Barrierer for adgang: Temaer til videre overvejelse

Perspektiver til videre diskussion

Fysiske barrierer for adgang til naturen er for første gang kortlagt i en landsdækkende feltundersøgelse. Resultaterne viser bl.a., at hver femte barriere er et (ulovligt) skræmmeskilt (Videnblad 06.01-123), og at barrierer for adgang til kysten er mest udbredt i sommerhusområder (Videnblad 06.01-124). Med afsæt i projektets fire delundersøgelser har vi desuden identificeret en række temaer, der vil være oplagt til videre overvejelse og diskussion. Det handler primært om de potentielle muligheder for at forbedre forholdene gennem ændret lovgivning og forvaltning – og mere viden.

Tema 1: Skiltningsreglernes indhold

De nuværende skiltningsregler er ganske vanskelige at arbejde med, og de færreste lodsejere er i stand til at sætte sig fuldt ud ind i dem. Reglerne er desuden konstrueret sådan, at det i de fleste tilfælde ikke umiddelbart er muligt for dem, der færdes i naturen at vurdere, om et forbudsskilt er lovligt eller ej. En tydeligere hjemmel i naturbeskyttelsesloven for ministerens regulering af skiltning med generelle regler ville være en hjælp. Det ville gøre det muligt at stille visse formkrav eller anmeldekrav til den private skiltning, der regulerer færdsel.

Tema 2: Indsatser mod ulovlige skilte

Intensiveret indsats i kommunerne

I forhold til at håndhæve de gældende regler kan problemet med ulovlig skiltning f.eks. imødegås ved, at kommunerne gennemfører en mere intensiv opsøgende indsats. Resultaterne af feltundersøgelserne svarer til, at der i en gennemsnitskommune kan være 700-800 barrierer, hvoraf godt halvdelen er forbuds- eller skræmmeskilte. Det vil derfor være en betragtelig opgave, hvis alle skilte skal identificeres for at blive gjort lovlige eller fjernet. En eventuel prioritering kan tage udgangspunkt i feltundersøgelsernes resultater, som indikerer en overvægt af (skræmme)skilte i de mere bynære områder og sommerhusområder.

Nem mulighed for indberetning

En anden tilgang kunne være at udvikle og promovere en mobilapplikation eller hjemmeside, som gør det let for brugerne at indberette tvivlsomme forbuds- og skræmmeskilte til den pågældende kommune. Der eksisterer allerede lignende muligheder for, at borgere nemt kan anmelde skader i vejbelægninger eller andre anlæg digitalt, f.eks. via funktionen ”giv et praj” på kommunens hjemmeside.

Pligt til at registrere skilte

En tredje mulighed kunne være at gøre det lovpligtigt for lodsejere at registrere de skilte, som de allerede har sat eller sætter op fremover. Det vil lette myndighedernes muligheder for at håndhæve reglerne. Samtidig vil folk, der færdes i et område med god samvittighed kunne ignorere ikke-registrerede skilte og eventuelt indberette registrerede skilte, som de måtte finde uberettigede.

Øget information til offentligheden

Endelig kunne man bygge en indsats op omkring øget information. I 2009 reviderede man arbejdet fra 2004 om ”En vejledning om skilte og offentlighedens adgang til naturen”. Arbejdsgruppen for dette arbejde havde dels til opgave at give anbefalinger om indhold og udformning af skilte, der kunne opsættes lovligt, dels at tilrettelægge en kampagne med henblik på at fjerne ulovlige skilte fra landskabet. Det er en indsats, der umiddelbart synes oplagt at relancere/modernisere.

Tema 3: Mentale faktorer hos besøgende og lodsejere

Feltundersøgelserne har alene registreret barrierer. Vi kan således ikke sige noget om, hvorvidt de registrerede barrierer opleves som sådanne af alle gæster. Der kan f.eks. være nogle brugergrupper, som særligt lader deres adfærd påvirke af skræmmeskilte og fysiske barrierer, mens andre ikke gør. En sådan viden vil være vigtig i forhold til den fremtidige håndtering af adgangsproblemer og barrierer. Vi foreslår derfor, at dette aspekt underkastes en konkret undersøgelse.

