Dato: 11-10-2011 | Videnblad nr. 03.00-12 Emne: Generelt

En ny tilgang til urbane landskaber

Ved at fokusere på ejerskab, samliv, forbindelse, mangfoldighed og porøsitet som målsætninger, der kan lede tænkningen omkring planlægning og udformning af vores omgivelser, håber forfatterne til dette Videnblad at kunne bidrage til kvalificeringen af urbane landskaber.

De fem målsætninger

Ejerskab

Samliv

Forbindelse

Mangfoldighed

Porøsitet

Inden for byteorien er der en lang tradition for at formulere visioner eller utopier, hvilket har haft stor betydning for udviklingen af de mere designorienterede dele af byteorien. Da Rem Koolhaas i 1995 hævdede, at der ikke var blevet formuleret et manifest for byen siden hans egen Delirious New York: A Retroactive Manifesto for Manhattan (1978), havde han formentlig ret, men tog samtidig fejl. Manifester med en utopisk karakter som Ebenezer Howards Garden Cities of Tomorrow (1902) eller Le Corbusiers Ville

Radieuse (1935) er måske historiske fænomener og forladt som fastslåede ’guidelines’, men i de fleste projekter og tekster om samtidens by findes dybere nede en skjult idealforestilling om byen.

Med otte kvalificeringsprincipper har vi forsøgt at bevæge os bag om denne skjulte form for visionære faglige bestanddele og at tydeliggøre nogle forestillinger om kvalificering af nutidens urbane landskaber uden ligefrem at formulere en ny utopi eller udvikle forførende og stemningsvækkende billeder.

Ved at fokusere på ejerskab, samliv, forbindelse, mangfoldighed og porøsitet som målsætninger, der kan lede tænkningen omkring planlægning og udformning af vores omgivelser, og samtidig stille principper til rådighed for en mulig opnåelse af målsætningerne, håber vi at kunne bidrage til kvalificeringen af urbane landskaber.

Kombinationen af målsætninger, evaluering af konkrete situationer (Figur 1, 2 og 3) og formulering af kvalificeringsprincipper er således et forsøg på at gå ind i diskussionen om kvalificeringen af vores omgivelser på et mere generelt niveau.

De otte kvalificeringsprincipper:

a. Landskabsinfrastruktur

b. Favntag med naturen

c. Lineære arrangementer

d. Kanten som domæne

e. Forbindelse og destination

f. Symbioser

g. Fælles attraktioner

h. Frirum

De otte kvalificeringsprincipper beskrives i efterfølgende Videnblade.

Mere end det kan være tilfældet med et specifikt designprojekt, og på et mere konceptuelt niveau, end det kan være tilfældet med planlægnings- og designmæssige regelsæt. Og samtidig på et mere konkret niveau, end det kan være tilfældet med de skjulte urbane utopier, der ofte er præget af idealistiske tilgange langt fra en mulig implementering.

Med de otte principper ønsker vi samtidig at bidrage til udviklingen af en ny tilgang til de urbane landskaber, som ikke tager sit afsæt i en modstilling mellem by og land(skab), men derimod forsøger at favne mangfoldigheden i de urbane landskaber. Både i analysen af de undersøgte situationer og i formuleringen af kvalificeringsprincipperne skelner vi ikke entydigt mellem ’urban’ og ’landskabelig’. Den tilgang finder vi passende i forhold til at arbejde med samtidens urbane landskaber på en ikke-fordømmende måde. 

Fem målsætninger og tvillingesituationer

De fem målsætninger har ført forfatterne igennem evalueringen af en række urbane landskaber. Evalueringen af de konkrete situationer er gennemført via såkaldte ’tvillingesituationer’, hvor situationerne repræsenterer henholdsvis et problem (til venstre) og et potentiale (til højre) i forhold til et eller flere at de fem målsætninger.

Figur 1. Mens vi venter. Uvisheden forbundet med omfattende og langsigtede byudviklingsplaner. Til venstre ses et tidligere havneområde, hvor der er planlagt en ny bydel. Til højre ses et af de mange steder, som gradvist er tilegnet af lokale graffitimalere og andre, bla. pga. en platform, hvor man kan sidde i læ med udsigt. Platformen er oprindelig opført som midlertidig ved en årlig byfestival, men skaber nu grundlag for et nyt offentligt rum.

Figur 1. Mens vi venter. Uvisheden forbundet med omfattende og langsigtede byudviklingsplaner. Til venstre ses et tidligere havneområde, hvor der er planlagt en ny bydel. Til højre ses et af de mange steder, som gradvist er tilegnet af lokale graffitimalere og andre, bla. pga. en platform, hvor man kan sidde i læ med udsigt. Platformen er oprindelig opført som midlertidig ved en årlig byfestival, men skaber nu grundlag for et nyt offentligt rum.

Figur 2. Tæt på 'naturen'. Modsætningen mellem den urbane verden og den såkaldte naturlige verden. Til venstre ses en ny parcelhusudstykning. Skoven skal forestille at give udstykningen kvalitet, men påvirker ikke udstykningens rumlige kvaliteter. Billedet til højre viser by og skov, der overordnet smelter fuldstændig sammen. Kommer man tæt på, er der utallige ’kanter’, der skaber en porøs grænseflade med udveksling mellem de to systemer.

Figur 2. Tæt på 'naturen'. Modsætningen mellem den urbane verden og den såkaldte naturlige verden. Til venstre ses en ny parcelhusudstykning. Skoven skal forestille at give udstykningen kvalitet, men påvirker ikke udstykningens rumlige kvaliteter. Billedet til højre viser by og skov, der overordnet smelter fuldstændig sammen. Kommer man tæt på, er der utallige ’kanter’, der skaber en porøs grænseflade med udveksling mellem de to systemer.

Figur 3. Hjemme blandt fremmede. Muligheden for at opnå samliv og mangfoldighed gennem hybride strukturer. På billedet til venstre ses et nyt boligområde hvor bygningerne og deres umiddelbare omgivelser er meget ensartede. På billedet til højre ses en bebyggelse, hvor de forskellige strukturer bidrager positivt til hinanden. Den obligatoriske græsplæne mellem de moderne boligblokke giver et større fælles rekreativt område. Og den 5-etagers karrebebyggelse bryder vinden, gíver et bedre mikroklima og en mere intim atmosfære med flere mennesker.

Figur 3. Hjemme blandt fremmede. Muligheden for at opnå samliv og mangfoldighed gennem hybride strukturer. På billedet til venstre ses et nyt boligområde hvor bygningerne og deres umiddelbare omgivelser er meget ensartede. På billedet til højre ses en bebyggelse, hvor de forskellige strukturer bidrager positivt til hinanden. Den obligatoriske græsplæne mellem de moderne boligblokke giver et større fælles rekreativt område. Og den 5-etagers karrebebyggelse bryder vinden, gíver et bedre mikroklima og en mere intim atmosfære med flere mennesker.

Projektet og principperne er formuleret som en del af projektet Qualifying Urban Landscapes tilknyttet Arkitektskolen Aarhus og Center for Strategisk Byforskning – Realdania Forskning. Projektet og principperne er beskrevet mere indgående i artiklen: Clemmensen, T. J.; M. Daugaard; T. Nielsen. 2010. Qualifying Urban Landscapes. Journal of Landscape Architecture, Autumn 2010, 24-39



Videnblad nr.: 03.00-12
Forfattere: Thomas Juel Clemmensen, Morten Daugaard og Tom Nielsen

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt