Bæredygtige byer (2) Internationale agendaer

Gode byrum med adgang for alle er essentielle i den bæredygtige by.

Allerede i Our Common Future - også kaldet Brundtland rapporten - fra 1987 er byerne tildelt et selvstændigt kapitel, der ridser udfordringerne op. Trods de 30 år rapporten har på bagen, er de fleste udfordringer stadig relevante, særligt i dele af Afrika, Sydøstasien og Latinamerika: bybefolkningen vokser stærkt, uformelle boligområder uden planlægning og med ringe infrastruktur breder sig, og den institutionelle kapacitet til at løse problemerne er svag. 

Byer over hele verden må håndtere nye udfordringer i form af klimaforandringer og ikke mindst de udfordringer, der dermed er knyttet til byernes varmeøer (urban heat islands), og vand (for meget: stigende havvand og ekstrem-regn og for lidt: tørke og vandmangel), som truer byernes økosystemer, økonomi og levevilkår generelt. Disse trusler  er bl.a. beskrevet omfattende i kapitel 8 i FN´s Klimapanels (IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change) 5. afrapportering fra 2014, der ikke bare rapporterer om klimatilstand, men også ser på tilpasningsmuligheder. Den peger på, at sårbarheden (ikke overraskende) er størst for de mennesker, der mangler essentiel infrastruktur og bor i udsatte områder med dårlig boligkvalitet. FN’s klimapanel peger derfor på udbygning af infrastruktur, institutionel kapacitet og passende finansieringssystemer som vigtige elementer i at løse proble-merne, og ikke mindst ønsker de inddragelse af de berørte befolkningsgrupper i arbejdet med klimatilpasning. 

17 Verdensmål

I 2015 vedtog FN en resolution: Transforming our world: the 2030 Agenda for Sustainable Development. Den udmøntes gennem FNs 17 ’verdensmål’ for bæredygtig global udvikling. Her har byerne fået en plads som mål nummer 11. Helt generelt har de 17 verdensmål et stærkere socialt end miljømæssigt fokus, og det gælder også det 11. mål om Byer og bæredygtige lokalsamfund. 

Her er det byernes kvalitet som bosteder, der er i centrum: boliger til rimelige priser for alle; lige adgang til byernes services, hvad enten det er offentlig transport eller parker og offentlige byrum; bevaring af byernes natur- og kulturværdier; resiliens og katastrofeberedskab; og ikke mindst er politisk lighed, indflydelse og inklusion centrale værdier. Der er særligt fokus på sårbare grupper såsom kvinder, børn, ældre og personer med handicap. 

Danmark har på næsten alle områder gode og stærke traditioner, der understøtter de 17 mål. En planlægningstradition med fokus på beskyttelse af naturressourcer og velfungerende byer og borgerinddragelse som et væsentligt element, en stærk almen boligsektor med traditioner for god arkitektur og et demokratisk fundament, og fx den stærke cykelpolitik i mange danske byer er gode eksempler (Vejre et al 2016).

Et delmål handler om samspillet mellem byerne og deres regionale opland, og her anbefales det at man arbejder med regional og statslig planlægning for at sikre en god regional sammenhæng – økonomisk, socialt og miljømæssigt. Dette er jo lidt ude af trit med Danmarks afskaffelse af regionplanerne, men det understøtter, at der fortsat bør arbejdes med regional planlægning i hovedstadsområdet. 

En lang tradition for almene boliger med arkitektur af høj kvalitet og beboerstyring adresserer flere af FNs verdensmål.

Bæredygtig byudvikling – videnbehov i tredje verdens byer

Der er selvfølgelig utallige forskningsagendaer, -temaer og -spørgsmål knyttet til feltet om bæredygtige byer. Mange af dem er evigtgyldige og megen af den forskning der handler om evidens for planbeslutninger og ’gode byer’ er tæt knyttet til bæredygtighedsbegrebet: Hvordan byer fungerer i et hverdagslivsperspektiv og fra et miljøperspektiv. 

Mange af de brændende emner vedrører de hurtigt voksende byer i Østasien og Afrika. I et europæisk-kinesisk samarbejde om bæredygtige byer afdækkede vi nogle af de emner, der er på dagsordenen (eller burde være det). De er typisk tværdisciplinære og dækker både ny byudvikling og byomdannelse: 

• Hvordan borgerne bruger byen, og hvordan de bruger nye teknologier til at bruge byen? Hvad er betalingsviljen for miljørigtige teknologier?
• Dokumentation af levevilkår blandt sårbare grupper i samfundet 
• Hvilke scenarier er der for byudviklig i fremtiden, og hvilken effekt vil forskellige scenarier have på miljø-, levevilkårs- og sundhedsindikatorer?
• Hvilke miljø- og bypolitikker virker efter hensigten? Hvilke gør ikke, og hvorfor?
• Hvad kan lokale løsninger baseret på grøn og blå infrastruktur bidrage med?
• Kan cykler bidrage i højere grad til bytransporten – i samspil med grøn infrastruktur?
• Kan der udvikles nye og mere participatoriske planlægningsmetoder på det lokale niveau?
• Hvordan kan viden fra forskellige discipliner integrereres? 

Selvom disse spørgsmål er formuleret i en global/østasiatisk kontekst, er de også relevante temaer for bæredygtig byudvikling i Danmark, og i overensstemmelse med de globale mål om en bæredygtig udvikling der tilgodeser både mennesker og miljø.

Kilder:
IPPC klimapanels 5. Afrapportering 2014. Kapitel 8: Urban areas. Cambridge University Press.

FNs 2030 agenda for bæredygtig udvikling / De 17 verdensmål, FN 2016

FNs Agenda for bæredygtig udvikling, Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund 

Vejre, H., Jørgensen, G. OG Jensen M.B.: Byer for fremtiden: Verdensmål 11. Vi skal gøre byer inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige. I: Steen Hildebrandt (red.) 2016: Bæredygtig global udvikling – FN’s 17 verdensmål i et dansk perspektiv. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

United Nations, Habitat 3: New Urban Agenda, 2016 

World Commission for Environment and Development (Brundtland Commission) (1987): Our Common Future. Oxford University Press.

Videnblad nr.: 03.00-26
Forfattere: Gertrud Jørgensen