Årsrytmen i nordmannsgran - Rødderne

Materiale

Vi har oplysning om rodudvikling fra flere forskellige kilder: Dels regelmæssig iagttagelse i forbindelse med udtagning af prøver fra pottegroede nordmannsgran hele året, dels optagning af forårsplantede 3/0 på sandjord 3 gange i løbet af en sommersæson, med efterfølgende fuldstændig analyse af rodsystemer, og endelig plantningsforsøg i løbet af forår og sommersæsonen med efterfølgende opgravning og visuel bedømmelse. Alle informationstyper har deres begrænsninger. Ved de to sidstnævnte er rodsystemet forstyrret ved plantningen, og ved førstnævnte er der tale om et delvist kunstigt rodmiljø. De fuldstændige rodanalyser er i sagens natur begrænsede til nogle ganske få tidspunkter. Ved at stykke disse oplysninger sammen får man alligevel et rimeligt og sammenhængende billede, som også lader sig sammenligne med tidligere undersøgelser (se f.eks. Nielsen 2006a,b).

Hvad rodspidser fortæller

I potterne så vi aktivitet i rødderne i form af friske rodspidser hele året rundt. Kun mens de unge skud strak­te sig i forsommeren er der langt mellem de hvide rodspidser, og det taler for, at ikke ret mange af rødderne er i vækst på det tidspunkt. Det skal be­mærkes, at nåletræsrødder er kendt for at vokse episodisk – de vokser ikke alle på samme tid. Et mål for væksthastigheden er læng­den af den hvide del af rodspidserne (Nielsen 2006b, fig. 2), men altså kun for den enkelte rod. Denne vækstrate følger naturligt nok jordtemperaturen ret nøje. Vil man have et mål for væksten i rodsystemet som helhed, må man tillige måle eller skønne over, hvor mange rødder, som er aktive på et givet tidspunkt. Hormonbalancen, som viste sig at være meget stabil over året, blev målt i spidserne af aktive rødder, og gav således ingen information om årstidsrytme i rodsystemet som helhed. Dette harmonerer med adskillige oplysninger om potentiel aktivitet året rundt, ned til en jordtemperatur på ca. 5°, altså ingen udtalt vinterhvile.

Totalanalyser

I en total strukturundersøgelse af nordmannsgran i fjerde vækstsæson efter forårsplantning steg antallet af rodspidser (figur 1, grå kurve) svagt i de første to måneder (maj og juni), og længden af rodsystemet steg tilsvarende (data ikke vist), men det er påfaldende, at tørvægten i rodsystemet næsten ikke steg i denne periode (figur 1, brun kurve). Det ser ud til, at der kun tilførtes få nye ressour­cer til rødderne, og at »væksten« på det nærmeste blot bestod i en omfordeling af rodsystemets egne reserver. Først på et tidspunkt i slutningen af juni/begyndelsen af juli steg såvel antallet af rodspidser (meget markant) som rodtørvægten. I sensommeren fladede vækstkurven ud, men rodsystemets vægt øgedes jævnt, nu formentlig også i kraft af rodens funktion som oplagsnæringsorgan. Rod og top vejede næsten det samme, da træerne i foråret kom fra planteskolen (figur 1, rød kurve), men rod/top forholdet faldt derefter, fordi toppen groede, og rodsystemet som nævnt næsten ikke øgede sin vægt, og først i sensommeren steg forholdet igen.

Figur 1. Rodsystemets udvikling efter forårsplantning, målt i antal rodspidser (grå), rodtørvægt (brun) og rod/topforhold (rød). Bemærk forskellig Y-akse til hver graf. Data fra Andersen m.fl. 2006.

Det vi ser her, er formentlig den naturlige vækstrytme, idet den relative stilstand i maj-juni svarer til erfaringerne fra pottekulturen og flere un­der­søgelser i andre nåletræer (f.eks. Langlois mfl 1983, Livonen m.fl. 2001), som også bekræfter den stærkt stigende længdetilvækst i juli-august. At rodvægten næsten ikke tiltager, før midsommer er passeret, bekræftes af undersøgelser i andre nåletræer under lignende forhold; Langlois fandt tilmed vægttab fra uge til uge i rodsystemet i maj og juni.

Figur 2. Vinterrodsystem, opgravet ca. et halvt år efter plantning. Rigt forgrenet med mycorrhiza, f.eks. ved pilen. Foto: Steen Sørensen.

Sommer- og vinterrødder

Rodudviklingen illustreret ved opgravninger i løbet af sommeren viste, at det fortrinsvis var langrødder med tykke rodspider, altså kraftige rødder primært beregnet til udforskning af vandreserver i et større jordvolumen (betegnet som finrødder hos Nielsen (2006a,b)). Udvikling af kort­rødder samt mykorrhiza-dannelse viste sig på de træer, som blev opgravet i vinterhalvåret (figur 2). Kort­rødder er stærkt forgrenede med begrænset udstrækning og levetid, specialiseret til udnyttelse af jordens næringsstofreserver. Mykorrhizaen er sandsynligvis etableret i september-oktober (Dahlberg, 1990)

I efterfølgende Videnblade bliver træ­ers tilvækst efter omplantning på forskellige årstider diskuteret med baggrund i den naturlige årsrytme.

Tak til

Tak til Lillie Andersen og Steen Sørensen for brug af deres data, og tak til Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt for støtte til to af de projekter, som data kommer fra.

Referencer

Andersen, L, Sørensen, S. & Rasmussen, H.N. 2006. Post-transplant root and shoot development in Abies nordmanniana Spach. seedlings after whorl bud and branch pruning. Ann. For. Sci. 63: 843-847.
Dahlberg, A. 1990. Effect of soil humus cover on the establishement and development of mycorrhiza on containerised Pinus sylvestris L. and Pinus contorta ssp. latifolia Engelm. after outplanting. Scand. J. For. Res. 5: 103-112.
Langlois CG, Godbout L, Fortin JA. 1983. Seasonal variation of growth and development of the roots of five second year conifer species in the nursery. Plant and Soil 71: 55-62.
Livonen S, Rikala R, Vapaavuori E. 2001. Seasonal root growth of Scots pine seedlings in relation to shoot phenology, carbohydrate status, and nutrient supply. Can. J. For. Res. 31: 1569-1578.
Nielsen, C. N. 2006a. Finrøddernes vækstrytme i skovplanter – generelt. Nåledrys 58: 36-37.
Nielsen, C. N. 2006b. Optimalt plantetidspunkt for nobilis og nordmannsgran – forskel mellem barrods- og containerplanter. Nåledrys 58: 38-40.

Videnblad nr.: 04.11-06
Forfatter: Hanne N. Rasmussen