Urbane virksomheder i den grænseløse by

Foto: Inger Grønkjær Ulrich

Store byer som København og Århus oplever vækst i befolkning og videnserhverv. Samtidig med at væksten koncentrerer sig i storbyerne vokser disse ud over deres traditionelle grænser. Byudviklingen i de »græn­seløse byer« kendetegnes af provinsbyer og landområders forvandling til bostedsområder for tilflyttere fra byen. I de fleste europæiske lande er udflytning fra store byer en markant proces, der ofte refereres til som »rurbanisation« eller »coun­ter­urbanisation« i den engelsksprogede litteratur.

Nye erhverv på landet

Til forskel fra en typisk urban vidensvirksomhed er den traditionelle »rurale virksomhed« indenfor detailhandel, bygge- og anlæg og møbel- og fødevareproduktion. De virker i områder med ringere tilgængelighed, mindre markeder og en lavere frekvens af rådgivningsenheder. Men nyere europæiske undersøgelser viser, at små virksomheder startet af tilflyttere fra storbyen udgør den største enkeltsektor i økonomien i nogle landområder. I Danmark findes endnu ingen opgørelser eller studier af denne type virksomhed.

Dette studie

I et forskningsprojekt under Center for Strategisk Byforskning stilles der skarpt på disse nye »rurale virksomheder« og relationen mellem tilflytning og erhvervsudvikling på landet udforskes. Med udgangspunkt i statistik over udflyttere fra København og Frederiksberg kommuner, baserer projektet sig på interviews med 30 tilflyttere fra storbyen, der har startet virksomhed på landet i en 20 km radius omkring Næstved, Nykøbing Falster og Nakskov.

Figur 1: Rurale virksomhedstyper der indgår i undersøgelsen.

Livsstil og vidensarbejde

Respondenterne flyttede fra Hovedstadsområdet for at få en bedre bolig, være nær naturen og få et mindre stresset liv med mere tid og frihed. For alle respondenter var ønsket om ændring i arbejdslivet også med i overvejelserne. At starte enmandsvirksomhed er en strategi, hvormed et bosted på landet kan kombineres med ønsker om et ændret hverdagsliv og en fortsat karriere.

Respondenterne har startet virksomhed inden for samme branche og fag som deres tidligere arbejdsliv i storbyen. Der er journalister, marketingschefer, reklamebureauejere, ansatte i medicinalbranchen, ledelseskonsulenter, rådgivende ingeniører samt kostvejledere, alternative behandlere m.fl. (se Figur 1). Alle virksomhederne er nystartede i den forstand, at de blev startet efter, at respondenterne var flyttet fra Hovedstadsområdet til landområdet. Dog har en stor del af respondenterne indenfor reklame og virksomhedsrådgivning tidligere haft freelanceaktivitet ved siden af et lønarbejde.

Stedsløse virksomheder

I opstartsfasen var der tale om to grupper af virksomheder (se Figur 2). Den største gruppe bestod af »stedsløse« virksomheder indenfor erhvervsservice som reklame og virksomhedsrådgivning baseret i et eksisterende kundenetværk fra tidligere freelanceaktivitet med marked og leverandører i København. Den anden og lille gruppe virksomheder, som overvejende bestod af private serviceydelser som terapi og undervisning, var henvendt til den nærmeste provinsby og således mere »lokalt« funderede. Denne type virksomheder var startet af mennesker, der havde været nogle år på det regionale arbejdsmarked i forvejen. Udgangspunktet for den stedsløse virksomhed er, at de kan være hvor som helst, og kundekontakt og sparring kan foregå virtuelt.
Den regionale virksomhed
Fra at være »stedsløse« virksomheder, der godt nok fysisk var registreret ved bostedet på landet men virkede i byen, er de overlevende virksomheder efter nogle år blevet »regionale«. Den største gruppe er nu virksomheder, der har kunder både i København og regionalt. Vidensvirksomhed med kunder udelukkende i Hovedstaden har krævet mere ansigt-til-ansigt kontakt for at holde sig à jour end de fleste havde troet. Dette har været svært at kombinere med ønsket om en mere fri og fleksibel hverdag. Respondenterne har derfor fundet måder at mindske behovet for pendling og daglig kontakt med kunder og samarbejdspartnere langt fra bopælen.

En strategi er at opsøge regionale kunder og tilpasse produktet det regionale marked ved at udbyde flere forskellige serviceydelser som rådgivning, foredrag, projektledelse, eventsarrangør osv. En anden strategi består i at fokusere på færre veletablerede kunder i Hovedstaden og specialisere en service individuelt til dem. For begge yderpunkter er livstilen afgørende. Respondenterne ønsker tid ved deres nye bopæl og et fleksibelt hverdagsliv.

Figur 2: Karakteristika for de to typer af nye rurale virksomheder startet af tilflyttere.

Regionalområdets rolle

Tilflyttervirksomheder i nye sektorer kan overleve på landet, fordi de virker over et større område. De virksomheder, der har kunnet kombinere at have få og veletablerede kunder i Hovedstaden med en bredere vifte af serviceydelser tilpasset et regionalt marked, trives med virksomhed ved bosted på landet. Alfa og omega for denne udvikling er netværk og sparring med ligesindede og et attraktivt bosted.

De selverhvervende tilflyttere savner netværk og løse partnerskaber på regionalt niveau. Ifølge respondenterne har den regionale erhvervsrådgivning kun øje for såkaldte »gazellevirksomheder«, der skaber nye arbejdspladser. Det gør enmandsvirksomheder ikke, da de nemlig ønsker at være frie og fleksible. Vækst og profit er ikke den vægtigste bevæggrund. Livstilsparametre er afgørende. Derfor har de selv taget initiativ til dannelsen af forskellige sammenslutninger. Fx er reklamefolkene meget afhængige af ansigt-til-ansigt kontakt og har dannet et regionalt netværk indenfor sektoren. Der er også dannet et »mikronetværk«, hvor selverhvervende blogger og mødes til temadage. Sådanne netværk er også helt essentielle for, at de mere lokale virksomheder kan få ny viden og herved mulighed for at opdyrke markeder i Hovedstadsområdet.

Videnblad nr.: 03.00-11
Forfatter: Lise Herslund