Regulering af mountainbike rute i Rude Skov

Figur 1. Skiltning og blokering af mountainbikerute i Rude Skov. Foto: Hans Skov-Petersen.

I forbindelse med lukning af en mindre del af en mountainbikerute i Rude Skov, blev det forsøgt dels at opstille informationstavler med oplysning om lukningsårsag og dels at fælde et træ ned over stien i begge ender. Mellem installation af de to lukningsformer, var der en periode på knapt 2 måneder: Skiltene blev opsat midt i juni 2006, mens blokeringen vha. træerne blev sat i værk i august. I samme periode var der opstillet en automatisk tællestation på den del af ruten, der blev lukket. For at justere tællestationens ’rå’ resultater, blev der i en kortere periode foretaget manuelle registreringer af antallet af passager (se i øvrigt Videnblad nr. 6.1-47). I figur 1 ses det skilt, der blev anvendt i forgrunden. I baggrunden anes det træ, der er væltet ned over stien.

Generelt er der en positiv holdning til brugen af skiltning og hegning for at regulere brugen af naturen (se Videnblad nr. 6.1-38). For tre undersøgte områder (Rude Skov, Hestehave Skov og Mols Bjerge) viser det sig, at mere end 70% af de adspurgte mener, at brug af hegning er en "god" eller "meget god" idé.

Holdning til skiltning er en smule mindre positiv: Godt 60% finder, at skiltning er en "god/meget god" måde at regulere på. Tilsvarende angiver en femtedel at hegning er en "dårlig" eller "meget dårlig" idé, mens nogen flere – en tredjedel – mener det samme om brug af skiltning. I forhold til gennemsnittet for de tre områder er der i Rude Skov (hvor undersøgelsen i dette Videnblad blev udført) en lidt mindre positiv forventning til effekten af brug af skilte som reguleringsmiddel; ca. 50% mener således at det er en "god/meget god" idé. Op mod halvdelen mener, at det er en "dårlig/meget dårlig" idé.

De skilte, der blev anvendt (se figur 2), indeholder ud over en kortskitse en tekst, der informerer om, at lukningen har til formål at beskytte mod nedslidning. Det svarer til det informationsniveau der i en interviewundersøgelse (Videnblad 6.1-30) viste sig at blive vurderet til 6,7 på en skala fra 1 ("meget negativ") til 9 ("meget positiv"). Skiltenes udformning må derfor forventes at blive vel modtaget af de besøgende generelt.

Figur 2. Skiltet anvendt i forbindelse med forsøget.

Figur 3. Effekt af skiltning og blokering på mountainbikere i Rude Skov på antallet af mountainbikere. Skiltet blev opsat sidst i juni (pilen til venstre) mens stien blev blokeret med et træ medio august (pilen til højre).

Tabel 1: Effekt af skiltning og blokering på mountainbikere i Rude Skov.

Skilt eller blokering; hvad virker bedst?

I figur 3 ses det daglige antal mountainbikere på stien i forsøgsperioden. De to røde pile angiver, hvornår skiltene blev sat op (venstre pil) og tidspunktet, hvor stien blev blokeret med et træ (højre pil). I tabel 1 kan man se det gennemsnitlige, daglige antal passager i perioden før skiltningen, efter skiltningen og efter blokeringen. Som det fremgår, reducerer skiltningen antallet med ca. en tredjedel, mens blokeringen har en lang mere markant effekt idet antallet af mountainbikere herefter kun er 13% af det oprindelige antal. Det skal dog bemærkes at faldet efter skiltningen delvis kan tilskrives sommerferien, hvor det kan tænkes, at der generelt er færre mountainbikere i skoven.

Det kan forventes, at den beskedne effekt af skiltningen bl.a. skyldes, at det netop er effekten på mountainbikere, der er registreret. Generelt bevæger de sig hurtigere gennem terrænet, og kan derfor have sværere ved at se og reagere på opstillede skilte langs ruten. Det kan også tænkes, at mountainbikeres adfærd i højere grad er påvirket af, at de anvender naturen som en ’kulisse’ for deres aktivitet. De er derfor mindre opmærksomme på omgivelserne end andre aktivitets typer, der i højere grad bevæger sig i naturen for at opleve den "i sig selv".

Konklusionen er klar: Det har en langt mere markant effekt at regulere mountainbikere ved omlægning af ruter vha. fysisk blokering end ved at bruge skiltning. Resultatet stemmer i store træk overens med de forventninger, publikum har til de to reguleringsmåder i projektets interviewundersøgelse (Videnblad nr 6.1-38 og 6.1-50).

I forbindelse med den konkrete lukning af stierne vil vi gerne bringe en stor tak til Skov- og Naturstyrelsen, Øresund, v. Peter Søland m.fl. for stor imødekommenhed og praktisk hjælp.

Note:
Projektet "Friluftslivets effekter på naturen" er finansieret af Tips- og lottomidler fra Friluftsrådet

Videnblad nr.: 06.01-76
Forfattere: Hans Skov Petersen og Frank Søndergaard Jensen