Dato: 18-04-2016 | Videnblad nr. 03.00-23 Emne: Generelt

Et internationalt perspektiv på branding af grønne områder

Natur- og parkforvaltere bliver udfordret til at levere stadig mere komplekse produkter og ydelser for stadig færre penge. I Danmark kan vi tage ved lære af internationale eksempler på innovativ forvaltning af grønne områder. Det fremgår af et afsluttet ph.d.-projekt, der har fokus på grønne områders branding - i dansk og international sammenhæng.

Green Seattle day: Borgerne i Seattle spiller en aktiv rolle med at plante nye træer samt med at pleje etablerede træer og skove på offentlig og privat jord. (Foto: Natalie Marie Gulsrud)

Green Seattle day: Borgerne i Seattle spiller en aktiv rolle med at plante nye træer samt med at pleje etablerede træer og skove på offentlig og privat jord. (Foto: Natalie Marie Gulsrud)

Danmark har længe profileret sig som førende i bæredygtige løsninger inden for energi, klimatilpasning og miljø. Dog spiller grønne områder såsom parker og skove kun en marginal rolle i danske kommuners branding. Dette rejser spørgsmålet, om hvordan man på en strategisk måde bedre kan integrere grønne områder og urban natur i branding af kommunerne.

Fra Singapore til Seattle prioriterer byer urban natur gennem kampagner med branding af grønne områder. Brandingen trækker på både top-down strategier og bottom-up borger initiativer for at levere grøn infrastruktur af høj kvalitet. Internationale eksempler på branding af grønne områder kan give inspiration til de danske kommuner i en innovativ opbygning af en grøn infrastruktur.

Singapore – en by i en have

Singapore har aktivt markedsført sig som en ren og grøn haveby siden 1960’erne og er i dag anerkendt som Asiens grønneste og mest bæredygtige by miljømæssigt. Byens grønne identitet har tjent som en vejledende vision for byens udviklingsplan de seneste 50 år. Omfattende urbane, biofysiske grønne foranstaltninger har sikret forskønnelse af den hastigt urbaniserede og industrialiserede infrastruktur i Singapore. Desuden har byens velordnede og resort-lignende atmosfære imponeret og tiltrukket den vestlige verdens investorer. 

Singapores kampagne har resulteret i, at over 50% af byens areal dækkes af urban grøn infrastruktur såsom træer, parker og grønne strøg. 

Derudover har denne stærke branding af grønne områder ansporet til partnerskaber med usædvanlige allierede såsom entreprenører  eller investeringsselskaber. De seneste fem år har de gjort ca. 30% af den indre bys bygningsmasse grøn med levende grønne vægge og tage. Økonomiske incitamenter og klare politiske direktiver fra regeringen har været centrale for succes i dette offentlige-private partnerskab. 

Borgerne har også været involveret i branding af grønne områder gennem et omfattende statsdrevet program for frivilligt havearbejde. Over 600 haver med spiseligt indhold er skudt op i Singapore siden 2010 for at give borgerne mulighed for at gøre Singapore til en by i en have.

Borgerne i Singapore har været involveret i branding af grønne områder gennem et omfattende statsdrevet program for frivilligt havearbejde. Over 600 haver med spiseligt indhold er skudt op i Singapore siden 2010 for at give borgerne mulighed for at gøre Singapore til en by i en have. (Foto: Natalie Marie Gulsrud)

Borgerne i Singapore har været involveret i branding af grønne områder gennem et omfattende statsdrevet program for frivilligt havearbejde. Over 600 haver med spiseligt indhold er skudt op i Singapore siden 2010 for at give borgerne mulighed for at gøre Singapore til en by i en have. (Foto: Natalie Marie Gulsrud)

Seattle – en af de grønneste byer i USA

Partnerskaber med borgerne har også spillet en central rolle i Seattles tilgang til at gøre byen grønnere. Seattle er kendt som en af de grønneste byer i USA med et frodigt urbant landskab og ambitioner om at være CO2 neutral i 2050. 

Et centralt element i byens handlingsplan for klimaet bygger på udførelsen af en urban grøn infrastruktur med en robust byskov. 

Borgerne spiller en aktiv rolle med at plante nye træer samt med at pleje etablerede træer og skove på offentlig og privat jord. 

The Green Seattle Partnership - et samarbejde mellem byen Seattle og non-profit organisation Forterra – har aktiveret  borgerne i restaureringen af ​​Seattles urbane skov siden 2004. Mere end 85.000 timer brugte Seattles borgere således frivilligt på pasning af skoven i 2014. 

Derudover er borgerne aktive med at gøre deres private ejendomme mere grønne under et incitamentsprogram finansieret af byen Seattle. Programmet tilskynder boligejere til at plante frugttræer i deres haver. Borgerne får træer og bistand i plantning og teknikker til at pleje træerne. Siden 2009 er over 3.000 træer blevet plantet.

Branding af grønne områder i Danmark

Branding af grønne områder giver nye muligheder for forvaltning af grønne områder i Danmark. Når park- og naturforvaltere opdager, hvordan man kan forbinde ledelsesmæssige mål til en bredere grøn-by  agenda gennem borgernes engagement, er der et stort potentiale for at ophøje agendaen for urbane grønne områder på en bæredygtig måde - fra det operationelle til det strategiske niveau. De bredere sociale overvejelser omfatter emner som livsstilsændringer, social samhørighed og klimaforandringer.

At brande grønne områder gennem lokale initiativer kan forbedre den lokale styring af grønne områder, da det har potentiale til at forene forskellige interessenter inden for en by omkring en fælles strategisk vision. En vision ikke kun for byens fremtid, men også for byens grønne områder. 

Visionen og processen med branding kan påvirke stærkt internt i kommunerne ved at orientere og motivere forvaltningen omkring et mål. Og en lokalt drevet branding- og markedsføringskampagne i et grønt område kan engagere lokale beboere, iværksættere og virksomheder i den strategiske proces med visioner og derved prioritere lokale behov.


Kilder: 
Natalie Marie Gulsruds Ph.d.-afhandling: The Role of Green Space in City Branding: An Urban Governance Perspective, 2015.


Videnblad nr.: 03.00-23
Forfattere: Natalie Marie Gulsrud og Bibi Edinger Plum

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt