Friluftsliv i skovene 2008 (3) – Københavns Universitet

Dato: 11-04-2012 | Videnblad nr. 06.01-66 Emne: Friluftsliv

Friluftsliv i skovene 2008 (3)

Hvilke befolkningsgrupper kommer meget eller lidt i skoven?

Ét er at have et overordnet kendskab til den danske befolknings brug af skovene i fritiden. Noget andet er viden om omfanget af forskellige befolkningsgruppers skovbesøg. Når det eksempelvis viser sig, at unge kvinder er blandt de personer, der har det færreste antal skovbesøg, eller at personer på efterløn kommer næsten tre gange så meget i skoven som personer, der er arbejdsløse, giver det et interessant indspil til såvel politik-, forvaltnings- og informationssammenhænge.

I 2007-2008 gennemførte Skov & Landskab en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med samme metodik som de to tidligere nationale friluftslivsundersøgelser fra 1970erne og 1990erne (se evt. Videnblad 6.1-64). Ud over at stille en række spørgsmål om befolkningens rekreative brug af skovene blev der også indsamlet en række baggrundsoplysninger om den enkelte person – f.eks. alder, køn, uddannelse, familiesituation, bil og/eller hund i husstanden. I tekstboksen gives en oversigt over de hovedgrupper, som resultaterne om befolkningens friluftsliv kan analyseres for.

Køn 
Mand/Kvinde

 
Alder
16-20 år/21-40 år/41-60 år/61-78 år

 
Køn og alder
Mand/Kvinde på henholdsvis 16-20 år/21-40 år/41-60 år/61-78 år

 

Bopæl-region
Hovedstaden/Sjælland/Syddanmark/Midtjylland/Nordjylland

 

Bopæl-by-land
På landet-landsby under 500 indb./Mindre by under 10.000 indb./Større by over 10.000 indb./Hovedstadsområdet

 

Opvækst 0-14 år
På landet-landsby under 500 indb./Mindre by under 10.000 indb./Større by over 10.000 indb./Hovedstadsområdet

 

Etnisk baggrund
Vestlig baggrund/Ikke-vestlig baggrund

 

Familiesituation
Ung, hjemmeboende/Single 16-45 år, ingen børn/Par 16-45 år, ingen børn/Aleneforældre, hjemmeboende børn/Småbørnsfamilie, børn under 5 år/Familie, hjemmeboende børn 5 år og ældre/Par eller single over 45 år, ingen hjemmeboende børn, ikke pensioneret/Pensioneret, efterløn

 

Højeste Uddannelse
Folkeskole/Gymnasie/Erhvervsfaglig/Kort videregående 1-2 år/Mellemlang videregående 2-4 år/Lang videregående over 4 år

 

Beskæftigelse
Selvstændig/Lønmodtager/Arbejdsløs/Under uddannelse/Førtidspensionist/Folkepensionist, efterløn/Orlov mm.

 

Husstandsindtægt (før skat)
Under 200.000 kr./200.000-399.999 kr./400.000-599.999 kr./600.000-799.999 kr./800.000-999.999 kr./1.000.000 kr. eller mere

 

Årstid for skovbesøg
Sommer/Efterår/Vinter/Forår

 

Hverdag/weekend-besøg
Hverdag/Lørdag/Søn- og/eller helligdag

 

Samt følgende Ja/Nej-grupperinger:

Bil i husstanden
Hund i husstanden
Medlem af Danmarks Naturfredningsforening
Medlem af jagt-/lystfiskerforening
Rytter
Jæger
Lystfisker
Motionsløber
Motionscyklist
Ornitolog/botaniker
Ferie ved skovbesøg
Overnatning uden for hjemmet ved skovbesøg
Kom i bil til skoven
Kom til fods til skoven

Oversigt over befolkningsgrupper der kan analyseres for eventuelle forskelle/sammenhænge.

Antal skovbesøg pr. år

Når man spørger den danske befolkning i alderen 15-78 år om, hvor mange gange de kommer i skoven i løbet af et år, viser det sig, at deres svar giver et umiddelbart gennemsnit på 38 skovbesøg om året. – Det skal her bemærkes, at dette tal ikke er korrigeret for overdrivelse og manglende svar. For en mere nuanceret behandling af befolkningens samlede antal skovbesøg anbefales det at studere Videnblad 6.1-65 nærmere, hvor der tages hensyn til disse væsentlige forhold.

Det har kun været muligt at korrigere besøgstallet på befolkningsniveau og ikke på individ- eller gruppeniveau. Det betyder, at der i de analyser, der præsenteres i nærværende Videnblad, tages udgangspunkt i de ikke-korrigerede svar, hvilket dog også er tilstrækkeligt til formålet – nemlig at opfange statistiske forskelle/ligheder mellem forskellige befolkningsgrupper (og ikke at fastslå et eksakt besøgstal).

Udvalgte sikre forskelle/sammenhænge

Men kan der så konstateres forskelle med hensyn til antallet af årlige skovbesøg, når vi deler befolkningen op i forskellige grupperinger efter f.eks. alder, uddannelse, indkomst, forskellige medlemskaber osv.? Følgende sikre forskelle – eller sammenhænge om man vil – kunne konstateres:

Unge i alderen 16-20-år har færre skovbesøg end de ældre befolkningsgrupper, hvor specielt de 60-69-årige gennemsnitligt har flere årlige besøg. Det kan her konstateres, at det er de unge kvinder (16-20 år) der har færrest skovbesøg, og de ældre mænd (61-78 år) der har flest – en forskel i størrelsesordenen faktor 4.

