Volante III: Lodsejere, landskaber og regulering i Danmark

Figur 1: Typisk Dansk bynært reguleret landskab.

Interviews med styrelser, sagsbehandlere, landbrugskonsulenter og NGO’er afdækkede tre positioner, der tilgodeser henholdsvis landbrug, natur og reguleringshensyn.

I det danske casestudie i Volante projektet (se Videnblad nr 05.02.10) kombineres en spørgeskemaundersøgelse blandt 93 lodsejere med over 2 ha jord i Roskildeområdet, med interviews af 7 repræsentativt udvalgte lodsejere og interviews med 7 repræsentanter fra NGO’er, og myndigheder. De 93 deltagere i spørgeskemaundersøgelsen udgør ca. en fjerdedel af de relevante lodsejere i kommunen.

Roskilde kommune er udvalgt, fordi det fremstår som et dynamisk bynært landskab ca. 30 kilometer vest for København (Figur 2). Med sin placering er området under påvirkning både fra Roskilde by og fra hovedstadsregionen. Påvirkningen sker i form af pres på arealressourcen til byudvikling og beboelse, og interesse for alternativ anvendelse af landbrugsejendommen med mulighed for hjemmearbejde i mindre servicevirksomheder, som udnytter nærheden til storbyområdet,. Der er potentielt mulighed for alternativ arealanvendelse, især til rekreative tiltag i form af rekreative områder for byboere (Figur 2). Ud fra et landbrugsmæssigt perspektiv er der rigtig gode landbrugsarealer i området, og området er karakteriseret ved væsentlige forekomster af grus og udvinding af denne ressource til bygge- og anlægsbranchen.

Landskabsforandringer

Resultater af spørgeskemaundersøgelsen viste, at der er etableret en del lineære eller enkeltstående landskabselementer i løbet af de seneste 10 år. Roskilde kommune har været udsat for stor ekstensivering, og mindre grad af intensivering. Ift. arealanvendelsen er landbruget stadig er et vigtigt erhverv, og store dele af arealet, der ejes af ikke-landmænd, drives fortsat af fuldtidslandmænd via forpagtningsaftaler.

Lodsejerne og holdning til landskabsændringer

På baggrund af spørgeskemaer og interviews med udvalgte lodsejere kunne vi identificere flere grupperinger, som kan være med til at forklare hvorfor, der deltages eller ikke deltages i offentlige politikker til fremme af landskabsændringer: Der findes en gruppe lodsejere, der ikke deltager i tilskudsordninger af frygt for indblanding og konsekvenser for fremtidig arealanvendelse. Vi identificerede også en gruppe, der søger tilskud til drift/omlægninger, der alligevel var overvejet eller under alle omstændigheder passer til jordens beskaffenhed, og sidst findes en gruppe lodsejere der stiller sig positivt ift. tilskud til driften og søger tilskud baseret på de muligheder der byder sig, og finder arealer der kan anvendes til formålet.

I tillæg til dette har vi kunnet identificere forskellige ‘Landmands- eller lodse­jerlogikker’. Begrebet dækker nogle af de rationaler, vi har mødt i beskrivelse af tilskud, regulering og landskabsforandringer:

Lodsejerens ønske om at arealerne bliver brugt til det, de egner sig bedst til. ”Hvorfor gennemtvinge 5 % natur på en ejendom der udelukkende ligger på gode landbrugsjorder?”, ”Hvorfor ikke koncentrere naturindsatsen omkring de områder hvor der i forvejen er værdier?”

Lodsejerens ønske om at undgå unødigt bureaukrati i forbindelse med. ansøgninger om tilskud, da der ellers ikke vil blive søgt. Herunder et ønske om at undgå rigid kontrol. 

Lodsejerens frygt for at deltage i tilskudsordninger grundet krydsoverenstemmelseskrav og risiko for træk i direkte støtte og andre tiltag, ved evt. overtrædelser af reglerne.

Offentlige myndigheder og NGO’er

Interviews med styrelser, sagsbehandlere, landbrugskonsulenter og NGO’er afdækkede tre positioner, der tilgodeser henholdsvis landbrug, natur og reguleringshensyn: 

1. position. Landbruget har et ønske om afbureaukratisering, og sikkerhed for ikke at blive fanget i krydsoverenstemmelses-kontrollen. Derved dæmpes frygt for at miste råderet over områder uden kompensation, eller skulle tilbagebetale støtte for konkrete områder. Man har samtidig et ønske om øget overensstemmelse mellem midler og ansvar, og konsulentpenge til en opsøgende indsats blandt landmændene.

2. position. Naturfortalere har et ønske om ordninger målrettet naturen og målrettet de rette arealer. Derved undgås ’frivillighedsproblem’, som udspringer af, at når det kun er frivillige aftaler, der kan indgås, skal indsatsområderne overdimensioneres, så der er sikkerhed for at der er nok, der tegner ordninger. Dette er afhængigt af, hvor mange man kan regne med frivilligt vil deltage i ordninger. Resultatet er en diffus udpegning af indsatsområder. Desuden ønsker man en mere entydig reguleringsstruktur (pt. delt mellem Naturerhverv Styrelsen og kommuner) og fremme af muligheden for støtte til små arealer (vigtige ’hotspots’). 

3. position.  Administrativt er der i kommunerne en frustration over ikke at have mulighed for at være central for hele aftaleforløbet på grund af den delte kompetence med styrelserne og kommunerne, og manglende midler til målrettet koordinerende indsats. Desuden ønsker man lokalt tilpassede projektpenge/midler til opsøgende arbejde og øget frihed i Natura2000 planlægningen.

Opsamling, workshops og formidling af resultater 

I forlængelse af projektet blev der afholdt en workshop med inviterede parter blandt konsulenter, kommunale sagsbehandlere, repræsentanter blandt interviewede lodsejerne, og statslige myndigheder. Resultatet var en yderligere afklaring og skærpelse af ovennævnte ønsker og holdninger.

Kilder:
Rapporter tilgængelige på www.volante-project.eu bl.a. Reports from dissemination and feed-back workshops with presentation of Volante results from WP1 and WP2, and response from local, regional, and national stakeholders.

Busck, A. G., & Kristensen, S. B. P. (2014). From agriculture to nature–a study of drivers of land use change in a peri-urban landscape. Geografisk Tidsskrift-Danish Journal of Geography, 114(1), 41-58.

Videnblad nr.: 05.02-12 
Forfattere: Ann-Sofie Richardt, Anne Gravsholt Busck, Søren Beck Pilgaard Kristensen og Jens Peter Vesterager