Dato: 30-04-2020 | Videnblad nr. 06.01-123 Emne: Friluftsliv

Hver femte barriere for adgang til naturen er et skræmmeskilt

Hver kommune har i gennemsnit op mod 700-800 barrierer for adgang til naturen i form af skilte, bomme o.l. Det viser en omfattende undersøgelse, der også konstaterer, at mange barrierer ikke er noget stort problem i praksis. Den vigtigste hindring er de 20 procent ulovlige skræmmeskilte, som skaber stor usikkerhed blandt de besøgende. Her ligger en stor potentiel opgave for kommunerne at gøre noget ved.

Kortlagt for første gang

Hvert år dukker der mere eller mindre spektakulære sager op i medierne om hindringer af offentlig adgang til naturen. Hidtil har vi ikke haft noget overblik over problemets reelle omfang og karakter, men det er nu kortlagt i en omfattende undersøgelse.

Eksempel på menneskeskabt fysisk forhindring kombineret med skræmmeskilt. (Foto: Frank S. Jensen)

Fokus på fire typer barrierer

Vi har undersøgt barriererne ved hjælp af feltundersøgelser i 74 udvalgte felter på 2 x 2 km i 31 kommuner, hvor vi registrerede fire forskellige fænomener, som må forventes at begrænse folks adgang til naturen:

  • Skilte, som har til formål at begrænse eller regulere adgangen
  • Menneskeskabte fysiske forhindringer (f.eks. bomme, låger, kæder, hegn)
  • Naturlige fysiske forhindringer (f.eks. væltede træer, opvækst og tilgroning af markveje, vand)
  • Større trafikanlæg o.l., der hindrer adgang (f.eks. jernbaner, motorveje, motortrafikveje, kystsikring)

To grundtyper af begrænsende skilte
Skræmmeskilte: Skilte, der kan skabe tvivl om adgangsmulighederne – f.eks. ’privat vej’. Selvom de ikke indeholder et eksplicit forbud mod færdsel, så er der fast praksis for at vurdere, at sådanne skilte opleves som en hindring for befolkningens mulighed for at opleve naturen. Dermed er de ulovlige i henhold til naturbeskyttelseslovens adgangsregler.

Forbudsskilte: Skilte, der lovligt indskrænker adgangsmulighederne i forhold til de generelle regler – f.eks. tidsbegrænset lukning af skoven pga. jagt (konstituerende forbudsskilte), eller skilte der alene gengiver lovgivningens regler. Det kan f.eks. være, at ridning er forbudt på stranden i perioden 1/6-31/8 (konstaterende forbudsskilte).

Handler også om individuel opfattelse

Registreringerne forholder sig ikke til, om barriererne er lovlige eller ulovlige, men fokuserer på, om de i praksis vil kunne virke som en barriere for adgang. I nogle tilfælde bygger det på en individuel oplevelse. En kæde over en markvej vil for én person på vandretur måske blive forstået som ”adgang forbudt” og få vedkommende til at vende om. En anden person vil måske i stedet opfatte kæden som noget, der har med begrænsning af biltrafik at gøre, og træde henover eller forbi kæden, uden at betragte det som en barriere. I undersøgelsen har vi derfor registreret barrierer, som sandsynligvis vil blive opfattet som begrænsende for de fleste, men ikke nødvendigvis alle.

Motorkørsel forbudt og skræmmeskilte mest udbredt

I feltundersøgelserne kategoriserede vi i alt 589 barrierer i de 74 undersøgelsesfelter, der i alt dækkede 286 km2 (landareal) og 1.164 km veje og stier.

Den mest udbredte specifikke barriere udgør godt 20 procent af alle barrierer (tabel 1). Det drejer sig om forbudsskilte mod motorkørsel, som ret ofte er fundet ved statsskove. Man kan diskutere, om det for alvor begrænser den rekreative adgang, da det jo ikke forhindrer folk i at gå en tur, cykle eller ride.

