Gødskning og grøntkvalitet i nobilis - Anbefalinger

Det er normal praksis at udføre erstatningsgødskning, men anvisningerne bygger på et begrænset antal ældre undersøgelser, der kun i lille omfang inddrager tabet af næringsstoffer fra udvaskning. Hvor nobilis dengang især blev dyrket på de mere magre jorde, dyrkes nobilis i dag på et bredere udsnit af jordbundstyper. Samtidig er udviklingen gået i retning af mere skørteklip, hvor det tidligere mest var kransgrene, der indgik i produktionen af salgbare grene.

På denne baggrund er der gennemført et projekt til at belyse gødskningens påvirkning af klippegrønt i nobilis og modernisere de ældre normer i overensstemmelse med det nutidige produktmix. Forsøgslokaliteter og behandlinger er gennemgået i Videnblad 5.9-47 sammen med resultaterne for kvalitet – resultater for produktionens påvirkning af dyrkningsgrundlaget er bragt i Videnblad 5.9-48.

Høstmængder

Den samlede høstmængde er størst på Holckenhavn (9,8 tons/ha/år) efterfulgt af Næsbyholm (4 tons/ha/år) og Vestjylland (3,7 tons/ha/år). Antal klippede grene pr. træ og den gennemsnitlige grenvægt er klart forskelligt på de tre lokaliteter. Størst er antal klippede grene pr. træ på Næsbyholm (10,4) efterfulgt af Holckenhavn (7,3) og Vestjylland (5,6). Dette er helt i tråd med træhøjden og klippestrategien. Den gennemsnitlige grenvægt er derimod størst på Holckenhavn (504 g) efterfulgt af Næsbyholm (443 g) og Vestjylland (432 g), som statistisk set har ens grenvægt.

Figur 1. Gennemsnitlig årlig høstmængde pr. træ fordelt til de tre lokaliteter.

Samlet set giver dette den klart største produktion pr. træ på Næsbyholm, efterfulgt af Holckenhavn og Vestjylland (figur 1).

Der har i de seneste forsøgsår været en tendens til, at kontrolbehandlingerne giver et lavere grenantal end gødningsbehandlingerne under et, men for de gødskede træer har hverken gødningstypen, N-doseringen eller gødningstidspunktet påvirket de klippede grenmængder på Holckenhavn og Næsbyholm.

Næringsstofsammensætning i høst

Udtag af både klippegrønt og næringsstoffer varierede betydeligt mellem årene og mellem lokaliteterne. Resultaterne præsenteres derfor som årlige gennemsnit for standard­be­hand­lingen med 75 kg N/ha/år udbragt som NPK 23-3-7 på de respektive lokaliteter (tabel 1).

 
Både udtaget af klip og næringsstoffer var markant størst på Holckenhavn-lokaliteten efterfulgt af Næsbyholm og Vestjylland. I standardbehandlingen med 75 kg N/ha/år udbragt som NPK 23-3-7 var udtaget i gennemsnit for de tre lokaliteter på ca. 37 kg N/ha/år i selve bevoksnin­gen. Dette svarer til knapt 30 kg N/ha/år, når sporandelen indregnes (ca. 20 % på de tre lokaliteter). Det næringsstof, der blev udtaget i næststørst mængde pr. kg høstet grønt var K, efterfulgt af Ca, P, S, Mg, Mn og Fe (tabel 2). Der blev i gennemsnit udtaget knapt 1,6 tons C/ha/år svarende til et træoptag på ca. 6,1 tons CO₂/ha/år.

Hvilken gødningssammensætning ligner klippegrøntet mest?

Gødningstypen NPK 14-3-15 har et højt indhold af andre næringsstoffer sammenlignet med indholdet af N. Selv når der kun tilføres 37,5 kg N/ha/år med denne gødningstype, tilføres der langt mere af K, P, Mg og S i forhold til, hvad der tages ud med klippegrøntet. Svovl er forholdsvis mobil som sulfat (SO₄^2-) og udvaskes derfor let fra rodzonen. Sulfat er negativt ladet og trækker altid et positivt ladet stof med sig ud af rodzonen, f.eks. Ca, Mg, Na eller K. På denne baggrund fremtræder NPK 14-3-15 ikke som en optimal gødning til nobilis.

