Friluftsliv i skovene 2008 (1) – Københavns Universitet

Dato: 11-04-2012 | Videnblad nr. 06.01-64 Emne: Friluftsliv

Friluftsliv i skovene 2008 (1)

Introduktion

Hvor ofte kommer man i skoven? Hvor lang tid varer skovturen? Færdes man uden for veje og stier? Hvordan opleves dyrelivet? – For at kunne besvare spørgsmål som disse blev der i 2007-2008 gennemført en national undersøgelse om danskernes brug af skovene til friluftsliv.

Fra politisk side lægges der stadig større vægt på naturområdernes betydning for befolkningens friluftsliv, jf. bl.a. Friluftsrådets handlingsprogram Friluftsliv for alle, Skov- og Naturstyrelsens velfærdsprofil, Betænkning fra Adgangsudvalget, samt Fremtidens skov – anbefalinger fra Skovpolitisk udvalg. At friluftslivet også i øget omfang indgår i arbejdet med folkesundheden fremgår f.eks. af Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007, hvor et helt kapitel er viet til naturen.  

Men hvordan anvender den danske befolkning så rent faktisk naturen – og her specifikt skovene – til fritidsaktiviteter og hvilke udviklingstendenser ses der? En sådan viden må anses for basal, for at friluftslivet kan behandles på forsvarlig vis, i både politiske, planlægnings- og forvaltningsmæssige sammenhænge. En opdateret viden på dette område vil kunne bidrage til en mere ligeværdig inddragelse af friluftslivsaspektet i den sammenfattende planlægning og forvaltning – hvor der ofte (og naturligt) er konkurrence mellem en række behov og hensyn – f.eks. naturbeskyttelse og byudvikling.

Tidligere undersøgelser

Der er tidligere gennemført to nationale undersøgelser af befolkningens brug af skovene til friluftsliv: Skovenes friluftsfunktion i Danmark. I. del. Befolkningens anvendelse af landets skove (Projekt Skov og Folk, 1976/77) og Friluftsliv i skovene 1976/77 – 1993/94 (Projekt Friluftsliv ’95).

Med baggrund i den øgede fokus, der fra mange sider i disse år sættes på den danske naturs rekreative funktion (oplevelse, motion, sundhed, miljøbevidsthed, livskvalitet, læring, turisme, branding mv.), er det væsentligt, at der er et grundlæggende og opdateret videngrundlag tilgængeligt. Eksempelvis viste de seneste undersøgelser fra 1990’erne, at en stadig større del af besøgene foregår i de skove, der ligger nærmest ens bopæl og en tendens til at besøgene bliver af kortere varighed. Spørgsmålet er, om det også tilfældet i dag, og om der er behov for yderligere viden, for at kunne træffe de bedst kvalificerede beslutninger om friluftslivet?

Nye undersøgelser

I 2007-2008 gennemførte Skov & Landskab en ny national spørgeskemaundersøgelse med samme metodik som de ovennævnte friluftslivsundersøgelser fra 1970erne og 1990erne. Brug af samme metodik og spørgsmålsformulering gør det muligt at foretage direkte sammenligninger mellem undersøgelsernes resultater.

Formålet

med undersøgelsen var: 1) Opdatering af de hidtidige nationale undersøgelser, herunder analyse af udviklingstendenserne i befolkningens skovbesøg fra 1976/77 over 1993/94 til 2007/08, (efterfølgende blot benævnt 1977, 1994 og 2008), og 2) Undersøgelse af nye forhold og problemstillinger i forbindelse med befolkningens friluftsliv i skovene. Eksempelvis blev færdsel uden for veje og stier og dyrelivets betydning for befolkningens naturoplevelser undersøgt. At dyrelivet indgår som et væsentligt tema skyldes, at selve dataindsamling også har tilgodeset databehovet i forskningsprojektet Vildt & Landskab.

Dataindsamlingen 

Det er den danske befolkning som sådan, der ønskes viden om. Dette gøres rent praktisk ved hjælp af en stikprøve, og det må da kræves, at: 1) populationen er veldefineret, 2) der foreligger en velegnet liste, der kan vælges fra, samt 3) udvælgelsen sker tilfældigt. Udvælgelsesproceduren opfylder disse krav, og har været den samme som i Projekt Skov og Folk og Friluftsliv ‘95. Den population, som undersøgelsernes resultater dækker, omfatter den bosiddende befolkning i Danmark i alderen 16-78 år. Det Centrale Personregister (CPR) er benyttet som grundlag for udvælgelsen. Fra CPR er der tilfældigt udtrukket 2000 personer i august 2007.

Flere af de forhold, der karakteriserer et skovbesøg, varierer med årstiden. Idet der ønskes resultater, som kan generaliseres for et helt år, er udspørgningen, ligesom ved de tidligere undersøgelser, fordelt over ét år. Stikprøven på 2000 personer er derfor opdelt i 12 portioner, således at der kunne udsendes spørgeskemaer pr. brev til én portion i hver måned i perioden 1. august 2007 til 31. juli 2008.

