Friluftsliv i skovene 2008 (2) – Københavns Universitet

Dato: 11-04-2012 | Videnblad nr. 06.01-65 Emne: Friluftsliv

Friluftsliv i skovene 2008 (2)

Antal skovbesøg pr. år

Når man spørger danskere i alderen 15-78 år om, hvor mange gange de kommer i skoven om året, har tidligere undersøgelser dokumenteret en stigning fra 1977 til 1994. Men hvordan ser det ud i 2008? Beregninger indikerer et mindre fald i det gennemsnitlige antal årlige besøg, således at det samlede antal besøg nu estimeres til ca. 70 millioner besøg imod ca. 75 millioner besøg i 1994. Sådanne tal er behæftet med en vis usikkerhed. Bl.a. forekommer der usikkerhed ved, at ikke alle svarer, ligesom der er en tendens til, at folk overdriver, hvor ofte de kommer i skoven.

Travetur i skoven

Travetur i skoven

I 2007-2008 gennemførte Skov & Landskab en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med samme metodik som de to tidligere nationale friluftslivsundersøgelser fra 1970’erne og 1990’erne (se evt. Videnblad 6.1-64). I dette Videnblad præsenteres beregningerne af befolkningens årlige antal skovbesøg.

Beregning af besøgstal

Som det var tilfældet i undersøgelsen af befolkningens friluftsliv i skovene i 1994, danner spørgsmål 31 i det udsendte spørgeskema grundlag for beregningen af antal skovbesøg pr. år i 2008-undersøgelsen (se boks).

 31. Hvor mange gange har De været en tur i skoven i løbet af DET SIDSTE ÅR?

(også mindre køreture eller f.eks. ganske korte gåture regnes for en “tur i skoven”, hvis de er foregået helt eller delvist med det formål at komme i skoven)

…………………… (skriv antal gange i det sidste år)

I alt 1177 personer (ud af 1919 mulige) besvarede spørgsmålet. Disse personer angav et samlet antal skovbesøg på 44.655, hvilket giver et gennemsnit på 37,8 besøg. Men samtidig er der 742 personer vi ikke kender det årlige besøgstal for. Da resultater vedrørende antallet af skovbesøg er helt centrale for at forstå skovenes samfundsmæssige betydning, er dette bortfald på 39% derfor underkastet en såkaldt efterundersøgelse.

Efterundersøgelsen er gennemført efter nøjagtig samme princip som undersøgelsen i 1994. Blandt de 742 personer, der ikke har besvaret spørgsmålet om antallet af årlige skovbesøg, blev der tilfældigt udvalgt 142 personer, hvortil der blev udsendt et brev, der kun indeholdt spørgsmål 31 (91 af de 142 svarede – 64%).

På baggrund af efterundersøgelsen kan det oprindelige gennemsnitstal på 37,8 skovbesøg pr. år justeres, således at der tages hensyn til de personer vi ikke umiddelbart har viden om. Efterundersøgelsen gav et samlet antal skovbesøg for denne "bortfaldsgruppe" på i alt 18.497 årlige besøg.

Det totale antal årlige skovbesøg for den samlede stikprøve på 1919 svar

personer kan herefter opgøres til i alt 44.655 + 18.497 = 63.152. Det gennemsnitlige årlige antal skovbesøg for den voksne dansker kan således beregnes til 32,9 i 2008.

Kan man stole på folks svar?

I forbindelse med spørgeskemaundersøgelser er det velkendt, at der er risiko for, at man som svarperson "gør sig bedre", end hvad der reelt er tilfældet. Ligesom der kan underdrives når der svares på spørgsmål om alkohol- og cigaretforbrug, kan der tilsvarende forekomme overdrivelse når der svares omkring eksempelvis motionsvaner – og i dette tilfælde antallet af årlige skovture.

Kombinationen af flere metoder – konkrete tællinger i skoven og oplysninger om antal skovbesøg/sidste skovbesøg i forbindelse med spørgeskemaundersøgelser – giver mulighed for i en vis udstrækning at kontrollere svarenes gyldighed. I forbindelse med II. del fra Projekt Skov og Folk blev det konstateret, at overdrivelses-faktoren "antages at være af en størrelsesorden på maksimalt omkring 2". Der blev opnået et resultat i samme størrelsesorden (1,5-2) i forbindelse med undersøgelserne i Projekt Friluftsliv ’98. På baggrund heraf skønnes det, at svarpersonerne overdriver med en faktor på ca. 2 i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet om det årlige antal skovbesøg.

Antal årlige skovbesøg før og nu

I tabel 1 sammenlignes en række nøgletal for antallet af årlige skovbesøg. Det fremgår, at der umiddelbart kan konstateres et fald i besøgstallet på godt 10% fra 1994 til 2008, hvorimod der konstateredes en stigning fra 1977 til 1994. Dele af dette fald i besøgstallet kan givetvis delvist tilskrives selve dataindsamlingen. Der er især to metodemæssige forhold der påvirker 1994- og 2008-resultaterne. For det første opnåede selve hovedundersøgelsen i 2008 en væsentlig lavere svarprocent (65,6%) end i 1994 (83,7%). Det betyder at besøgstallet bestemmes mere usikkert, og at den gennemførte efterundersøgelse får større indflydelse på resultatet. For det andet kan det konstateres, at resultatet for svarpersonerne i efterundersøgelsen i 1994 gav et usædvanligt højt gennemsnitligt antal årlige skovbesøg, nemlig 52,4 besøg pr. år. Derimod gav 2008-efterundersøgelsen et – formodentligt mere realistisk – resultat på 38,9.

