Hvor må man lave bål og bruge grill og kogeblus?

Det er mark- og vejfredsloven, der giver befolkningen ret til at færdes på veje og stier i det åbne land, mens det er naturbeskyttelsesloven, der giver ret til at færdes og opholde sig i skove, klitter, på strande og på udyrkede arealer. 

Hverken mark- og vejfredsloven eller naturbeskyttelsesloven siger imidlertid noget om muligheden for at lave bål og bruge grill. Der er næppe noget grundlag for at fortolke den adgangsret, som de love giver os, til også omfattende det at lave bål, bruge gasblus, grill og anden åben ild.

Adgangsbekendtgørelsen, der har hjemmel i naturbeskyttelsesloven fastslår da også udtrykkeligt, at det i skove, på udyrkede arealer og på bevoksede klitfredede arealer ikke er tilladt at tænde bål eller bruge åben ild. 

Bål på stranden

Når det gælder strande, så står der ikke noget forbud mod bål m.v. i adgangsbekendtgørelsen. Det forhold, at adgangsbekendtgørelsen ikke indeholder et forbud mod bål, betyder imidlertid ikke, at man har ret til at lave bål på stranden i medfør af naturbeskyttelsesloven. Retten til at lave bål på stranden skal findes i nogle ældre regler.

Strandgangsretten, som færdselsretten til kyststrækninger tidligere kaldtes, går tilbage til Jyske Lov, og der er formentlig tradition for, at strandgangsretten også giver ret til at lave små bål m.v. Det accepteres i alt fald stadig i vidt omfang i praksis – både på den ubevoksede klitfredede strandbered langs den jyske vestkyst og på øvrige kyststrækninger. Traditionen er formentlig også så langvarig, at man kan sige, at der er tale om en retssædvane.

Bål i skove

I skove må man som udgangspunkt ikke i kraft af adgangsreglerne lave bål og bruge åben ild. Det er imidlertid en anden sag, hvis ejeren af skoven giver lov. Så må man selvfølgelig gerne. De steder, hvor der er indrettet bålsteder og grills til skovgæsternes benyttelse, har skovejeren implicit givet lov. Det er tilfældet i mange af Naturstyrelsens skove. Det skal imidlertid være tydeligt, at faciliteterne er beregnet til almindelig brug. At nogle har lavet et ulovligt bål et sted, giver ikke andre ret til at fortsætte med det.

Brandværnsmæssige regler

Når man laver bål og bruger åben ild i naturen, skal man overholde nogle brandværnsmæssige regler. Både den bekendtgørelse, der kaldes ordensbekendtgørelsen, og den, der kaldes afbrændingsbekendtgørelsen, indeholder sådanne regler.

Efter ordensbekendtgørelsens § 12 er det således forbudt at tænde bål, hvis det kan medføre fare eller ulempe for forbipasserende. Ifølge afbrændingsbekendtgørelsens § 3 skal der udvises forsigtighed ved enhver aktivitet, der indebærer brug af åben ild, og bål og grills m.v. må ikke bruges, hvor der er brandfare. Man skal også sikre sig slukningsmuligheder i tilfælde af, at det alligevel går galt.

Bål m.v. skal efter afbrændingsbekendtgørelsens § 4 være under passende opsyn, indtil ild og gløder er slukket, så der ikke er fare for, at der efterfølgende opstår en brand. Røgen fra bålet må efter afbrændingsbekendtgørelsen heller ikke være til væsentlig ulempe for omgivelserne.

De brandværnsmæssige regler følger således det, som de fleste friluftsmennesker synes, er sund fornuft. Men når de fremgår af lovgivningens regler, kan man imidlertid også blive straffet for ikke at overholde dem.

Referencer:
Lasse Baaner: De danske adgangsregler. IFRO Rapport 272. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

Lasse Baaner: Den lille adgangsretlige lovsamling. Skovskolen og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

Videnblad nr.: 06.01-106
Forfatter: Lasse Banner