Fra cykelstier til cykelnetværk – historien om de københavnske cykelstier 1912-2013
Cykling spiller en vigtig rolle i udviklingen af bæredygtig transport i byerne, og cykelstier er vigtige for at understøtte cykling som transportform i moderne bymiljøer. Rundt om på kloden bliver der i disse år investeret i infrastruktur, der understøtter cykling. København har en særlig cykelvenlig infrastruktur, der er berømt for sit finmaskede netværk.
I dag har København en omfattende cykelvenlig infrastruktur, der fremstår som et sammenhængende netværk. Men hvad har det krævet at komme hertil?
Vi ved meget lidt om, hvilke kræfter der har formet cykelinfrastrukturens anlæg og udbygning. Vi ved, hvornår de første cykelstier blev bygget, og vi ved, hvor omfattende netværket er i dag. Men hidtil er der ikke blevet kastet lys over, hvordan netværket har udviklet sig i tid og rum. Er cykelstierne blevet anlagt løbende, eller er de anlagt i særlige perioder? Er udbygninger sket jævnt fordelt i alle bydele og har de fulgt udviklingen i byens bebyggelsesmønster? Dette og det følgende Videnblad belyser de specifikke udviklingsprocesser bag byens cykelstinetværk ved at udforske, hvor, hvornår og hvor hurtigt cykelstierne er anlagt og udbygget.
Data og metode
Videnbladene dokumenterer og udforsker den tidsmæssige og rumlige udvikling af cykel infrastruktur i København fra 1912 til 2013 og efterforsker eksistensen af bestemte mønstre og perioder. Studiet bygger på en systematisk indsamling af alle tilgængelige data om cykelstier fra arkiverne og består af historiske optegnelser og kort (se Tabel 1).
Disse datakilder er blevet digitaliseret til geografisk information (GIS). Denne fremgangsmåde har gjort det muligt at lave en analyse af dannelsen af cykelstinetværket samt af netværksdannelsens iboende dynamik.
Undersøgelsen omfatter 100 års udvikling i København og Frederiksberg kommuner og dækker perioden fra 1912 til 2013. Perioden starter fra da, de første data er tilgængelige. Vi har adgang til registre og kort fra 1912 (dog ikke fra Frederiksberg), 1916, 1927, 1935, 1969, 1974, 1985, 1995, 2000 og 2013 (se Tabel 1).
Tabel 1. Oversigt over kort og dokumentoptegnelser brugt i studiet.
År | Titel | Udgivet af | Målestok | Kilde |
1912 | Cykelstier i København og indlemmede distrikter | Københavns Kommune, Stadsingeniørens Direktorat | Københavns Stadsarkiv | |
1916 | København og Frederiksberg [med cykelstier og cykelstriber] | Axel E. Aamodt, Kjøbenhavn | Ca. 1:30.000 | Det Kongelige Bibliotek, Kort og Billedsamlingen |
1927 | Cykelstier I København og Frederiksberg efter Dansk Cyklist Forbunds Årsberetning 1927 | Københavns Kommune, Stadsingeniørens Direktorat, Byplanafdelingen 1933 | 1:20.000 | Københavns Stadsarkiv |
1935 | København og Frederiksberg 1935 [Cykelstier 1935] | Københavns Kommune, Stadsingeniørens Direktorat, Byplanafdelingen 1935 | 1:20.000 | Københavns Stadsarkiv |
1969 | København og Frederiksberg 1969 [Cykelstier i København, Eksist. og evt. fremtidige] | Københavns Kommune, Stadsingeniørens Direktorat, Vejkontoret | 1:20.000 | Københavns Stadsarkiv |
1974 | Cykelstier over København og Frederiksberg | Dansk Cyklist Forbund med bistand fra Stadsingeniørens Direktorat | 1:20.000 | Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen |
1985 | 1985 På cykel i København [Cykelstikort for København] | Københavns Kommune, Magistratens 4. afdeling i samarbejde med Stadsingeniørens direktorat og Stadskonduktørembedet. | 1:20.000 | Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen |
1995 | På cykel i København 95 | Københavns Kommune, Stadskonduktørembedet | 1:20.000 | Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen |
2000 | På cykel i København |
Københavns Kommune, Stadskonduktørembedet |
Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen |
|
2013 | GIS database |
Københavns Kommune, Teknik og Miljø, Vejkontoret |
Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen |
Hvornår er cykelstierne anlagt og hvor hurtigt er udbygningen sket?
Undersøgelsen finder frem til at cykelstierne er blevet anlagt i et relativt konstant tempo i løbet af de sidste hundrede år. Det er sket fra de første ridestier blev omdannet til cykelstier i 1905 til i dag, hvor ny cykelinfrastruktur løbende anlægges. To undtagelser fra dette overordnede mønster må dog bemærkes: en periode fra 1969 til 1974 hvor cykelinfrastruktur forsvandt, og to delperioder fra 1975 til 1985 og fra 2001 til 2013 med høj vækst i cykelvenlig infrastruktur (se Tabel 2).
Tabel 2. Vækstrater for cykelinfrastrukturens udbygning i København, 1912-2013.
Total, km | Antal år | Årlig tilvækst, km | Tilføjet, km | Fjernet, km | Netto resultat, km | |
1912 | 35.0 | - | - | - | - | 35.0 |
1912-1916 | 47.6 | 4.0 | 3.2 | 17.9 | 5.3 | 12.6 |
1917-1927 | 73.5 | 11.0 | 2.4 | 32.0 | 6.0 | 25.9 |
1928-1935 | 96.4 | 8.0 | 2.9 | 25.1 | 2.2 | 22.8 |
1936-1969 | 175.0 | 34.0 | 2.3 | 89.3 | 10.6 | 78.6 |
1970-1974 | 151.6 | 5.0 | -4.7 | 0.8 | 24.2 | -23.4 |
1975-1985 | 245.9 | 11.0 | 8.6 | 94.5 | 0.2 | 94.3 |
1986-1995 | 271.2 | 10.0 | 2.5 | 35.4 | 10.1 | 25.3 |
1996-2000 | 279.4 | 5.0 | 1.6 | 21.8 | 13.6 | 8.2 |
2001-2013 | 363.4 | 13.0 | 6.5 | 111.6 | 27.6 | 84.0 |
Total, 1912-2013 | 363.4 | 101.0 | 3.3 | 428.3 | 99.9 | 328.6 |
I det følgende Videnblad nr 3.3.24 ’Hvor er udvikling af cykestinetværket sket?’ beskrives, hvordan cykelstinetværkets udvikling hænger sammen med byens rumlige udvikling.
Kilder:
Carstensen, T. A., Olafsson, A. S., Bech, N. M., Poulsen, T. S., & Zhao, C. (2015). The spatio-temporal development of Copenhagen’s bicycle infrastructure 1912–2013. Geografisk Tidsskrift-Danish Journal of Geography, 115(2), 142-156.
Videnblad nr.: 03.03-23
Forfattere: Trine Agervig Carstensen, Anton Stahl Olafsson, Nynne Marie Bech, Thea Schmidt Poulsen og Chunli Zhao