Den næstmest udbredte barriere – med 1/10 af de kategoriserede barrierer – er til gengæld mere betydningsfuld, idet det drejer sig om (ulovlige) skræmmeskilte med teksten ”privat vej/område/grund” o.l. Samlet set udgør forskellige varianter af skræmmeskilte godt 1/5 af alle kategoriserede barrierer.

Tabel 1. Fordelingen af samtlige 589 kategoriserede barrierer fundet ved felt-undersøgelsen i 2019, der dækkede hele den danske natur/det åbne landskab.
Barriere Antal %
Motorkørsel forbudt (Konstituerende forbudsskilt) 124 21,1
Privat vej/område/grund o.l. (Skræmmeskilt) 69 11,7
Ridning forbudt (Konstituerende forbudsskilt) 63 10,7
Bom (Menneskeskabt fysisk forhindring) 57 9,7
Kæde (Menneskeskabt fysisk forhindring) 49 8,3
Adgang forbudt (Skræmmeskilt) 31 5,4
Tilgroning af veje/stier1 (Naturlig fysisk forhindring) 23 3,9
Bål/åben ild forbudt (Konstaterende forbudsskilt) 21 3,6
Låge2 (Menneskeskabt fysisk forhindring) 16 2,7
Jernbane (Større trafikanlæg) 2 0,3
Andre menneskeskabte fysiske forhindringer3 59 10,0
Andre skræmmeskilte4 29 4,9
Andre konstaterende forbudsskilte5 23 3,9
Andre konstituerende forbudsskilte6 12 2,0
Andre naturlige fysiske forhindring7 10 1,7
589 100,0
  1. Hvorvidt der er tale om naturlig tilgroning og/eller opdyrkning er i visse tilfælde vanskeligt at afgøre.
  2. Det kan diskuteres, hvorvidt en låge skal opfattes som en barriere. Registreringerne er dog taget med for fuldstændighedens skyld, da de opleves i forbindelse med hegninger af forskellig karakter.
  3. F.eks. hegn, fældede træer, sten, reb m.m.
  4. F.eks. videoovervågning, jagt, hunde, eget ansvar, ufarbar vej.
  5. F.eks. camping forbudt, forbud mod isætning af kano.
  6. F.eks. cykling forbudt, forbud mod hunde, forbud mod at plukke blomster.
  7. Vand/fugtighed, væltede træer.

Forbudsskiltene tæt bundet til lovgivningen

Da skræmmeskilte betragtes som ulovlige, kunne man argumentere for, at de umiddelbart burde kunne fjernes, hvilket ville reducere antallet af barrierer betragteligt. Anderledes ser det ud med forbudsskiltene, der samlet set udgør 2/5 af alle barrierer.

De konstituerende og konstaterende forbudskilte (se boksen) anses som udgangspunkt for lovlige. Det er derfor primært selve lovgivningen og dens udmøntning i praksis, der evt. skal justeres, hvis man som samfund ønsker færre af denne type barriere. Lovligheden af et forbudsskilt kan reelt først afklares, hvis en kommune foretager en konkret myndighedsbehandling. Det er således nærmest umuligt for både forskeren i felten og naturgæsten på tur at vurdere, om et forbudsskilt er lovligt eller ej.

Bomme, kæder o.l. ikke den store hindring

De forskellige varianter af menneskeskabte fysiske barrierer udgør knap 1/3 af de 589 kategoriserede barrierer, med bomme og kæder som de mest udbredte. Uanset om barriererne er lovlige eller ulovlige, er det i forbindelse med feltregistreringerne vurderet, at langt de fleste (95 %) er passable til fods. Lidt vanskeligere er det for cyklende, idet 75 % af de fysiske barrierer vurderes passable for den færdselsform.

