Metoder til konvertering af udslidte juletræsarealer – Københavns Universitet

Dato: 01-10-2007 | Videnblad nr. 04.07-02 Emne: Jordbearbejdning

Metoder til konvertering af udslidte juletræsarealer

Praktiske erfaringer

På et forsøgsareal nær Århus har man undersøgt forskellige metoder til at konvertere en udslidt juletræskultur tilbage til brugbar landbrugsjord. Videnbladet bringer en præsentation af de overvejelser og erfaringer, der er gjort med arealet med hensyn til den praktiske gennemførelse af konverteringen. De bagvedliggende økonomiske overvejelser om, hvorvidt en konvertering er den rigtigste løsning, er gennemgået i Videnblad nr. 9.1-3.

Figur 1. Fræsning (t.v.) kontra knusning (t.h.). Fræsningen resulterer i det bedste resultat, men udgiften er næsten dobbelt så stor.

Figur 1. Fræsning (t.v.) kontra knusning (t.h.). Fræsningen resulterer i det bedste resultat, men udgiften er næsten dobbelt så stor.

Projektarealet (kulturen) fremstod ved start med ni parceller med nordmannsgran, hvor restprocenten af træer varierede en del, men generelt var høj. De tilbageblevne træer var ved projektstart mellem 3 og 4 meter høje. På grund af ønsket om bevarelse af arealets rekreative værdi blev de indre levende hegn i kulturen bevaret sammen med enkelte tilbageblevne nordmannsgraner, der var plantet op ad hegnet. Det konverterede nettoareal var på 3,4 ha, og målet var at etablere en græseng.

Knusning og fræsning

Reglerne for arealstøtte under enkeltbetalingsordningen stiller krav om, at arealer med permanente afgrøder (som eksempelvis juletræer) skal ryddes, og rødderne fjernes, så der kan pløjes. Rødderne skal være fjernet, når arealet anmeldes som landbrugsjord (før rådighedsperioden). En knusning, hvor man ikke skærer træerne ned forinden, vil under optimale forhold maksimalt sikre en opblanding med jord ned til 10 centimeters dybde. En rodfræsning derimod sikrer en dybere og bedre opblanding (figur 1), men har den ulempe, at den er forholdsvis dyr.

Ressourceforbrug

HedeDanmark forestod både knusning og rodfræsning. Tiden brugt på henholdsvis knusning og fræsning blev målt. Fræsning (10-20 cm) blev kun gennemført i mindre omfang, men tidsforbruget blev anslået til mellem 5½ og 7½ time pr. ha, hvilket svarer til tidligere tidsstudier udført af Skov & Landskab ved Rødekro (tabel 1). Knusningen af hele arealet tog 11 timer, svarende til 3,2 timer/ha eller lidt mindre end angivet i tabel 1. Omkostningerne ved en total rydning og sikring af et pløjebart jordlag opgøres således til 10 maskintimer/ha (nettotid). Timeprisen for knusning henholdsvis fræsning er nogenlunde ens omkring 700-1.000 kr./time, så forskellen i den samlede udgift skyldes alene et forskelligt tidsforbrug ved de to metoder. Det skal dog understeges, at restprocent af og højden på juletræerne er afgørende faktorer for tidsforbruget.

Aktivitet 

Knusning 

Fræsning til 10 cm 

Fræsning til 20 cm 

Fræsning til 30 cm 

Dybdepløjning 

Stensamling/harvning

Timeforbrug pr. ha

4-8 timer/ha

4-8 timer/ha

10 timer/ha

14 timer/ha

7 timer/ha

5 timer/ha

Tabel 1. Tidsstudier i forbindelse med jordbearbejdning udført af Skov & Landskab (Theilby, 1996).

Erfaringerne omkring knusningen viser endvidere, at jordbundsforholdene har meget stor betydning. Der blev foretaget en vurdering af nytten ved en tredje overkørsel med nedknuseren. I dette tilfælde var to overkørsler absolut nødvendige, men en tredje overkørsel efterlod ikke mærkbart bedre knusning på denne jordtype.

Jordbundsforhold – en joker!

Projektarealet lå på en meget svær lerjord, og lerindholdet er ved  jordbundsundersøgelser anslået til at være et pænt stykke over 20 %. Der er endvidere moderat stor forekomst af sten. Forud for nedknusningen i slutningen af maj var der en længere tørkeperiode. Det viste sig, at nedknusningen gav en ringe opblanding med jord. Knuseren syntes at skøjte oven på den beton-hårde (tørre) lerjord. En fugtig jordbund vil givetvis medføre en langt bedre opblanding ved nedknusningen.

På lette jorde vil en langt bedre opblanding også kunne forventes, og her må man formode, at en dybdepløjning vil være et billigere alternativ. Den svære lerjord er tilsvarende besværlig at rodfræse. Der opstår en porøs jord efter fræsningen, hvor jorden får granulatstruktur. En efterfølgende maskinfærdsel på arealet vil medføre dybe hjulspor. Såning af græs eller andre afgrøder forudsætter derfor en pakning af jorden inden færdsel med maskiner.

På grund af regler om plantedække på arealer, der modtager arealstøtte, er der kun begrænset tid til at etablere et plantedække. Derfor kan man ikke nødvendigvis vente på, at jorden »falder sammen«. En løsning kan være at pakke jorden med en frontmonteret jordpakker. Det er usikkert, om en mere fugtig jordbund på den svære lerjord ville have forhindret den granulatstruktur, som blev konstateret.

Konklusion

Når det er besluttet, at et udslidt juletræsareal skal konverteres og igen danne grundlag for udbetaling af enkeltbetalingsstøtte, står man overfor kravet om at gøre jorden pløjebar. Sådan er reglerne indtil videre. Der er grund til nøje at overveje, hvor og hvornår en knusning skal gennemføres. Det lader til, at to overkørsler med knuseren er tilstrækkeligt, selv på stiv lerjord. Jordbundens vandindhold har naturligt en væsentlig betydning for opblanding af jorden, og efter en tørkeperiode bør man forvente en ringe opblanding på tunge jorde. Rodfræsning medfører endvidere en risiko for langsigtede strukturproblemer på tunge jorde.

Litteratur

Theilby, Frans, 1996: Stødrydning. Skov & Landskabskonferencen 1996, Miljø- og Energiministeriet, Forskningscentret for Skov & Landskab side 83-87.



Videnblad nr.: 04.07-02
Forfatter: Erik Poulstrup