Dato: 08-05-2012 | Videnblad nr. 03.00-17 Emne: Generelt

Strategisk byomdannelse - to eksempler

Ved at vælge en kreativ måde at analysere steder på, kan arkitekter bidrage strategisk til udviklingen af eksisterende byområder. Det viser to studieprojekter i et forstadsområde ved Århus. Projekterne er eksempler på en ny tilgang til byomdannelse, der fokuserer på, hvad fysiske tiltag – med afsæt i stedets potentiale – kan gøre for en positiv udvikling.

Figur 1: ‘Story Trails’, Kim Møller og Anne Ulrik 2007. Udviklingsplanen til højre fremhæver tre rumlige elementers potentiale for at skabe en fælles identitet – de åbne grønne områder, den nord-syd gående landevej, som forbinder de historiske landsbyer Tilst og True, og det centrale erhvervsområde. Visualiseringerne til venstre fra øverst til nederst illustrerer, hvordan udvalgte steder kunne udvikle sig: Søen, højene, plaza, nyttehaverne.

Figur 1: ‘Story Trails’, Kim Møller og Anne Ulrik 2007. Udviklingsplanen til højre fremhæver tre rumlige elementers potentiale for at skabe en fælles identitet – de åbne grønne områder, den nord-syd gående landevej, som forbinder de historiske landsbyer Tilst og True, og det centrale erhvervsområde. Visualiseringerne til venstre fra øverst til nederst illustrerer, hvordan udvalgte steder kunne udvikle sig: Søen, højene, plaza, nyttehaverne.

Siden 1960’erne er landsbyen Tilst vokset mere og mere sammen med forstæderne til Århus by. I 1970 blev Bilka etableret på bar mark som det første supermarked udenfor byens centrum. I dag tiltrækker erhvervsområdet langs hovedvejen med dets beliggenhed tæt på motorvejen E 45 kunder fra hele regionen. Tilst-områdets fysiske struktur fremstår stærkt fragmenteret og opdelt i monofunktionelle enklaver. Ydermere opdeler erhvervsområdet og den befærdede hovedvej området i en nordlig og en sydlig del.

Story Trails 

Projektet ’Story Trails’ viser Tilst-området som ét sammenhængende urbant landskab. Projektgruppen, Kim Møller og Anne Ulrik, fremhæver tre rumlige elementers potentiale for at skabe en fælles identitet―de åbne grønne områder, den nord-syd gående landevej, som forbinder de historiske landsbyer Tilst og True, og det centrale erhvervsområde. Mens planlæggerne tidligere har fokuseret på at anlægge nye bebyggelsesenklaver, dirigerer ’Story Trails’ opmærksomheden til friarealerne imellem dem. Friarealerne, hvoraf flere er blevet tilovers som ’restarealer’ efter udbygningen. Møller og Ulrik foreslår at etablere en ringsti imellem de eksisterende grønne områder og at opgradere landevejens strækning mellem Tilst og True til en bymæssig ’Tilst Boulevard’ (se figur 1). Stien og den opgraderede vej skal ikke blot forbedre tilgængeligheden af grønne områder og centrale byrum på et funktionelt plan. Ideen er også at forbinde "lokal historie, stemninger, eksisterende bygninger og programmer, fremtidsvisioner og eksisterende tendenser i forstaden." Langs stierne vil man kunne opleve et landskab i kontinuerlig forandring.

Møller og Ulrik formulerer en rumlig fortælling om den eksisterende situation, som fremhæver nye muligheder for oplevelse og anvendelse. På denne måde identificerer projektet en robust og samtidig åben ramme for områdets fremtidige udvikling. En ramme, der levner plads til udvikling over tid − nye æstetiske udtryk, nye anvendelser og ikke mindst til at lokale borgere kan være med til at skabe stedets fremtid.

Public Shopping 

Projektet ’Public Shopping’ (se figur 2) fokuserer på erhvervsområdet og især butikscenteret med Bilka ved det centrale vejkryds. På baggrund af registreringer på stedet og statistiske data er det Jan Tanakas arbejdshypotese at dette område fungerer som et centralt offentligt rum både lokalt og regionalt. Butikscenteret alene tiltrækker 4 millioner kunder om året (11.000 om dagen). Her er restaurant, bager, slagter, en bank, apotek, en trælasthandel og et havecenter. Bilka fungerer også som lokalt mødested og lejlighedsvis hang-out for en regional kundegruppe. Men området savner anerkendelse og artikulering som offentligt rum: Adgangen er begrænset til betalende kunder, og butikscenterets indadvendte karakter isolerer det fra de lokale omgivelser.