Op mod 700-800 barrierer i hver kommune

Et forsigtigt bud på det samlede omfang af barrierer er op mod 70-80.000 barrierer. Det forudsætter dog, at resultaterne er repræsentative for landet som helhed. På trods af udvælgelsesproceduren kan vi ikke med sikkerhed konkludere, at det er tilfældet. Men hvis (læs mere om forbeholdene i rapporten) man antager, at resultaterne er repræsentative, så viser undersøgelsen tydeligt, at der ligger et stort arbejde foran kommunerne, hvis de systematisk skal vurdere lovligheden af samtlige forbudsskilte og fysiske barrierer og give påbud til jordejere, som har sat skræmmeskilte op.

Der vil uden tvivl være forskel i omfanget mellem de enkelte kommuner; men for en gennemsnitskommune taler vi om at vurdere op mod måske 700-800 barrierer. Fokuserer man alene på skræmmeskiltene, er der tale om et omfang på ca. 150 skilte for en gennemsnitlig kommune.

Store variationer fra sted til sted

Fundene dækker imidlertid over stor variation, og det er en vigtig konklusion på undersøgelsen, at der mange steder er få eller slet ingen barrierer, mens der i andre områder kan være relativt mange barrierer.

Intensive landbrugsområder

I områder med en høj andel af (intensivt) landbrug og lav befolkningstæthed, ser det ud til, at man generelt ikke vil finde mange skilte eller fysiske hindringer. Ud over, at der er færre mennesker i disse områder, er det dog også karakteristisk, at tilgængeligheden generelt er blevet forringet i løbet af de sidste 50 år gennem fjernelse af markveje.

Statsskovene

Resultaterne peger på overraskende mange barrierer i områder med meget statsskov. Skiltningen er her dog i høj grad ”uproblematiske” forbudsskilte (typisk mod motorkørsel) og fysiske barrierer (især bomme og kæder) til at kontrollere denne færdselsform – forhold der formentlig ikke virker som en barriere for langt hovedparten af gæsterne.

Bynære områder

I områder med mange veje og stier, og mange mennesker, som f.eks. bynære landskaber, er der relativt flere skræmmeskilte end i andre områder, og til dels også flere forbudsskilte. Det peger på, at let adgang og højt befolkningstal – ikke uventet – øger tætheden af barrierer. Det kan ses som udtryk for, at lodsejere i disse områder oplever offentlighedens færdsel mere generende, og derfor sætter skilte op. Oplevelsen bekræftes af tidligere undersøgelser.

Hvad kan man gøre

Samlet set synes undersøgelsen at pege på, at konflikter, der kan føre til, at lodsejere etablerer barrierer – særligt i form af både lovlige forbudsskilte og ulovlige skræmmeskilte – er størst i de bynære områder, og hvor der er et vidt forgrenet net af rekreativ infrastruktur. Som kommune kan man med fordel fokusere på sådanne områder, hvis man ønsker at reducere antallet af barrierer, og have opmærksomheden på både hensynet til lodsejernes og brugernes perspektiver.

Afslutningsvis skal det nævnes, at vi også registrerede såkaldte anvisningsskilte – f.eks. rutemarkeringer, udsigtspunkter, shelterpladser o.l. Det kan være med til at sætte den barriereskabende skiltning i relief. I undersøgelsen er der således fundet ca. 50 % flere lokaliteter med anvisningsskilte i forhold til lokaliteter med begrænsende skiltning.

Om undersøgelsen
”Barrierer for offentlighedens adgang til naturen” er gennemført af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og finansieret af Udlodningsmidler til friluftslivet. Læs mere i rapporten Hindringer for befolkningens adgang til naturen – Feltundersøgelse 2019. En sammenfatning af projektets fire delrapporter findes i Barrierer for offentlighedens adgang til naturen - regler, feltundersøgelser og afgørelser 2019.


Videnblad nr.: 06.01-123
Forfattere: Frank Søndergaard Jensen, Anton Stahl Olafsson, Ole Hjorth Caspersen og Søren Præstholm
© Copyright. Eftertryk ikke tilladt