Ud fra den kemiske analyse af klippe­­grøntet på de tre lokaliteter kan forholdet mellem NPK i klippegrøntet beskrives som NPK 25-2-15. Gødningstypen NPK 23-3-7 kommer tættere på det optimale forhold mellem næringsstofferne end NPK 14-3-15, men det er oplagt, at gødnings­­typen ikke har et tilstrækkeligt indhold af K. Tættest på klippegrøntets sammensætning er nok gødningsprodukterne NPK 22-2-13, NPK 22-2-12 eller NPK 21-3-10. Anvendelse af disse gødningstyper lægger også op til et supplement med K, f.eks. i form af NK gødning.

Konklusion

De hidtidige gødningsanbefalinger for nobilis er utidssvarende. I dag bør der som minimum kompensa­tions­gødskes med gødningsmængder, der afspejler udtaget af næringsstoffer med klippegrøntet. I højproduktive klippebevoksninger udgør gødskning med 75 kg N/ha/år mere end rigeligt i langt de fleste tilfælde. Normgødskes (75 kg N/ha/år) skal det helst ske med en gødning, der afspejler klippegrøntets kemiske sammensætning af hensyn til ikke at udpine jorden og for ikke at tilføre for mange andre miljøbelastede nærings­­stoffer. På baggrund af nærværende undersøgelser kan vi ikke anbefale en generel anvendelse af gødningstypen NPK 14-3-15, men kan generelt anbefale gødningstyper, der ligger så tæt op af sammensætningen NPK 25-2-15 som muligt.

Anbefalinger

Mange af de ønskværdige egenskaber for klippegrønt er genetisk bestemt, så valget af den rette proveniens/frøkilde er af stor betydning for en god kvalitet af klippegrønt. Med gødskning kan man justere kvalitet og udbytte inden for alle provenienser, men man kan ikke rette op på et fejlagtigt proveniensvalg. Med dette in mente gives her nogle foreløbige anbefalinger fordelt til jordtyper. Udtaget af næringsstoffer (tabel 2) danner sammen med mulighederne for en kvalitetsforbedring grundlaget for anbefalingerne i tabel 3.

Undersøgelsen har hidtil varet fra 2006 til 2009. Dette er for kort en tids­horisont til at måle den fuldstæn­dige effekt af de respektive gødnings­­behandlinger. Især er effekten på mængden af grønt og kvaliteten af grøntet ikke belyst tilstrækkeligt sikkert. Det har ikke været muligt at flytte disse store og højproduktive træer i næringsstofmæssig forstand på samme måde, som det har kunnet ladet sig gøre for juletræer.

Tak

Det har været afgørende for bestyrelsen af PAF og projektdeltagerne, at projektet afspejler den praksis, som bruges i branchen. Derfor vil vi også i denne sammenhæng takke projektets følgegruppe; Keld Velling (KV Skovadministration), Morten Nedergaard (Næsbyholm Skovdistrikt), Morten Kappel Jensen (Lindenborg Skovdistrikt), Christian Hollesen (Vestjylland Statsskovdistrikt), Lars Geil (Clausholm Skovdistrikt) samt i de indledende faser af projektet Jan Jürgensen fra Dansk Juletræsdyrkerforening for deres alle steds nærværende assistance. Også igen en stor tak til teknikerne Mads Krag og Allan O. Nielsen fra Skov & Landskab og til vores gode eksterne felthjælpere Viggo Madsen og Gerner Frederiksen samt laboratoriet på Skov & Landskab (KU). Også tak til Yara, som har sponsoreret gødningen til forsøget.

Videnblad nr.: 05.09-49
Forfattere: Lars Bo Pedersen og Claus Jerram Christensen