Efterafgrøder / fangafgrøder i juletræskulturer
Med støtte fra PAF har IP-gruppen under Dansk Juletræsdyrkerforening i en årrække arbejdet med dyrkningsspørgsmål ud fra devisen »Så lidt som muligt – så meget som nødvendigt«. Som en naturlig del af dette arbejde har gruppen interesseret sig for brugen af efterafgrøder for at reducere udvaskningen af næringsstoffer. Ikke blot efter afdrift af en kultur; men eventuelt også som del af den almindelige kulturpleje med henblik på at reducere udvaskningen i vinterhalvåret. I landbruget benytter man udtrykket »fangafgrøde« om en afgrøde, der dyrkes for at fange nitrat, så det ikke udvaskes.
Erfaringer fra landbruget
På Forskningscenter Årslev har man igennem flere år gennemført markforsøg med henblik på at reducere udvaskningen i vinterhalvåret og udvikle strategier til at forbedre kvælstofhusholdningen i grøntsagsafgrøder. Resultaterne viser, at uanset hvilken form for efterafgrøde, der blev valgt, så var jordens kvælstofkoncentration i efteråret langt lavere, mens den om foråret var klart højere med afgrødedække end uden afgrødedække. Efterafgrøden sikrer altså tilgængeligt kvælstof til afgrøden i det tidlige forår og reducerer udvaskningen i vinterhalvåret.
En efterafgrøde tilfører ikke jorden kvælstof. Den fjerner først tilgængeligt kvælstof fra jorden, og siden frigiver den igen det samme kvælstof til jorden. Den medfører desuden en omfordeling af kvælstof i jorden, så der er mere i de øverste jordlag og mindre i de dybe.
Særlig god effekt er opnået med efterafgrøder med dyb rodvækst som f.eks. olieræddike. Ved IP-gruppens besøg på Årslev samlede opmærksomheden sig således om olieræddikens potentiale i forbindelse med juletræskulturer.
Erfaringerne fra landbruget med efterafgrøder er desuden, at det gavner jordens struktur og specielt, hvor jorden udsættes for tung trafik eller hyppige overkørsler, kan det have stor værdi. Efterafgrøderne tilfører jorden organisk stof, og det fremmer jordens struktur og evne til at holde på både vand og næringsstoffer. Bestanden af regnorme i jorden øges kraftigt, så der dannes flere regnormegange, og rodvæksten bidrager til at skabe rodkanaler dybt ned i jorden.
Olieræddike som efterafgrøde
Der er tale om en korsblomstret plante, der skal udsås senest den 20. august, og den kan inden den udvintrer (dør) i løbet af vinteren opnå en højde på op til ½ meter. Udvintring har samme effekt, som hvis efterafgrøden nedmuldes, og der sker en frigivelse af kvælstof. Olieræddike opnår, når den udsås først i august, en roddybde på op til 200 cm. Den kan optage meget af det kvælstof, der mistes gennem udvaskning fra afgrødens rodzone, og gøre det tilgængeligt igen.
Forsøg gennemført af Landbrugs-Rådgivning Østjylland I/S med efterafgrøder har vist, at olieræddike var i stand til at opsamle mellem 43 kg og 116 kg N pr. ha, afhængig af udsåningstidspunktet.
Olieræddike dør først sent på vinteren og vil derfor være velegnet i juletræskulturer, hvor der ikke efterfølgende vil være behov for jordbearbejdning til nedmuldning. Den vil formentlig her kunne virke som en kvælstofpumpe af allerede tabt kvælstof fra de dybere jordlag til de overfladenære jordlag i juletræernes rodzone.
Erfaring fra juletræskulturer
Desværre skete udsåningen på tre af lokaliteterne først i begyndelsen af september, og planterne nåede ikke at udvikle sig tilstrækkeligt før vinteren.
På en lokalitet skete udsåningen i begyndelsen af august, og her udviklede olieræddiken sig til et halvt meter højt plantedække, som »klaskede« sammen i løbet af marts måned 2006 (figur 1 og 2).
Flere fra IP-gruppen følte sig efter besøget på Årslev inspireret til at afprøve olieræddike, og i fire juletræskulturer blev der i efteråret 2005 udsået olieræddike som pilotforsøg. Udsåningen skete som bredsåning uden nogen jordbearbejdning, og olieræddiken spirede fint frem.
Det er altså realistisk at etablere olieræddike i juletræskulturer som efterafgrøde/ fangafgrøde; men efterfølgende melder spørgsmålet sig om effekten af efterafgrøden på juletræskvaliteten og kvantificeringen af den reducerede kvælstofudvaskning.
Den økonomiske fordel ved anvendelsen af en efterafgrøde som olieræddike kan være en besparelse i gødningsudgiften for juletræsproducenten og/eller bedre mulighed for optimal udnyttelse af kvælstofkvoten. De registrerede besparelser i landbruget er 30-60 kg N/ha ved rettidig udsåning i begyndelsen af august. Såfremt der kan opnås tilsvarendebesparelser i juletræskulturer, forventes det at kunne dække udgiften til frø og udsåning af olieræddike. En sidegevinst ved brugen af efterafgrøder med dybtgående rodnet vil desuden være en forbedret jordstruktur.
Foreløbig anbefaling
For at undgå omkostninger til nedmuldning kan det anbefales at anvende olieræddike som efterafgrøde/fangafgrøde. Sandsynligvis vil også gul lupin kunne anvendes; men der foreligger ikke erfaringer med denne.
Udsædsmængden er 9-12 kg/ha for olieræddike og med baggrund i IPgruppens erfaringer med bredsåning, bør det ske før den 1. august eller tidligere og helst på fugtig jord. Fra landbruget foreligger gode erfaringer med bredspredning efter en ATV motorcykel i sidste halvdel af juli.
Uafklarede spørgsmål
- Vil olieræddiken kunne fungere som næringsstofpumpe i juletræskulturer?
- Vil efterafgrøden/fangafgrøden eventuelt have en ukrudtshæmmende effekt?
- Hvordan med ukrudtssprøjtninger?
- Står omkostningerne mål med indsatsen?
Kun ved at etablere egentlige forsøg vil der kunne svares på disse spørgsmål og herunder også, om olieræddike er den rigtige efterafgrøde/fangafgrøde i juletræskulturer. Andre muligheder kunne som nævnt være gul lupin og muligvis vinterrug eller vinterraps. De to sidstnævnte anvendes i landbruget på sandede jorder; men de skal nedmuldes om foråret. I juletræskulturer kunne nedmuldningen måske erstattes af den traditionelle ukrudtssprøjtning.
Indtil videre er ovenstående mest til inspiration for juletræsdyrkere, men Skov & Landskab vil fortsat undersøge mulighederne for at anvende efterafgrøder/fangafgrøder i juletræskulturer og efterlyser i den forbindelse erfaringer fra juletræsdyrkere.
Litteratur
Michael Tersbøl; Kristian Thorup-Kristensen, 2005: Efterafgrøder og grøngødskning. Landbrugsforlaget.
Videnblad nr.: 04.10-01
Forfatter: Frans Theilby