HERCULES II Drivkræfter og aktører inden for landskabsændringer i Europa

I HERCULES-projektets regi er der foretaget en række systematiske evidensvurderinger med det formål at syntetisere den eksisterende viden om mønstre, drivkræfter og resultater af bevaring og ændringer i Europas kulturlandskaber. 

Vurderingerne bestod af 144 uafhængige casestudier fra Europa udført i 23 forskellige lande fra 1990 til 2015. Der blev taget hensyn til de enkelte studiers karakteristika og umiddelbare og underliggende drivkræfter.   

Ekstensivering af og nedlæggelse af landbrug var de mest fremtrædende umiddelbare drivkræfter bag landskabsændringer, især i Middelhavsområdet. I Nord- og Vesteuropa var intensivering og ekspansion af landbruget den hyppigst registrerede umiddelbare drivkraft. Øget skovbrug var særlig udbredt, sammen med intensivering af landbrug i Østeuropa. 

Det er særlige kombinationer af hovedsageligt politiske/institutionelle, kulturelle og naturlige/geografiske underliggende drivkræfter, der er bestemmende for landskabsændringer, snarere end enkeltstående variabler. 

Økonomiske faktorer var hyppigst relateret til landbrugsekspansion, intensivering og opskalering, mens naturlige og geografiske faktorer ofte var relateret til studier af nedlæggelse og ekstensivering af landbrug.

Hvilke aktører forårsager landskabsændringer i Europa?

Som reaktion på de udfordringer, som drastiske landskabsændringer giver i disse år, er der en voksende bevægelse i hele det europæiske civilsamfund, der efterspørger økologiske produkter, er interesseret i lokal kultur eller er villige til at påbegynde en ny tilværelse på landet. 

Sådanne initiativer bygger typisk på samarbejde mellem forskellige sektorer og grupper af aktører på mange niveauer og betegnes ofte som ”Integrerede landskabsinitiativer”. HERCULES-projektet har udført undersøgelser af 338 landskabsinitiativer rundt omkring i hele Europa.   

De fleste af initiativerne er sat i gang af civile samfundsorganisationer og hybridorganisationer (organisationer, der er delvis private, delvis offentlige) i samarbejder mellem den offentlige og private sektor. De omfattede flere forskellige sektorer, almindeligvis naturbevarelse, landbrug og turisme.

Deres fokus var langt overvejende kommunikation, uddannelse og bevidstgørelse i forhold til spørgsmål, der påvirker landskabet. 

Andre væsentlige fokusområder var beskyttelse og fremme af den kulturelle og historiske fysiske arv, og styrkelse af den lokale fællesskabsfølelse, samt initiativer i forhold til at bevare traditionel viden og kultur. Blandt de potentielle problemer, der truer landskabsinitiativerne, kan nævnes manglende finansiering, politiske skift, der truer de langsigtede mål, og politiske beslutninger, der bremser aktiviteterne. 

Konklusioner

Projektet har identificeret, hvor der mangler viden i forhold til fremtidige studier i landskabsændringer, og konkluderer, at man i kommende studier bør: udvide undersøgelsernes omfang, præcisere hvilken rolle forskellige aktører spiller i landskabsændringer, igangsætte langsigtede studier, der når videre end blot at kortlægge ændringer i arealdække, og endvidere se på nye forandringsprocesser (fx udbygning af vedvarende energiforsyning). 

Det er op til både de formelle beslutningstagere og civilsamfundet at sørge for, at der er støttende rammer omkring integrerede landskabsinitiativer. Langsigtet økonomisk og institutionel støtte samt en håndhævelse af eksisterende love vil uden tvivl bidrage til en integreret og nænsom forvaltning af landskaber. 

Der bør afsættes flere ressourcer til at gøre samfundet bevidst om betydningen af en integreret og fælles forvaltning af landskaber og om betydningen af individuelle daglige aktiviteter i forhold til beskyttelse af landskabsværdier. 

Yderligere oplysninger fås hos: Dr. Tobias Plieninger, tobias.plieninger@ign.ku.dk, projektkoordinator for HERCULES, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Videnblad nr.: 05.02-17
Forfatter: Mónica Hernandez-Morcillo