Figur 2: ‘Public Shopping’, Jan Tanaka 2007. Bilka er et omdrejningspunkt for hverdagslivet i Tilst. Heri ligger et stort potentiale for at skabe rum til et byliv på forstadens præmisser. Hvad nu hvis vi integrerede det eksisterende butikscenter med et offentligt bibliotek? Visualiseringerne viser Jan Tanakas vision for en fysisk udvidelse af Bilka, som giver rum for en usædvanlig sammensmeltning af shopping og bibliotek. Når man kan læse i supermarkedet og låne bøger ved kasseapparatet, så håber han, at der vil opstå nye ikke-planlagte aktiviteter. For at åbne det indelukkede butikscenter op mod omgivelserne foreslår han desuden at udvide med flere mindre bygninger og skabe en række pladser imellem dem (se stueplanen nederst).

Figur 2: ‘Public Shopping’, Jan Tanaka 2007. Bilka er et omdrejningspunkt for hverdagslivet i Tilst. Heri ligger et stort potentiale for at skabe rum til et byliv på forstadens præmisser. Hvad nu hvis vi integrerede det eksisterende butikscenter med et offentligt bibliotek? Visualiseringerne viser Jan Tanakas vision for en fysisk udvidelse af Bilka, som giver rum for en usædvanlig sammensmeltning af shopping og bibliotek. Når man kan læse i supermarkedet og låne bøger ved kasseapparatet, så håber han, at der vil opstå nye ikke-planlagte aktiviteter. For at åbne det indelukkede butikscenter op mod omgivelserne foreslår han desuden at udvide med flere mindre bygninger og skabe en række pladser imellem dem (se stueplanen nederst).

Baseret på denne analyse, foreslår Tanaka at udvide og integrere Bilka med et offentligt bibliotek. For at åbne den lukkede arkitektur op mod omgivelserne foreslås udvidelsen spredt over flere mindre bygninger med en række mindre pladser imellem dem. Herudover skal biblioteket og handelsarealerne integreres på tværs af stueetagen. Visionen er, at der i sammenstødet mellem de to funktioner vil opstå nye ikke-planlagte aktiviteter. Samtidig opstår en flydende overgang mellem udendørs og indendørs arealerne. Endelig bliver der skabt fri adgang for alle, idet biblioteket er frit tilgængeligt og ikke blot for købere.

Hvad arkitektur kan gøre

De to projekter for Tilst eksemplificerer, hvordan stedsanalysen kan danne grundlag for strategiske indgreb i eksisterende byområder. De viser også at samme sted, afhængig af arkitektens fokus, genererer forskellige problemstillinger og udviklingsmuligheder. Mens ’Story Trails’ adresserer forstadsområdets manglende rumlige identitet, fokuserer ’Public Shopping’ på muligheder for at udvikle bylivet på forstadens præmisser. Visionen eller udviklingshypotesen er en forudsætning for stedsundersøgelsen og omvendt. Stedsundersøgelsen har med andre ord kreativ karakter; den er en integreret del af designprocessen. Endelig er de to projekter eksempler på udviklingsstrategier, som søger at forbedre samspillet mellem eksisterende forhold og interesser på tværs af forskellige skalabetragtninger, dels lokalt og dels regionalt. Frem for at fokusere på, hvordan Tilst burde se ud, spørger arkitekterne, hvad fysiske tiltag kan gøre ― de betragter deres projekter som strategiske indgreb i en dynamisk udviklingsproces.

Referencer:
De to omtalte projekter er udarbejdet inden for rammerne af et semesterforløb for 3.-5.års studerende ved Arkitektskolen Aarhus, By og Landskab i 2007. Diskussionen af de to projekter er tidligere publiceret i Landskab nr. 8, 2011 under titlen Den grænseløse bys mulighedsrum.
Læs mere om tilgangen og studieprojekter i Anne Tietjens bog Towards an Urbanism of Entanglement: Site explorations in polarised Danish urban landscapes. Aarhus: Arkitektskolens Forlag, 2011.



Videnblad nr.: 03.00-17
Forfatter: Anne Tietjen

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt