Skiltning mod færdsel i privat skove
Mark- og vejfredslovens regel for veje og stier er, at almenheden har ret til at færdes af private veje og stier på den måde, som vejen eller stien er egnet til. Ejeren kan imidlertid ved skiltning bestemme, at en given færdsel til fods, til hest, på knallert, motorcykel, bil, bus, lastbil m.v. skal forbydes. Forholdet til naturbeskyttelseslovens regler om adgang til skove er aldrig blevet helt afklaret, men det ligger fast, at naturbeskyttelseslovens § 23 sætter grænser for, hvornår ejeren af en skov kan lukke skoven ved skiltning.
Veje og stier i private skove over 5 ha
For veje og stier i private skove, der samlet set er over 5 ha, kan ejeren efter naturbeskyttelseslovens § 23, stk. 5 ikke forbyde færdsel til fods og på cykel. Indskrænkningen af skiltningsretten gælder dog efter § 23, stk. 8 ikke for cykling på stier, hvor det medfører særlige problemer. Her må ejeren godt forbyde cykling efter mark- og vejfredslovens regler. Ejeren kan efter § 23, stk. 3 også ved skiltning forbyde færdsel til fods eller på cykel på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt skovningsarbejde.
I forhold til jagt er lovens skiltningsmuligheder forsøgt yderligere reguleret i adgangsbekendtgørelsens § 6. Her er ejerens skiltningsmuligheder begrænset til at angå selskabsjagt og i perioden 16. maj til 15. juli også pürschjagt fra kl. 6 til kl. 7 om morgenen. Det er diskutabelt, om der er den fornødne hjemmel i naturbeskyttelsesloven til, at ministeren kan indskrænke den enkelte skovejeres lovfæstede ret til at skilte i forbindelse med andre jagtformer og tidspunkter. En sådan sag har dog aldrig været for en domstol eller et klagenævn.
På veje og stier i skove kan ejeren skilte mod andre former for færdsel – motorkørsel, ridning, kørsel med hestevogn eller hundeslæde m.v. Når det kommer til ridning, er der i § 23, stk. 9 indsat den specialregel, at kommunerne (for statsejede skove miljø- og fødevareministeren) i særlige tilfælde kan tilsidesætte en ellers lovlig skiltning på private fællesveje i skove.
Veje og stier i private skove under 5 ha
På veje og stier i privatejede skove, der samlet set er under 5 ha, kan ejeren efter naturbeskyttelseslovens § 23, stk. 6 forbyde al færdsel. Det gælder altså også færdsel til fods og på cykel. Denne regel har ført til flere sager om, hvornår der er tale om en samlet skov på under 5 ha.
I en sag fra Skanderborg Kommune var to skovstykker delt af 30 meter mark, som var tilplantet med vildtplanter. Under klagesagens behandling fældede ejeren vildtplanterne, så adskillelsen mellem de to skovstykker fremtrådte tydeligere. Natur- og Miljøklagenævnet kom på den baggrund frem til, at skovstykkerne ikke var sammenhængende.
I en sag fra Viborg Kommune løb der en 15 m bred å mellem to skovstykker. Ejeren gjorde gældende, at der ikke var tale om sammenhængende skov, da åen fungerede som en effektiv adskillelse og i øvrigt ikke var til at passere. Nævnet kom imidlertid frem til, at de to skovstykker måtte betragtes som sammenhængende i adgangsreglernes forstand, uanset at åen ikke var passabel. Nævnet lagde bl.a. vægt på praksis efter skovloven om udstykning af fredskovspligtige arealer. Ejeren og Dansk Skovforening argumenterede ellers for, at sammenhængende skov i adgangsreglernes forstand måtte forudsætte, at man faktisk kunne færdes i sammenhæng i skoven.
Naturbeskyttelseslovens § 23, stk. 8 og 9 bemyndiger kommunerne til at tilsidesætte en i øvrigt lovlig skiltning mod cyklende og ridende færdsel i skove. Det er uklart i lovens tekst og forarbejder, om den bemyndigelse også gælder veje og stier i private skove under 5 ha. I en afgørelse vedrørende en forbindelsesvej til en riderute i Vendsyssel valgte Naturklagenævnet dog, at reglerne i § 23, stk. 9 ikke skulle bruges på skove under 5 ha.
Referencer:
Lasse Baaner: De danske adgangsregler. IFRO Rapport 272. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. Københavns Universitet
Lasse Baaner: Den lille adgangsretlige lovsamling. Skovskolen og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
Videnblad nr.: 06.01-109
Forfatter: Lasse Banner
