Friluftsliv i skovene 2008 (8)
I 2007-2008 gennemførte Skov & Landskab en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med samme metodik som de to tidligere nationale friluftslivsundersøgelser fra 1970’erne og 1990’erne (se evt. Videnblad 6.1-64). I dette Videnblad præsenteres resultaterne af, hvor langt vi transporterer os for at komme ud til skoven.
Transportafstand før og nu
Den gennemsnitlige transportafstand faldt ganske markant fra 1977 til 1994: fra 10,5 km til 8,5 km (tabel 1). Et yderligere (men mindre) fald i transportafstanden ses også fra 1994 til 2008 – et fald, der dog ikke er statistisk sikkert. Median-værdien, der siger noget om hvor langt, det er "almindeligt" at transportere sig for at komme ud i skoven, er ens for alle år, nemlig 5 km.
Lidt over 2/3 af skovgæsternes skovbesøg fandt sted inden for en radius af ca. 10 km fra startstedet, og knap 1/3 inden for 2 km’s transportafstand tilbage i 1977. Dette har nu ændret sig til henholdsvis 3/4 og godt 1/3. Lidt over 15% bevægede sig mere end 20 km fra startstedet i forbindelse med deres skovbesøg i 1977. I 1994 og 2008 er denne andel faldet til 10% (jf. figur 1).
Udvalgte forskelle/sammenhænge
Men er der forskel i hvor langt man bevæger sig for at komme ud i skoven, når vi deler befolkningen op i forskellige grupperinger efter f.eks. alder, uddannelse, indkomst osv.? Sådanne forskelle er undersøgt for mere end 20 forskellige kategorier af befolkningen (se evt. oversigt i Videnblad 6.1-66). Følgende sikre forskelle – eller sammenhænge om man vil – kunne konstateres:
-
Personer bosat i Hovedstadsområdet har en gennemsnitlig transportafstand på 11,5 km, hvilket er 4 km længere end personer bosat uden for Hovedstadsområdet.
-
Personer bosat i Region Nordjylland har i gennemsnit en transportafstand, der er mere end 3 km længere end personer bosat i Region Syddanmark.
-
Arbejdsløse bevæger sig i gennemsnit 6 km længere end personer på efterløn for at komme til skoven.
-
Personer med en husstandsindtægt under 100.000 kr. har en markant længere transportafstand (13 km) end personer med en højere husstandsindtægt. Personer med en husstandsindtægt på 1,4 mill. kr. eller mere har en markant kortere gennemsnitlig transport til skoven (3,5 km) end personer med en lavere husstandsindtægt.
-
Blandt motionsløbere er transportafstanden 3 km kortere end blandt ikke-motionsløbere.
-
Besøges skoven en søn- eller helligdag er transportafstanden 3 km længere end ved besøg på hverdage.
-
Kommer man til fods til skoven, er den gennemsnitlige transportafstand på 3 km – i modsætning til hvis man kommer i bil til skoven, hvor der er køres 13 km i gennemsnit.
-
For de øvrige grupperinger af befolkningen kunne der ikke konstateres forskelle/sammenhænge der er 99% statistisk sikre.
År | Gns. | Median |
1977 | 10,5 | 5 km |
1994 | 8,5 | 5 km |
2008 | 8,0 | 5 km |
Tabel 1. Den gennemsnitlige og "almindelige" (median) transportafstand ud til skoven i 1977, 1994 og 2008.
Afsluttende bemærkninger
Som det er tilfældet for den tid man anvender på at komme ud til skoven, er der også ganske stor variation i hvor langt man transporterer sig for at komme ud til skoven – fra få meter til mere end 50 km. At man i visse tilfælde ser transportafstande på over 100 km er naturligvis ikke et udtryk for at man ikke har en skov inden for kortere rækkevidde – men mere at man ønsker at besøge en specifik skov, der måske bedre tilfredsstiller ens oplevelses- og aktivitetsønsker. Sådanne transportafstande er dog relativt sjældne – mere end halvdelen af skovgæsterne bevæger sig under 5 km for at komme på skovtur.
Efter en udvikling mod kortere transportafstand fra 1970’erne til 1990’erne, ser det ud til at denne har stabiliseret sig. Der er en helt naturlig sammenhæng mellem transportafstand og -tid – og ser man på udviklingen i den tid man bruger for at komme til skoven finder man samme tendens (se Videnblad 6.1-71). Også med hensyn til det transportmiddel man anvender for at komme til skoven er der en naturlig sammenhæng med transportafstand (og -tid), se Videnblad 6.1-73 for mere information herom.
Som det er tilfældet for transporttiden, efterlader skovanvendelsens sammenhæng med transportafstanden også følgende hovedindtryk: Jo længere transportafstanden er i forbindelse med skovbesøg, des sjældnere er besøg i skoven, des længere tid tilbringes i skoven og des flere deltagere er der på skovturen.
Afslutningsvis kan man stille det nærliggende spørgsmål: Er svarpersonerne i det hele taget i stand til at angive en korrekt transportafstand? Data fra andre undersøgelser giver mulighed for at få en fornemmelse heraf. Det har for mere end 25.000 skovgæster (i bil) været muligt at sammenligne den afstand, man mente at have kørt, med en "korrekt" afstand målt vha. GIS. Der angives både for lange og for korte afstande, dog overvejende for lange. I gennemsnit anfører skovgæsterne afstande, der er ca. 15% længere end de GIS-målte afstande. I hvilket omfang eventuelle omveje kan forklare dele af den fundne "overdrivelse" skal være usagt, men det synes rimeligt at konkludere, at man generelt vurderer transportafstanden i forbindelse med skovture (i bil) for lang i et vist, men dog relativt begrænset, omfang.
Note
Resultaterne for 2008 er baseret på 1258 svar indsamlet ved en landsdækkende spørgeskema-undersøgelse over 12 måneder i 2007-2008. For flere detaljer om alle tre undersøgelser (herunder metodespørgsmål mm.) henvises til Videnblad 6.1-64, samt nedenstående kilder.
Af hensyn til sammenligneligheden mellem de tre undersøgelser er der set bort fra afstande længere end 90 km ved beregningerne af den gennemsnitlige transportafstand.
Støttet med tilskud fra Tips- og Lottomidler til friluftslivet.
Kilder:
Jensen, F.S. & Koch, N.E. (1997): Friluftsliv i skovene 1976/77 - 1993/94. Forskningsserien nr. 20-1997, Forskningscentret for Skov & Landskab. 215 s.
Koch, N.E. (1978): Skovenes friluftsfunktion i Danmark. I. del. Befolkningens anvendelse af landets skove. Forstl. Forsøgsv. Danm., 35 (1978): 285-451.
Videnblad nr.: 06.01-72
Forfatter: Frank Søndergaard Jensen