Hvorvidt man i sine svar karakteriserer sig selv som henholdsvis rytter, jæger, motionsløber i skovene, motionscyklist/mountainbiker eller ornitolog/botaniker, slår også igennem i antal skovbesøg. Tilhører man disse grupper har man mellem 1,5 og 2,5 gange flere skovbesøg, end de der angiver ikke at tilhøre disse grupper. – Specielt ornitologerne/botanikerne, rytterne og jægerne har mange skovbesøg.

Hvorvidt man bor i en i husstand, der har hund eller ej, kan også aflæses i det årlige antal skovbesøg. Det viser sig nemlig, at personer fra en husstand, der har hund, kommer 2,5 gange så hyppigt i skoven i forhold til personer, der ikke har en hund i husstanden.

Det er også muligt at analysere det årlige antal skovbesøg i forhold til en række karakteristika ved svarpersonernes seneste besøg i skoven. F.eks. viser det sig, at hvis man havde kørt i bil ud til skoven, havde ferie, eller besøget foregik i en weekend eller i ferien, ja så har man færre besøg pr. år i modsætning til, hvis man var kommet til fods ud til skoven, ikke havde ferie eller besøgt skoven en hverdag. – Dette er indikationer på at let adgang (kort afstand) til skoven i hverdagen har en betydelig effekt på antallet af skovbesøg.

Yderligere forskelle

Helt overordnet er det valgt kun at præsentere markante forskelle/sammenhænge fra undersøgelsen – forskelle der er 99% statistisk sikre, jf. Videnblad 6.1-64. Ofte stiller man sig tilfreds med 95% sikkerhed. Hvis dette sikkerhedsniveau anvendes fremkommer yderligere en række forskelle, hvoraf nogle kan være med til at understøtte ovenstående resultater. Eksempelvis har personer, der er medlem af en jagt- og/eller lystfiskerforening, flere årlige skovbesøg end ikke-medlemmer.

Hvad angår familiesituationen, har par/singler over 45 år uden hjemmeboende børn samt personer på efterløn eller pension flere årlige skovbesøg, end specielt unge hjemmeboende, der har relativt få besøg. Desuden har personer, hvis højeste afsluttede uddannelse er gymnasiet, færre skovbesøg i modsætning til især personer hvis højeste uddannelse er en mellemlang videregående uddannelse.

Med hensyn til geografiske forskelle, er der er tegn på, at Hovedstadsområdets borgere har færre årlige skovbesøg end især personer, der bor på landet/i landsbyer og/eller i Midtjylland. Og endelig ses der forskelle i relation til folks beskæftigelsessituation, hvor efterlønsmodtagere har næsten tre gange flere besøg end personer, der er arbejdsløse.

Afsluttende bemærkninger

Selv om der ovenfor beskrives en række statistisk sikre forskelle i antallet af årlige skovbesøg mellem en række befolkningsgrupper, skal det bemærkes, at der i undersøgelser som denne, ikke kan siges noget om årsag og virkning. Andre forhold kan nemlig have en afgørende vekselvirkning med den variabel, man tror forklarer en sammenhæng/forskel. – Når det eksempelvis anføres ovenfor, at personer, hvor den højeste afsluttede uddannelse er gymnasiet, har det færreste antal skovbesøg i forhold til andre uddannelsesniveauer, kan det næppe tilskrives den gymnasiale uddannelse som sådan, men nærmere at der i denne gruppe er en overvægt af unge (der generelt har relativt få skovbesøg).

Desuden bør man huske på, at selvom der her fokuseres på forskelle, kan manglende forskelle også være af betydelig interesse. – At der eksempelvis ikke overordnet kan konstateres statistisk sikre forskelle mellem antallet af mænds og kvinders skovbesøg – eller at ens opvækst fra 0-14 år i enten Hovedstadsområdet, større byer eller på landet ikke synes at have en effekt på ens fremtidige omfang af skovbesøg, er i sig selv en væsentlig information.

Denne type undersøgelse kan ikke umiddelbart besvare, hvad der ligger bag de observerede forskelle. Selvom der alene er tale om en deskriptiv undersøgelse, anses det dog for givet, at viden om hvilke befolkningsgrupper der kommer mest eller mindst i skoven kan give et væsentligt indspil i en række politik-, forvaltnings- og informationssammenhænge, idet det giver mulighed for en mere fokuseret indsats i forhold til allerede vedtagne og fremtidige målsætninger.

Note

Resultaterne for 2008 er baseret på 1258 svar indsamlet ved en landsdækkende spørgeskema-undersøgelse over 12 måneder i 2007-2008. For flere detaljer om alle tre undersøgelser (herunder metodespørgsmål mm.) henvises til Videnblad 6.1-64, samt nedenstående kilder.

Støttet med tilskud fra Tips- og Lottomidler til friluftslivet.

Kilder

Jensen, F.S. & Koch, N.E. (1997): Friluftsliv i skovene 1976/77 - 1993/94. Forskningsserien nr. 20-1997, Forskningscentret for Skov & Landskab. 215 s.
Koch, N.E. (1978): Skovenes friluftsfunktion i Danmark. I. del. Befolkningens anvendelse af landets skove. Forstl. Forsøgsv. Danm., 35 (1978): 285-451.



Videnblad nr.: 06.01-66
Forfatter: Frank Søndergaard Jensen