendlingsafstande og andre parametre, der beskriver hverdagslivet i en byregion.

SELMA-projektet blev indledt med casestudier af lokaliserings- og spredningstendendser i 14 store og mellem store byer fra: Danmark, Holland, England, Tjekkiet, Spanien, Italien og Israel. Fra Danmark deltog København og Århus.

Analyser af Hovedstadsregionen og Århus

Analyser af lokaliseringsmønstre for både befolkning og arbejdsplad ser i 1990’erne blev gennemført for Hovedstadsregionen ud fra detaljerede kvadratnetsdata, der tillader opdelinger på tværs af eksisterende administrative grænser. For Århus blev eksisterende statistikområder anvendt til en inddeling af Århus kommune i bymidte og tre omkringliggende »bælter« med stigende afstand til bymidten. Hovedkonklusionerne fra analyserne præsenteres i det følgende.

Decentralisering af arbejdspladser

I såvel Hovedstadsregionen som Århus går udviklingen mod en spredning af byområder nes arbejdspladser. Figur 1 viser fordelingen af arbejdspladser på »bælter« med forskellig afstand til centrum i Hovedstadsregionen i 1990 og 2002. I centrale områder falder andelen af arbejdspladser, mens væksten især sker i et bredt »bælte« 10-35 km fra centrum. I Århus er det især de nye forstæder mellem den ydre Ringvej og Motorvejen, der øger andelene af arbejdspladser , primært på bekostning af bymidten, der både taber i andele og absolutte tal (Figur 2).

Figur 2. Andel af arbejdspladser i Århus kommune i 1993 og 2001, fordelt efter afstand til centrum.

Figur 2. Andel af arbejdspladser i Århus kommune i 1993 og 2001, fordelt efter afstand til centrum.

Mere spredning end udflytning til nye centre

Den langsomme spredning af arbejdspladserne i Hovedstadsregionen har stået på længe. Det ser dog ikke ud til, at arbejdspladserne går til nye centre i forstæderne, der konkurrerer med det centrale København. Væsentlige koncentrationer af arbejdspladser i nye centre findes stort set ikke uden for København og Frederiksberg kommuner. Det største antal arbejdspladser i et enkelt center findes i Lautrupparken i Ballerup, hvor der er ca. 11.000 arbejdspladser. Til sammenligning er der 108.000 arbejdspladser i Københavns indre by alene. Københavns indre by er fortsat det eneste bycenter i regionen med en stor koncentration af internationalt, nationalt og regionalt orienterede byfunktioner.

Mindre stationsnærhed 

Siden 1989 har det været en målsætning for planlægningen i Hovedstads regionen, at arbejdskraftintensive erhverv skulle lokaliseres inden for 1000 m fra stationer på jernbanenettet. En opgørelse viser, at 62,5% af regionens arbejdspladser lå under 1000 m fra en station i 1990, mens det i 2002 var 60,5%. Årsagen til det te fald er en kraftig vækst i arbejdspladser, der ligger mere end 2 km fra en station.

Spredningen af arbejdspladserne i Hovedstadsregionen er i vid udstrækning jævnt fordelt og decentralt placeret i forhold til de mange mindre servicecentre i regionen, repræsenteret ved stationerne. Dette betyder dog ikke, at der i væsentligt omfang bliver bygget i de grønne kiler. Snarere bliver der bygget i kanten af det eksisterende byområde, hvorfor byfingrene bliver stadigt tykkere.

Figur 3. Andel af befolkningen i Hovedstadsregionen i 1990 og 2002, fordelt efter afstand til centrum.

Figur 3. Andel af befolkningen i Hovedstadsregionen i 1990 og 2002, fordelt efter afstand til centrum.

Polarisering af befolkningen

Tendenserne for befolkningens lokalisering afviger fra tendenserne for arbejdspladserne ved, at der i Hovedstadsregionen både er vækst i de centrale bydele og i områder over 35 km fra centrum (Figur 3). Omkring 1/3 af den samlede befolkningstilvækst i regionen i 1990’erne tilfalder området inden for 5 km fra Københavns centrum, mens især områder langt fra centrum har høje vækstrater og øger deres andele af regionens befolkning. Man kan tale om en form for polarisering i bosætningen mellem central bosætning og fortsat forstadsdannelse uden på det eksisterende byområde. I Århus er tendensen mindre klar. I de centrale dele af Århus er befolkningsandelen konstant gennem 1990’erne, mens de gamle forstæder taber til områder længere ude (Figur 4).

Figur 4. Andele af befolkningen i Århus kommune i 1990 og 2002, fordelt efter afstand til centrum.

Figur 4. Andele af befolkningen i Århus kommune i 1990 og 2002, fordelt efter afstand til centrum.

International sammenligning

På grund af forskelle i data og metoder mellem de forskellige casestudier er det vanskeligt at foretage nuancerede sammenligninger mellem projektets byer. Det fremstår imidlertid tydeligt, at selv om der er en tendens til spredning i de danske byer, så har denne udvikling endnu begrænset omfang og hastighed sammenlignet med byer i Tjekkiet, Spanien, Italien og England. Med over 1/3 af Hovedstadsregionens arbejdspladser i centrum og tilsvarede 28% i Århus må de danske byer endnu karakteriseres som havende stærke centre.

Andre dele af SELMA-projektet har arbejdet med statistisk sammenligning af byvækst og effekter i casebyerne, modellering af byvæksten, analyse og evaluering af politik og planlægning samt opstilling af anbefalinger til planlæggere og politikere.

Kilder:
Hartoft-Nielsen, P. & Larsen, J.N. (2004): Spatial de-concentration of workplaces and economic land use in Denmark, Greater Copenhagen Area, Greater Aarhus Area. SELMA, WP1, Case study analysis.
http://selma.rtdproject.net/
SELMA er støttet økonomisk af Europa-Kommissionens 5. rammeprogram.



Videnblad nr.: 03.02-13
Forfatter: Thomas Sick Nielsen

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt