Skiløb, kælkning og skøjteløb i naturen

Frostklare vinterdage er lyspunkter i en ellers mørk årstid. Hvis der er faldet mere end blot en smule sne, vil mange gerne ud at kælke eller stå på ski. Hvis der er barfrost og har været det gennem nogle dage, kan man finde en frossen sø, tjekke isen og slå herresving på skøjter. Men hvad er reglerne for den slags aktiviteter i naturen egentlig?

Når der er sne, må man i udgangspunktet kun kælke og stå på ski de samme steder, som man må færdes til fods resten af året. Foto: Morten Hedelund Sørensen — *Når der er sne, må man i udgangspunktet kun kælke og stå på ski de samme steder, som man må færdes til fods resten af året.* *Foto: Morten Hedelund Sørensen*

Naturbeskyttelseslovens regler tager først og fremmest sigte på færdsel til fods. Der er ikke taget stilling til det i loven, men det er nærliggende at mene, at færdsel til fods i udgangspunktet også omfatter kælkning, ski- og skøjteløb. Efter færdselslovens regler anses det at løbe på ski og rulleskøjter i alt fald for gående færdsel.

Reglerne for kælkning og færdsel på ski

Når man vil kælke og løbe på ski, må man altså følge reglerne for færdsel til fods. Det må som udgangspunkt kun ske ad veje og stier, på udyrkede og klitfredede arealer, på kyststrækninger samt i skove m.v. Selv om det kan være fristende og ganske uskadeligt at løbe ind over snedækkede marker i landbrugslandskabet, er det ikke tilladt.

Adgangsbekendtgørelsen indeholder en specialregel om kælkning og skiløb. Når det gælder udyrkede arealer, hvor der ellers normalt er adgang til fods, og de udyrkede arealer ejes af staten, en kommune eller af Folkekirken, så fastsætter § 21, at kælkning og skiløb ikke må finde sted i klitter og rørbevoksninger.

Reglerne for skøjteløb og færdsel på is

Naturbeskyttelsesloven indeholder ingen regler om skøjteløb og anden færdsel på is, og loven giver ikke ret til at færdes på søer og vandløb. Efter tidligere tiders vandløbslovgivning var det formentlig tilladt at færdes på frosne søer og vandløb, men den nuværende vandløbslov giver kun ret til sejlads i både uden motor.

Ministeren kan imidlertid efter naturbeskyttelseslovens regler udvide befolkningens adgangsmuligheder på offentlige arealer m.v., og det er sket for søer og vandløb. Det fremgår således af adgangsbekendtgørelsens § 16, der gælder for skove, der ejes af staten, kommuner, Folkekirken samt offentlige stiftelser, at skøjteløb og anden færdsel på is er tilladt. Det gælder, med mindre andet fremgår af skiltning det pågældende sted. På søer i offentligt ejede skove må man altså godt stå på skøjter, hvis der ikke er skiltet mod det.

Lokale bestemmelser om færdsel på is

Skøjteløb og anden færdsel på is er imidlertid også et anliggende for politiet. Politiet, eller den myndighed som politiet bemyndiger til det, kan nemlig i medfør af ordensbekendtgørelsens § 15 udstede forbud mod ”færdsel på is ud for kyster, i havne, på offentlige søer og vandløb og andre vandsteder”. Her må man som borger orientere sig på den enkelte politikreds hjemmeside og se, om der er fastsat den slags lokale regler for ens område.

Nordjyllands Politi har f.eks. fastsat, at al færdsel på isen ud for kyster, i havne eller på offentlige søer, vandløb eller andre vandsteder i politikredsen er forbudt – bortset fra steder, hvor det ved opslag er bekendtgjort, at færdsel er tilladt. Ordet ”offentligt” i ordensbekendtgørelsen skal forstås anderledes end i adgangsreglernes forstand. I ordensbekendtgørelsen betyder det ”offentligt tilgængeligt” og omfatter derfor ikke kun arealer, der er offentligt ejet. Nordjyllands Politis regler støder således sammen med de almindelige adgangsregler, hvad angår skøjteløb på søer i offentlige skove. Her kræver adgangsbekendtgørelsen, at der skal skiltes mod færdsel, hvis det skal være forbudt. Den slags regelsammenstød er desvære ikke helt ualmindelige.

Vestsjællands Politi har som et andet eksempel ikke selv fastsat færdselsregler i medfør af ordensbekendtgørelsen, men bemyndiget politikredsens kommuner til at fastsætte eventuelle forbud mod færdsel på is. Her må man således orientere sig på de kommunale hjemmesider eller spørge på kommunens borgerservice.