Feltundersøgelserne giver heller ikke svar på lodsejernes bevæggrunde for at opsætte eksempelvis skræmmeskilte. Skyldes det hovedsageligt konkrete (negative) oplevelser i forbindelse med offentlighedens adgang – eller er der eventuelt tale om mere generelle markeringer af den private ejendomsret og/eller privatlivets fred? Der eksisterer ingen landsdækkende viden om det spørgsmål. En sådan undersøgelse vil også kunne bidrage med en bedre baggrundsviden til en fremtidig debat om adgangsskiltning og formentlig medvirke til at løse nogle af de konflikter, skiltningen kan være udtryk for.

Tema 4: Sikring af private markveje og stier i det åbne land

Den aktuelle undersøgelse af barrierer har givet ny indsigt i formen og udbredelsen af forskellige barrierer, der hovedsageligt forekommer som forbuds- og skræmmeskilte og fysiske hindringer (f.eks. bomme og kæder) ved veje og stier. Dertil kommer, at tidligere undersøgelser viser en markant reduktion af antallet af private markveje i det åbne land, hvilket også kan opfattes som en barriere for adgang.

Barriereundersøgelsen viser, at nedlæggelse af veje og stier er den sagstype, der fylder mest i kommunerne, når det kommer til administration af naturbeskyttelseslovens adgangsregler. Den viser imidlertid også, at reglerne processuelt er ganske vanskelige at arbejde med for både kommuner og klagenævn, og at tilrettelæggelsen af kommunernes sagsbehandling kan få afgørende betydning for en sags udfald.

Dertil kommer, at der navnlig for veje og stier i skove er væsentlige afgrænsningsproblemer, der påvirker reglernes anvendelse. Og endelig komplicerer det anvendelsen, at forhold vedrørende private enkeltmandsveje og fællesveje er reguleret i både naturbeskyttelsesloven og privatvejsloven. Samlet set kalder det på en gentænkning af den reguleringsmæssige konstruktion.

Tema 5: Lovgivningens komplicerede struktur

Afslutningsvis vil vi nævne, at tidligere undersøgelser har vist, at strukturen af den nuværende lovgivning med mark- og vejfredslovens § 17 suppleret af reglerne i naturbeskyttelsesloven er ganske vanskelig at arbejde med. Barriereundersøgelsen bekræfter dette forhold og føjer bl.a. vandløbsloven, kystbeskyttelsesloven og lov om offentlighedens adgang til det adgangsretlige ”kludetæppe”. For både lodsejere og mennesker, der færdes i naturen, er reglerne overordentligt vanskelige at overskue, og undersøgelsen bekræfter, at reglernes kompleksitet også udfordrer både kommuner og klagenævn. Ud fra effektivitets- og håndhævelsesmæssige betragtninger synes det at kalde på en overordnet sammenskrivning og forenkling af retsgrundlaget.

Læs mere:
F.S. Jensen, L. Baaner, H.T. Anker, A.S. Olafsson, O.H. Caspersen & S. Præstholm, 2020: Barrierer for offentlighedens adgang til naturen – regler, feltundersøgelser og afgørelser 2019. IGN Rapport, marts 2020. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. 40 s. ill.

O.H. Caspersen & P.K. Nyed, 2017: Udvikling i agerlandet 1954-2025 – Kortlægning af markstørrelser, markveje og småbiotoper. IGN Rapport, januar 2017. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. 67 s.

Danmarks Idrætsforbund; Danmarks Jægerforbund; Danmarks Naturfredningsforening; Dansk Skovforening; DGI; Friluftsrådet; Kommunernes Landsforening; Landbrug & Fødevarer; Landbrugsstyrelsen; Naturstyrelsen; Vejdirektoratet 2019: Vejledning om regler for skiltning om adgangsreglerne i naturen. 23 s.