Nordens befolkning vokser og bliver stadigt ældre

Nordregio udgiver jævnligt en rapport om den regionale udvikling i Norden. Årets rapport State of the Nordic Region 2018, der er mere omfattende end nogensinde, bygger på en unik database med socioøkonomisk statistik fra alle kommuner og regioner i hele Norden. Alle kan få adgang til store dele af materialet via Nordregios hjemmeside og den interaktive tjeneste Nordmap. Rapportens analyser kan f.eks. bruges som baggrundsmateriale i kommunernes strategiske planlægning og i arbejdet med regional udvikling.

Fortsat tilvækst frem mod 2030

Den demografiske udvikling i Norden kendetegnes – som i store dele af det øvrige Europa – af voksende befolkning og stigende gennemsnitsalder. Befolkningen er vokset med ca. 8 pct. i de seneste to årtier, hvoraf 5,5 pct. stammer fra indvandring og 2,3 pct. fra naturlig befolkningstilvækst. Undtagelsen er Island, hvor der er et fødselsoverskud på 8 pct. og en nettoindvandring på kun 2 pct.

Ifølge prognoserne frem mod 2030 forventes befolkningen fortsat at vokse med 0,6-1,1 pct. pr. år i Sverige, Norge og Island, mens Finland og Danmark ligger noget lavere, mellem 0,2 og 0,6 pct. Det betyder, at Nordens samlede befolkning i 2030 kommer til at være omkring 29,5 mio. sammenlignet med dagens 27 mio. indbyggere.

Det er især byerne, der vokser, men der er relativt store forskelle mellem landene, når det gælder den geografiske fordeling af befolkningstilvæksten. I Sverige forventes 80 pct. af tilvæksten at koncentrere sig til de tætbefolkede områder fra Stockholm og sydpå. Norge har en mere spredt tilvækst. Selv om befolkningstallet vokser i Oslo-området, så er 80 pct. af tilvæksten betydeligt mere jævnt fordelt, og selv nordlige områder som Hammerfest og Tromsø indgår. Også Finland har en forholdsvis spredt tilvækst, mens Danmark viser en tydelig polycentrisk befolkningsvækst, som ud over hovedstadsområdet omfatter Odense og det østjyske bybånd fra Aalborg i nord til Kolding i syd.

Sammenhæng med regionalpolitik

Det er interessant at sammenligne disse prognoser med den regionalpolitik, der føres i de respektive lande. Norge har en lang og stærk regionalpolitisk tradition, hvor staten har taget en række initiativer for at opretholde en regional balance. I Danmark har man i flere Landsplanredegørelser stræbt efter en polycentrisk udvikling med Østjylland som en modvægt til hovedstadsområdets dominans. Svenske regeringer har været betydeligt mere tilbageholdende med at gribe ind i den regionale udvikling. I de senere år har man imidlertid både lavet en national strategi for regional vækst og attraktivitet samt en udredning om udvikling i landdistrikterne. Det bliver interessant at se, om prognoserne holder, eller om regeringens initiativer ændrer udviklingen mod en mere jævnt fordelt befolkningstilvækst.

Stigende alder

Den anden store trend på befolkningsområdet er den voksende andel af ældre mennesker. Det gælder overalt i Norden bortset fra Grønland, men også på dette område er der store regionale variationer. Storbyområderne har den mest fordelagtige aldersfordeling med tre gange så mange mennesker i aldersgruppen 15-64 år som over 65.

I mange tyndt befolkede områder er situationen anderledes, da de unge flytter, mens de gamle bliver tilbage og desuden lever stadigt længere. Situationen er mest udpræget i det nordlige og østlige Finland, hvor der i mange kommuner går mindst en pensionist på hver person i den arbejdsdygtige alder. Det er dog ikke altid, at en øget andel af ældre giver samfundet stigende udgifter. Flere vælger at være erhvervsaktive langt op i alderen og mange enga­gerer sig i frivilligt arbejde til gavn for samfundet.

Immigration er den vigtigste kilde

En løbende indvandring af arbejdskraft og de seneste års flygtningestrømme har medført, at andelen af indbyggere, der er født i udlandet, vokser i Norden. Det er især tydeligt i Sverige, hvor godt 10 pct. af befolkningen er født uden for landets grænser. Dermed overhaler Sverige lande med en betydeligt længere immigrationshistorie som USA og Tyskland. På regionalt niveau oplevede alle regioner i Sverige, Norge og Danmark vækst i befolkningstallet på grund af indvand­ring fra udlandet på mindst 2,5 pct. i årene 2011 til 2016. Finland har gennemgående haft et mindre befolkningsmæssigt udbytte af international migration i samme periode.

Den store immigrantskare udgør et interessant potentiale, da størstedelen er i den arbejdsdygtige alder. Det er imidlertid ønsketænkning at tro, at indvandringen alene kan øse problemet med en stadigt ældre befolkning. Det vil kræve urimeligt mange immigranter. Men indvandringen giver trods alt en mulighed for at øge arbejdsstyrken på kort sigt og midlertidigt bremse processen mod en større andel af ældre. Det forudsætter dog, at immigranterne hurtigt bliver integreret i samfundet og kommer ud på arbejdsmarkedet.

Norden, som jo normalt placerer sig i toppen af internationale rangordninger, ligger desværre i bunden, når det gælder at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet, selv om man bruger store ressourcer på netop integration. En aktuel undersøgelse fra OECD viser, at de nordiske lande i såvel absolutte som relative tal havner i den dårligste tredjedel af OECD’s 34 medlemslande. Et typisk mønster er, at beskæftigelsesgraden stiger til op mod 60 pct. inden for 5-10 år efter ankomsten, for siden at flade ud og endda falde noget.

Læs mere
A. Karlsdottir, G. Norlen, L. Rispling, L. Randall (eds.), 2018: State of the Nordic Region. Immigration and integration edition. Copenhagen: Nordic Council of Ministers.
T. Heleniak, 2018: From migrants to workers: International migration trends in the Nordic countries. Nordregio Working Paper 2018:1. Stockholm.
L.G. Harboe, T. Heleniak, Å.S. Hildestrand (eds.), 2017: From migrants to workers: Regional and local practices on integration of labour immigrants and refugees in rural areas in the Nordic countries. Nordregio Working Paper 2017:5. Stockholm.

Videnblad nr.: 05.02-19
Forfatter: Kjell Nilsson, direktør for Nordregio og adjungeret professor på IGN