Barrierer for adgang til kysten mest udbredt i sommerhusområder

Alle har ret til adgang

Projektet ”Barrierer for offentlighedens adgang til naturen” har sat ekstra fokus på adgangsmulighederne til kysten/stranden. Årsagen er, at denne naturtype måske kan opfattes som den mest ”uberørte/vilde” her i landet – med de specielle oplevelses- og naturværdier, der er knyttet til det. Det er samtidig arealer, der under tiden er under pres i forhold til klimaændringer (kysterosion) og udbygning af f.eks. sommerhusområder, overnatnings- og havnefaciliteter, ligesom der er knyttet store friluftsinteresser til kystlandskabet.

36 kyststrækninger kortlagt

I undersøgelsen kortlagde vi barrierer på 36 kyststrækninger i 23 kommuner – i forlængelse af den generelle undersøgelse om adgangen til naturen, der er beskrevet i Videnblad 06.01-123. Det skete med feltundersøgelser i områder på 1x2 km, som både omfattede land og vand. Det gav mulighed for både at inkludere kystlinjens nærmeste opland med tilhørende adgangsveje og badebroer, kystsikring o.l.

Vi registrerede fire typer af forhold, som må forventes at begrænse befolkningens adgang:

• Skilte, som har til formål at begrænse eller regulere adgangen
• Menneskeskabte fysiske forhindringer (f.eks. bomme, låger, kæder, hegn)
• Fysiske forhindringer af naturlig art (f.eks. væltede træer, opvækst og tilgroning af markveje, vand)
• Adgangshindrende kystsikringsanlæg og større trafikanlæg (f.eks. jernbaner, motorveje, motortrafikveje)

Registreringerne forholder sig ikke til, om barriererne er lovlige eller ulovlige, men fokuserer på, om de i praksis vil kunne virke som en barriere for adgang.

Skræmmeskilte mest udbredt

I kyst-feltundersøgelserne kategoriserede vi i alt 413 barrierer i de 36 undersøgelsesfelter, dækkende 104 km kyst. Den mest udbredte specifikke barriere udgør knap 1/5 af alle registrerede. Det drejer sig om (ulovlige) skræmmeskilte, som angiver ”privat vej/område/grund” o.l. (tabel 1). Samlet set udgør forskellige skræmmeskilte knap 1/3 af alle barrierer.

Skræmmeskiltene betragtes som ulovlige, og derfor kan man argumentere for, at de umiddelbart burde kunne fjernes på myndighedernes foranledning. Det ville reducere antallet af barrierer betragteligt. Anderledes ser det ud med forbudsskiltene, der udgør knap 1/6 af kystbarriererne. De anses i udgangspunktet som lovlige, og det er derfor primært selve lovgivningen og dens udmøntning i praksis, der eventuelt skal ændres, hvis man som samfund ønsker færre af denne type barriere.

Andre barrierer ikke et stort problem

Menneskeskabte fysiske barrierer udgør kun knap 1/10 af alle barrierer, med bomme og hegn som de mest udbredte. Uanset, om barriererne er lovlige eller ulovlige, er vurderingen, at godt 80 % er passable til fods. Lidt vanskeligere er det for cyklende, idet kun 50 % af de fysiske barrierer vurderes som passable.

Godt 20 % af kystsikringsanlæggene havde en effekt for adgangen til kysten fra baglandet. Også anlæggenes betydning for færdslen langs kysten blev vurderet. Her var resultatet, at for knap 60 % af anlæggene var der en lille effekt. For godt 10 % blev det vurderet, at anlæggene havde så stor en effekt, at man ikke kunne komme forbi. 20 % af anlæggene havde ingen effekt – man kunne gå uforstyrret i vandkanten.

Op mod 30.000 barrierer på landsplan

Et samlet gennemsnit for landarealet for de 36 kystundersøgelsesfelter viser, at der er i størrelsesordenen 10 barrierer per km² – eller 3,5 per km kyst. Et umiddelbart bud på omfanget af barrierer langs hele Danmarks kystlinje kunne således være op mod 30.000 barrierer af forskellig karakter. Herunder omkring 10.000 skræmmeskilte.

Det forudsætter dog, at resultaterne er repræsentative for landets kyst som helhed. Sammenholdes de udvalgte undersøgelsesfelters fordeling på kysttyper og zoneudpegninger med tilsvarende data på nationalt plan, viser det sig, at den tilfældige udvælgelse har fungeret tilfredsstillende. Resultaternes repræsentativitet er beskrevet nærmere i rapporten.

Tabel 1. Fordelingen af samtlige 413 kategoriserede barrierer fundet ved kyst-feltundersøgelsen i 2019.

1. I forbindelse med yderligere skiltning – f.eks. Privat og/eller Adgang forbudt.
2. F.eks. betonelementer, -mur, mole, dige, sluse.
3. F.eks. ridning forbudt på stranden 1/6 – 31/8, henkastning af affald forbudt, færdsel på dige forbudt.
4. F.eks. sten, låge (det kan diskuteres hvorvidt en låge skal opfattes som en barriere. Registreringerne heraf er dog medta­get for fuldstændighedens skyld, da de opleves i forbindelse med hegninger af forskellig karakter.
5. F.eks. videoovervågning, hunden bider, adgang efter aftale, adgang for beboere.
6. F.eks. hunde forbudt, cykling forbudt, autocampere forbudt på p-plads.
7. Klipper/sten, væltede træer.

Store forskelle fra sted til sted

Gennemsnittet på 3,5 barriere per km kyst / 10 per km² dækker over stor variation, og det er en vigtig konklusion på undersøgelsen, at der mange steder er fundet få barrierer, mens der i andre områder er registreret relativt mange barrierer.

Resultaterne viser bl.a., at i kystlandskaber domineret af sommerhuse er der relativt flere skræmmeskilte og forbudsskilte. Det peger på, at let adgang og relativt højt befolknings-/ besøgstal – måske ikke uventet – øger tætheden af barrierer. Det kan ses som udtryk for, at lodsejerne oplever flere problemer i denne type områder.

Desuden ser det ud til, at der formodentlig er store lokale forskelle i omfanget af og tilgangen til at hindre adgang. I nogle områder synes der er at være en praksis, hvor hovedparten af vejene og stierne til kysten skiltes med skræmmeskilte og/eller forbudsskilte. Andre områder har ikke nær den samme intensive skiltning. Hvis man ønsker at reducere antallet af barrierer – med opmærksomhed på både hensynet til lodsejernes og brugernes perspektiver – kunne der med fordel fokuseres på sådanne områder.

Også anvisende – positiv – skiltning

Det skal afslutningsvis nævnes, at samtidig med den barriereskabende skiltning sker der også – set fra et friluftslivsperspektiv – ”positiv” skiltning i kystlandskabet. Undervejs har vi nemlig også registreret anvisningsskilte, f.eks. rutemarkeringer, vejvisning til badesteder, SOS-skilte på stranden o.l. Resultaterne viser, at der er ca. 10 % flere kystnære lokaliteter med anvisningsskilte i forhold til lokaliteter med begrænsende skilte.