Sæt mere fokus på det byggede miljøs potentialer

Mange krav til uderum i den kompakte by

I lande som Danmark og Holland betragtes den kompakte by som en bæredygtig bymodel, og det er alment accepteret, at byer med høj tæthed og intensitet har brug for offentlige byrum af høj kvalitet. Samtidig er der mange forventninger til de offentlige rums formåen. De skal både danne ramme om det gode hverdagsliv med fokus på byliv og fysisk aktivitet, tilgodese bæredygtighed og håndtere klimatilpasning.

Behov for en bredere opfattelse af stille

Væksten i kompakte byer og de mange krav til byrummene udfordrer begrebet stille steder. Det defineres ofte som grønne rum væk fra byens intensitet, f.eks. i opfordringerne i tilknytning til EU’s støjhandlingsplan. Ph.d.-projektet Store byer – ’stille’ steder åbner imidlertid for en bredere tematisering af begrebet, der handler om vores relation – både den ydre og den indre – til byen. Projektet sætter fokus på relationen mellem materielle og immaterielle kvaliteter i byrummet som en vigtig del af den bæredygtige byudvikling og byfortætning.

Betydningen af lydmiljø, grønne rum og helende kvaliteter for mennesker har været kendt længe, men projektet fokuserer bredere og dybere på forholdet mellem natur og menneske, som det udspiller sig inden for rammerne af den tætte by. Det sker gennem studier af det byggede miljøs samlede potentiale for stimulering af resonans, flow og balance.

I projektet har jeg arbejdet med en teoretisk base for opfattelsen af begrebet ’stille’ i bymæssig sammenhæng og undersøgt folks oplevelse af det i praksis. Til sammen skal det give grundlag for at kunne pege på, hvordan dette tema kan indgå i planlægning og design af den bæredygtige og klimavenlige, kompakte by.

Det teoretiske grundlag: Fem ’linser’ som redskab

Som undersøgelsesredskab sammensatte jeg fem tematisk-teoretiske ’linser’ at se igennem:

• Natur
• Bystruktur og arkitektur
• Flow
• Stedstilknytning
• Hverdags- og samfundsliv

De fem linser formidler potentielle materielle og immaterielle kvaliteter i det byggede miljø. Indbyrdes sammenhænge mellem linserne tegner en samlet ramme, der peger mod et bredere natur-kultursyn og et stedsbegreb i forandring.

Linserne spiller sammen med centrale mål i byplanlægning og byudvikling og blev brugt som grundlag for spørgeskemaudarbejdelse og interviews, hvor deltagerne blev spurgt om, hvilke materielle og immaterielle, konkrete og oplevelsesmæssige kvaliteter i byrummet, de værdsætter.

Casestudier i København og Amsterdam

Fire typer byrum indgår som casestudie-områder i både København og Amsterdam. Byrummene blev valgt ud fra rumlige og tematiske kriterier, der ikke kun omfattede lydmiljø og grønne kvaliteter, men også bystruktur og arkitektur. Områderne blev benævnt:

• Knudepunktet (The Hub)
• Gaden (The Street)
• Kvarteret (The Neighbourhood)
• Havnefronten (The Waterfront)

Projektet trækker på folks hverdagserfaringer, og deltagerne blev udvalgt på stedet, sådan at forskellige aldersgrupper, køn, m.m. blev repræsenteret i undersøgelsen. Kvantitative såvel som kvalitative data blev indsamlet på forskellige tider af dagen. I alt deltog 85 beboere, besøgende og ansatte i de fire områder i de to byer.

Vigtigt at være i samklang med stedet

Hvert interview blev indledt med at spørge om, hvorvidt det er vigtigt for deltageren at føle sig forbundet med naturen og i samklang med det byggede miljø. Mere end 70 pct. svarede, at de fandt det vigtigt – og i varierende grad muligt – i de fire typer byrum.

Havnefronten blev værdsat højest ift. de fem linser. Der var dog også forskelle mellem casestudie-områderne internt i de to byer. Eksempelvis vurderede deltagerne havnefronten ved Operaen i København mere positivt end havnefronten ved Eye i Amsterdam. I begge tilfælde fremhævede folk det åbne udsyn og kontakten til himmel og hav, hvor arkitekturen og sammensmeltning af by- og naturlyde bidrager til stedets rumlige identitet og karakteristika.

Lavest vurderedes Knudepunktet. Casestudie-området i København, ved Ørestad Station ud til Kalvebod Fælled, karakteriseres sådan af en interviewperson: Et sted, hvor du bor, fordi det er praktisk, det er nemt at komme til og fra, og du kommer til at føle vinden på dit ansigt, og det er det [. . .] Det er for nemt, der er slet ingen oplevelser, mens knudepunktet i Amsterdam, op ad højhuse og trafik, blev bl.a. beskrevet som et sted, hvor by, træer, mennesker flyder sammen – og dyr, derfor natur.

Mere nuanceret billede af det byggede miljøs rolle

Resultaterne viser, at ’stille’ steder, som de – både konkret og abstrakt – kommer til udtryk i bylandskabets tæthed og rytme, omfatter en bred vifte af egenskaber og dynamikker, der tyder på vigtige relationer mellem materielle og immaterielle kvaliteter i det byggede miljø. Samlet set peger resultaterne på, at grundlæggende relationer mellem mennesker og natur, der ofte imødekommes med grønne byrum, også kan tilvejebringes gennem det byggede miljøs stimulering af resonans, flow og balance.

Indspil til kommunernes planlægning

Projektet peger på relationen mellem den tætte by og ’stille’ steder som en aktuel og vigtig vinkel på bæredygtig byudvikling og giver et mere nuanceret billede af, hvad folk værdsætter, end planlæggere og politikere måske normalt ser for sig.

Resultaterne retter sig mod kommunernes planlægning og design, hvor nye og eksisterende redskaber kan udvides med viden om samspillet mellem materielle og immaterielle kvaliteter – som ’stille’ steder – i relation til både byens form og struktur.

Læs mere:
Nielsen, H.W., 2021. Big Cities – ‘Quiet’ Places A quantitative and qualitative case study investigating relations between material and immaterial qualities of urban space in Amsterdam and Copenhagen. University of Copenhagen. Kontakt: hwn@ign.ku.dk

Wiemann Nielsen, H., Jørgensen, G., and Braae, E.M., 2019. Resonance – soundscapes of material and immaterial qualities of urban spaces. Cities & Health, 1–19.

Nielsen, H.W., Jørgensen, G., and Braae, E., 2016. Big cities – ‘quiet places’: tracing relationships between material and immaterial qualities of urban spaces. SPOOL; Vol 3, No 1: Landscape metropolis #2.

Videnblad nr.: 03.00-30 
Forfatter: Hanne Wiemann Nielsen