Svidningsrisiko ved kloridholdige gødninger
Gødning kan give skader i form af svidning af nåle. Det er erfaringen fra flere syns- og skønssager og fra talrige henvendelser over årene fra dyrkere af både klippegrønt og juletræer. For at afklare svidningsrisikoen på nordmannsgran og nobilis blev der gennemført et feltforsøg i 2009.
Svidningsskader
Generelt veksler svidningsskader fra at være næsten betydningsløse til at give betydelige tab i de tilfælde, hvor hele grenpartier i nobilis eller salgsklare juletræer er ramt. Skadebilledet afhænger bl.a. af træart, og i nordmannsgran ses der typisk en karakteristisk rødfarvning, der hvor gødningskornene har ramt/ligget på træerne.
Rødfarvningen kan eventuelt brede sig ud fra dette punkt, hvorefter nålen eller nålepartier udvikler nekroser ofte med et efterfølgende nåletab. Rødfarvningen er typisk værst på de nyeste nåle, men svidningerne optræder også på ældre nåleårgange.
Nobilis regnes for at være mere sårbar overfor svidning end nordmannsgran, men om det skyldes en større følsomhed overfor svidende klorid, en større modtagelighed som følge af forskelle i nålestillingen eller opbygning af nåleoverfladen vides ikke.
Salte kan svide
Alle opløselige salte i gødning har et svidningspotentiale, men klorid er særligt aggressivt. Årsagen er, at kloridsalte er stærkt vandsugende og dermed virker særlig udtørrende på nålene. Det er derfor, at uhensigtsmæssig spredning af vejsalt i opløst form ind i nåletræskulturer virker særligt skadeligt. Skaden fra gødningsstofferne skyldes altid dehydrering med efterfølgende visning (nekroser).
Figur 1. Forsøgsanlæggene på Næsbyholm umiddelbart før forårsbehandlingen (16. april 2009). Til højre er det en ung nordmannsgrankultur etableret efter skov, mens fotoet til venstre er fra blandingsbevoksningen med rækkevist plantet nobilis og nordmannsgran.
Mange behandlingstyper
Figur 2. I 20 behandlinger blev træerne gjort enten fugtige eller våde til afdryp umiddelbart før håndgødskningen.
Der blev etableret 35 forskellige behandlinger, hver især gentaget på fem træer. I forsøget indgik unge og salgsklare nordmannsgran såvel som nobilis til ungdomsklip (figur 1). Træerne blev håndgødsket med kloridholdig (NPK 22-3-8, 7 % klorid) og kloridfattig gødning (NPK 22-3-6, under 2 % klorid).
Nogle træer blev gødsket i helt tør tilstand, andre træer blev gjort fugtige umiddelbart før gødskningen. Atter andre blev vandet til afdryp, før de blev gødsket (figur 2). Alle disse kombinationer blev foretaget på træer henholdsvis før og efter udspring for at teste betydningen af hærdningen af nålene.
Effekten af de forskellige gødnings- og vandingsbehandlinger blev vurderet henholdsvis 26 dage efter forårsbehandlingen og 48 dage efter sensommerbehandlingen. Træerne blev registreret for højde og topskudslængde, farve på årsskud og sidste års skud, vitalitet, skader (placering, omfang og intensitet) samt nålestilling.
Forskel i nålestilling
På nordmannsgran træerne – små såvel som store – blev der ikke fundet skader efter brugen af kloridholdige gødninger, heller ikke selvom træerne havde været helt våde på gødningstidspunktet (figur 3). En iagttagelse var også, at gødningskornene hurtigt forsvandt fra nåleoverfladerne på nordmannsgran – formentlig på grund af den sammentrykte og fladere nålestilling hos nordmannsgran, som lettere tillod kornene at glide af nålene sammenlignet med nobilis.
Figur 3. Omfang af svidningsskader i forsøg med A) ung punktgødsket nordmannsgran, B) salgsklar nordmannsgran og C) nobilis til ungdomsklip. Skadesniveau 0: Ingen synlige skader. Skadesniveau 1: Ubetydelige skader. Skadesniveau 2: skader, men træet vil overvokse skaden inden for et år. Skadesniveau 3: Betydende skader, som vil følge træet i mindst to vækstsæsoner. Forsøget havde to slags kontrol-behandlinger, som på figurerne ses i hver sin ende af x-aksen. Den ene kontrolbehandling (1) blev hverken tilført gødning eller vand, mens den anden (14) fik vand, men ikke gødning.
På nobilis blev der heller ikke registreret gødningsrelaterede skader (figur 3), men længe efter udbringningen lå der mange gødningskorn tilbage i skuddene – formentlig på grund af nobilis’ mere oprejste og børsteformede nålestilling. Der var i forsøget en klar tendens til flere skader på træer med en mere opret nålestilling (figur 4) sammenlignet med træer med en fladere nålestilling, men denne forskel var helt sammenfaldende med nobilis kontra nordmannsgran hos de ældre træer. Under alle omstændigheder var der kun ubetydelige skader i begge grupper.
Ingen skader
Til vores undren var der absolut ingen forskelle i svidningsrisiko for de to gødningstyper med og uden klorid. Der har ikke været observeret svidninger i nordmannsgran eller nobilis med de to gødninger, uanset om træerne har været helt tørre eller helt våde på gødningstidspunktet. Der er heller ikke iagttaget forskelle i svidninger på unge eller salgsklare nordmannsgran træer, ligesom gødningstidspunktet heller ikke har haft betydning.
Forbehold
Resultaterne var overraskende, men meget entydige. Dog bør forsøget gentages på andre lokaliteter og i flere år, før svidningsrisikoen af de hyppigste anvendte gødninger i både nordmannsgran og nobilis endeligt kan beskrives for praktikerne.
Figur 4. Nobilis’ nålestilling betyder, at der i større omfang indfanges og fastholdes gødningskorn, end tilfældet er for nordmannsgran.
Særligt nobilis’ evne til at indfange og fastholde store mængder gødningskorn i skuddene må formodes at kunne resultere i svidningsskader under mere ugunstige vejrforhold end de her afprøvede.
Valg af gødningstype
Sammenholdt med de generelle erfaringer peger forsøgsresultaterne for nordmannsgran på, at der ingen grund er til at fravælge gængse kloridholdige gødningstyper, så længe næringsstofsammensætningen er passende. Heri ligger en besparelse for producenterne, da de kloridfattige gødningstyper er dyrere i indkøb.
Forsøget blev finansieret af PAF, Skov & Landskab og Dansk Juletræsdyrkerforening i fællesskab. Tak til Morten Nedergaard og Næsbyholm for at have lagt arealer til dette ”risikobetonede” forsøg.
Videnblad nr.: 05.09-46
Forfattere: Lars Bo Pedersen, Claus Jerram Christensen, Iben M. Thomsen og Morten Ingerslev
