Miljøeffekter ved splitgødskning på sandjord

Især i tørrere år fører gødskning på lerede jordtyper tit til en tidsmæssigt udstrakt og forøget tilgængelighed af næringsstoffer sammenlignet med de mere sandede jordtyper. Dette betyder, at producenterne på de mere lerede jordtyper kan »sætte næringsstoffer i banken«. Udfordringerne er derimod betydeligt større for de producenter, der dyrker nordmannsgran på de mere sandede jordtyper, fordi der her er betydeligt større risiko for et hurtigt og brat svind i tilgængeligheden af næringsstoffer. Selvom kvælstofnormen er øget til 100 kg N/ha/år på de grovsandede JB1 og JB3 jorder, har det vist sig vanskeligt at opnå en tilstrækkelig god juletræskvalitet. Årsagen er en for ringe tilgængelighed af især kvælstof (N), men forhold som en ringe forvitring og omsætning af organisk stof samt en dårlig vandhusholdning har også stor betydning for de utilstrækkelige driftsresultater. Trods splitgødskning er det stadigvæk vanskeligt at opnå den rette juletræskvalitet for de skønsvis 20 % af juletræsdyrkerne, som dyrker juletræer på de her omtalte lettere jordtyper.

Forsøget

Klelund-lokaliteten er meget sandet (90 %), og arealet drives med løbende indplantning med provenienserne Borshomi, ambrolauri, Tlugi og Savsat Kirazlidere i en jævn aldersklassefordeling. Forsøget anlagdes som et gødsknings-/vandingsforsøg i 2002, hvoraf kun gødningsdelen omtales her (tabel 1).

Tabel 1. Gødningsbehandlinger på Klelund-lokaliteten. I de gråtonede rækker blev der foretaget stofbalanceundersøgelser. Dosis og totaltilførslen er angivet som kg N/ha/år.

Tilførslen af næringsstoffer med gødningen beregnedes på grundlag af varedeklarationen, mens tilførslen fra atmosfæren blev målt i frilandsnedbøren. For at beregne nedsivningen af vand blev der etableret en klimastation samt udstyr til løbende måling af jordens vandindhold (TDR-udstyr), hvis data indgik i en hydrologisk model, der beregnede nedsivningen. Der blev også etableret et system til kontinuert indsamling af jordvæske (jordsonder), som blev analyseret for koncentrationen af næringsstoffer. Udvaskningen af næringsstoffer beregnedes ved at kombinere koncentrationen af næringsstofferne i jordvæsken med den beregnede nedsivning.

Kvælstofbalancen

Den gennemsnitlige tilførsel af N fra atmosfæren var i 2002-2006 på 17 kg N/ha/år eller knapt 20 % af den totale tilførsel i behandlingerne med 75 kg N/ha/år. Dette svarer omtrent til, hvad andre undersøgelser har vist. Udvaskningen af N var lille, fra tæt på 1 kg N/ha/år i kontrolbehandlingen til 12 kg N/ha/år i den rene forårsbehandling, og over 10 kg N/ha/år i to af de tredelte splitbehandlinger. Den tredelte splitbehandling med den største tilførsel af N (105 kg N/ha/år) gav også den største udvaskning på ca. 16 kg N/ha/år, som dog stadig må betragtes som beskeden (figur 1). Udvaskningens forløb og størrelse var dog noget uens i de enkelte forsøgsår (figur 2), formodentlig på grund af et varieret ukrudtstryk (særligt med græsser) og høst af træer.

Figur 1 (tv). N-balancen i udvalgte gødningsbehandlinger på Klelund-lokaliteten. Forklaring på behandlingsangivelserne findes i tabel 1. Figur 2 (th). Eksempel på årligt udvaskningsforløb af N igennem hele forsøgsperioden, for behandling 6, med splitgødskning delt som 45 kg N/ha/år forårsgødning og 30 kg N/ha/år som farvegødskning. Endvidere er antallet af større træer i behandlingen angivet ved en blå kurve.

Ukrudtstrykket blev ikke målt, men registreringer og fotos viser et medium til stort ukrudtstryk, som dog varierer imellem de enkelte år. Navnlig i 2004 var ukrudtstrykket meget højt over sommeren, hvor udvaskningen af N samtidig var lille. Omvendt medførte en effektiv ukrudtsbekæmpelse i 2006 antageligvis en stor udvaskning af N. Samtidigt var antallet af træer i 2005 og 2006 blevet kraftigt formindsket, som følge af juletræshøsten de foregående år, hvilket yderligere har stimuleret udvaskningen gennem et reduceret rodoptag.

Den lille udvaskning tyder på en effektiv optagelse af N hos såvel træer som ukrudt, og optagelsen af N kan estimeres fra tidligere næringsstofmodeller hos juletræer. Regnes der med en gennemsnitsalder på ca. 6-7 år i kulturen, så har optagelsen af N hos træerne været 45-55 kg N/ha/år, hvilket giver ca. 25 kg N/ha/år til akkumulering i jord, ukrudt og græsrødder, hvis tilførslen med gødning og deposition har været ca. 80 kg N/ha/år. Puljen i jorden og ukrudtet har givetvis varieret en del over tid i takt med jordtemperatur og ukrudtssprøjtning.

Konklusion

Foto 1. Forsøgsstationen på Klelund. Der er ved at blive gjort klar til gødskning af forsøget. I 2006. I skuret er der etableret PC’er dels til opsamling af temperaturdata i jord og luft, dels til opsamling af jordvandsdata og dels til opsamling af billeder fra forsøgets webcams. Foto: Lars Bo Pedersen

I denne kultur på grovsandet jord med løbende indplantning har tabet af N gennem udvaskning været lille på grund af en beskeden tilførsel og en effektiv optagelse hos træer og ukrudtsflora, der til tider har været temmelig udbredt. Ukrudtsbekæmpelsen, såvel som antallet af tilstedeværende større træer, har givetvis bestemt variationen i den årlige udvaskning og haft stor indvirkning på de udeblevne forskelle imellem rene forårsbehandlinger og splitbehandlinger. Resultaterne peger således på, at i kulturer på sandjord med løbende indplantning og et vist ukrudtstryk, er splitgødskning frem for ren forårsgødskning ikke markant mere miljøvenlig. Dette resultat er overraskende, ikke mindst set i lyset af tidligere undersøgelser på andre jordbundstyper, hvor splitbehandling har givet en mindre miljøbelastning. Årsagen tillægges navnlig et stort ukrudtstryk og en beskeden gødningsdosering i forhold til behovet hos de fleste træer.

Videnblad nr.: 05.09-43
Forfattere: Lars Bo Pedersen, Claus Jerram Christensen og Morten Ingerslev