Denne metodiske effekt skal naturligvis tages med i billedet, når der ses på de konstaterede ændringer. Det er sandsynligt, at den reelle forskel i besøgstallene er mindre end hvad beregningerne umiddelbart viser – især pga. de to efterundersøgelsers ganske store indflydelse. Når de to efterundersøgelsers effekt forsøges taget i betragtning, er der indikationer på, at nedgangen i besøgstallet formodentligt er nærmere 5-7% end ovennævnte godt 10%.

Man kan spørge, om der ikke er andre af de indsamlede informationer, der kan kaste lys over denne problematik? Faktisk kan spørgeskemaets spørgsmål 1 bidrage hertil. Her stilles spørgsmålet: Hvornår var De sidst en tur i skoven? (se mere i Videnblad 6.1-67). Når resultaterne fra dette spørgsmål sammenlignes for 1994 og 2008, indikerer dette også et fald i besøgstallet. Der er således i 2008 en mindre andel af befolkningen, der angiver, at der har været kort tid siden sidste skovbesøg, og en markant større andel, der angiver, at det er mere end ét år siden, at man sidst har været i skoven i forhold til 1994. – Et resultat der indikerer et fald i besøgsomfanget, idet personer, der havde været i skoven inden for en kort periode før besvarelsen af spørgeskemaet, alt andet lige må forventes at have flere besøg end de personer, hvor der er gået lang tid siden sidste besøg.

Hvad er "almindeligt" når vi taler om antal årlige skovbesøg?

De få meget hyppige skovgæster (ses ofte i forbindelse med f.eks. hundeluftning) influerer kraftigt på det gennemsnitlige årlige antal skovbesøg pr. individ og kan derfor ikke tages som udtryk for noget "almindeligt". Det kan medianen derimod. Denne størrelse er bestemt til 10 ture i skoven pr. år, hvilket med andre ord er det antal skovbesøg, den "almindelige" voksne dansker har foretaget i 2008.

A: Gennemsnitligt antal årlige skovbesøg pr. person – ikke korrigeret for overdrivelse.
B: Total antal årlige skovbesøg for befolkningen (millioner besøg, afrundet) – ikke korrigeret for overdrivelse.
C: Total antal årlige skovbesøg for befolkningen (millioner besøg, afrundet) – korrigeret for overdrivelse.
D: Det ”almindelig” antal årlige skovbesøg – median (værdi for den midterste person når alle rangordnes efter antal årlige skovbesøg – fra laveste til højeste antal).
E: Antal observationer der ligger til grund for beregningerne (stikprøvestørrelse).

 

År

A

B

C

D

E

1977

33

125

65

11

3071

1994

38

155

75

10

2895

2008

33

140

70

10

1919

Tabel 1. Nøgletal i forbindelse med antal skovbesøg i 1977, 1994 og 2008 for befolkningen mellem 15 og 78 år.

Afsluttende bemærkninger

Man kan således konkludere, at der ved udspørgning om antal skovbesøg pr. år er ganske stor risiko for idealisering/overdrivelse, og at manglende svar kan have en væsentlig indvirkning på resultatet. Det er imidlertid den almindeligste og billigste måde at få et indtryk af en given aktivitets omfang og kan derfor have stor værdi ved sammenligninger; men at de absolutte talstørrelser altid skal vurderes med forsigtighed.

Det anbefales, at der alene anvendes besøgstal der er korrigeret for overdrivelse (jf. tabel 1), hvorved den voksne danske befolknings antal skovbesøg i 2008 ansættes til i alt ca. 70 mill. om året, hvilket er en nedgang på ca. 5-10% i forhold til undersøgelsen i 1994.

Note

Resultaterne for 2008 er baseret på 1258 svar indsamlet ved en landsdækkende spørgeskema-undersøgelse over 12 måneder i 2007-2008. For flere detaljer om alle tre undersøgelser (herunder metodespørgsmål mm.) henvises til Videnblad 6.1-64, samt nedenstående kilder.

For en nærmere diskussion af usikkerheden i forbindelse med opgørelsen af antal skovbesøg, henvises der til Koch (1978, s. 308-313 og 390-391), samt til Jensen & Koch (1997, s. 149-153).

Støttet med tilskud fra Tips- og Lottomidler til friluftslivet.

Kilder

Jensen,F.S. (2003): Flere besøg i de danske skove end tidligere antaget. Videnblade Planlægning og Friluftsliv 6.1-10.
Jensen, F.S. & Koch, N.E. (1997): Friluftsliv i skovene 1976/77 - 1993/94. Forskningsserien nr. 20-1997, Forskningscentret for Skov & Landskab. 215 s.
Koch, N.E. (1978): Skovenes friluftsfunktion i Danmark. I. del. Befolkningens anvendelse af landets skove. Forstl. Forsøgsv. Danm., 35 (1978): 285-451.



Videnblad nr.: 06.01-65
Forfatter: Frank Søndergaard Jensen