Det benyttede spørgeskema og følgebrev er udarbejdet i snæver tilknytning til det materiale, der blev anvendt i forbindelse med de tidligere undersøgelser. Der er også benyttet stort set de samme rykkerskrivelser og fremgangsmåde som tidligere: Første rykker er udsendt 14 dage efter udsendelsen af spørgeskemaet og anden og tredje rykker er udsendt henholdsvis 21 og 35 dage efter spørgeskemaet.

Der er altså lagt megen vægt på at få de udvalgte personer til at svare. Dette har bevirket, at 65,6% svarede, hvilket i dag må siges at være acceptabelt (tabel 1). Svarprocenten er dog betydeligt lavere end ved de tidligere undersøgelser, der opnåede 84 og 91%. Denne nedadgående udvikling i svarprocent er et generelt fænomen, der opleves inden for praktisk taget alle former for spørgeskemaundersøgelser.

Er svarene repræsentative? 

Selv om interview-personen er korrekt udvalgt, kan det ikke udelukkes, at stikprøven – svarpersonerne – tilfældigt indeholder en urimelig stor repræsentation af for eksempel unge mænd fra Nordjylland. Det er undersøgt om dette er tilfældet, og der viste sig at være en mindre overvægt af ældre kvinder, mens den regionale fordeling ikke er skæv. Resultaterne er vægtet, således at denne skævhed udlignes.

Fejlkilder og usikkerhed 

Undersøgelser af denne type vil altid være behæftet med en vis usikkerhed der kan henføres til forskellige fejltyper: Repræsentations-, bortfalds-, måle- og bearbejdningsfejl.

Repræsentationsfejlen – der dækker over den fejlmulighed, at vi kun har kontaktet én ud af et stort antal mulige stikprøver af den voksne danske befolkning – kan beregnes på objektiv vis. I dette tilfælde er den af en størrelse, der med 95% sikkerhed kan antages at være bedre end ±3% på de fundne resultater (procent-tal).

Bortfaldet er en anden kilde til fejl. Af tabel 1 fremgår det, at 34,4% ikke svarede. Det kan ikke udelukkes, at nogle af disse personer ville have svaret anderledes end de personer, der har svaret på spørgeskemaet. Derudover vil der være et varierende bortfald af mindre omfang for de enkelte spørgsmål – spørgsmål som nogle af svarpersonerne simpelthen har sprunget over. De to øvrige fejlkilder (måle- og bearbejdningsfejl) kan ikke beregnes på objektiv vis, og vil ikke blive diskuteret nærmere her.

Brutto stikprøve

2000

Afgang pga. død, flytning og lign.

81

Netto stikprøve

1919

Interview-bortfald

661

Antal svarpersoner

1258

Svarprocent

65,6

Tabel 1. 2008-undersøgelsens svarprocent og interview-bortfald.

Resultater fra undersøgelsen 

Undersøgelsens resultater præsenteres i en række efterfølgende Videnblade, der hvert belyser et selvstændigt tema. For hvert tema præsenteres selve hovedresultatet, og hvor det er muligt, sammenlignes der med resultater fra de tidligere undersøgelser for at afdække eventuelle udviklingstendenser.

Endvidere præsenteres der eventuelle forskelle i resultaterne for en række udvalgte grupperinger af befolkningen – kommer mænd eksempelvis hyppigere i skoven end kvinder? Som udgangspunkt præsenteres alene markante forskelle/sammenhænge der er 99% statistisk sikre, hvilket betyder, at der er under 1% sandsynlighed for at sammenhængen eller forskellen er tilfældig.

Det skal bemærkes, at der i undersøgelser som denne, der er af deskriptiv/komparativ karakter, ikke kan siges noget om årsag og virkning. Andre variable kan nemlig have en afgørende vekselvirkning med den variabel man tror "forklarer" en fundet sammenhæng/forskel. Visse af de fundne sammenhænge kan synes umiddelbart indlysende – hvilket dog også kan tages som udtryk for at undersøgelsens resultater er meningsfulde. Yderligere beskrivelse af disse problemstillinger, og mere information om fejlkilder og usikkerhed mm. kan findes i kilderne nedenfor.

Note

Selve dataindsamlingen er gennemført i regi af forskningsprojektet Vildt & Landskab  finansieret af jagttegnsmidler v. Naturstyrelsen i 2003-2008. Se evt. mere om dette projekt i publikationen "Vildt & Landskab. Resultater af 6 års integreret forskning i Danmark 2003-2008"

Analysen og præsentationen af de resultater der har direkte relation til befolkningens friluftsliv i skovene (som præsenteres i en række Videnblade) er støttet med tilskud fra Tips- og Lottomidler til friluftslivet.

Kilder

Jensen, F.S (1998): Friluftsliv i det åbne land 1994/95. Forskningsserien nr. 25-1998, Forskningscentret for Skov & Landskab. 151 s.
Jensen, F.S. & Koch, N.E. (1997): Friluftsliv i skovene 1976/77 - 1993/94. Forskningsserien nr. 20-1997, Forskningscentret for Skov & Landskab. 215 s.
Koch, N.E. (1978): Skovenes friluftsfunktion i Danmark. I. del. Befolkningens anvendelse af landets skove. Forstl. Forsøgsv. Danm., 35 (1978): 285-451.



Videnblad nr.: 06.01-64
Forfatter: Frank Søndergaard Jensen