Oldenborreangreb i juletræskulturer
Oldenborrer optræder kun lejlighedsvist som betydende skadedyr i planteskoler og i nyplantede markkulturer, trods sin legendariske status som skadevolder med masseoptræden. I de seneste 10 år er der observeret skader på mindst seks arealer med nordmannsgran (fig. 1). Måske vil klimatiske forhold aktualisere behovet for igen at holde øje med oldenborren.
Figur 1. Udgåede og mistrivelige planter i nordmannsgrankultur som følge af oldenborreangreb. Skaden har ramt både de oprindelige planter og efterbedringsplanterne (hvide pile). Foto: Iben M. Thomsen
Identifikation
De voksne oldenborrer er store biller (25-30 mm) med sort forbryst og brune dækvinger, ben, haletap og antenner (fig. 2). Antennerne er karakteristisk bladformede. Æggene er ovale, 2x3 mm og gullige.
Larverne er gullighvide og C-formede med tre par kraftige brystben (fig. 3). Det mørke hoved er forsynet med antenner og kraftige kæber. Der er tre larvestadier, og de store larver er op til 5 cm lange.
Biologi og livscyklus
De voksne biller kommer frem i maj måned. Først eller sidst på måneden – afhængig af vejrforholdene og især jordtemperaturen (min 12-15 °C). Sværmningen afventer en lun aften, påbegyndes ca. en time efter solnedgang og foregår relativt koncentreret.
Oldenborrerne begiver sig hen til nærmeste udsprungne hegn eller skovbryn. Her begnaver de nyudsprungne blade, før hunnernes æg kan modnes. De foretrækker bøg, eg, ahorn, poppel, pil, hassel eller frugttræer. Det kræver op mod 20 dages bladgnav at modne æggene.
Figur 2. Voksen oldenborrehan på nyudsprunget træ. Foto: Thomas Kehlet.
Æggenes lægges i jorden. Hunnerne opsøger et egnet areal. Let-opvarmede, tyndt græsklædte arealer hvor det er let at grave sig ned, foretrækkes frem for en tung vanskelig tilgængelig jord med tæt vegetation. Brakmarker foretrækkes frem for en græsmark. Hunnerne lægger op til 30 æg i 1-4 cm dybde. Derefter vender hun tilbage og æder videre for at gentage æglægningen efter yderligere et par uger.
Æggene klækkes efter ca. 5 uger. Det vil sige i slutningen af juni eller begyndelsen af juli. I starten ernærer larverne sig af humuspartikler, senere kaster de sig over planterødder. Når vinteren sætter ind, trækker larverne længere ned i jorden (ca. 50 cm), og deres aktivitet dæmpes af kulden ind til næste forår. Larverne overvintrer tre gange.
Figur 3. Oldenborrelarven er karakteristisk C-formet med tre kraftige ben. Foto: Thorkild Wisbech.
Når de store larver skal forpuppe sig, søger de også ned i jorden – ca. 30 cm – og danner en lille hule med glattede vægge, hvor forpupningen finder sted. Dette sker gerne i slutningen af juni måned. I august klækker den voksne oldenborre, men forbliver i puppehulen indtil næste forår.
Oldenborreår
På denne måde bliver generationstiden fire år. Man har registreret, at der er forskel på styrken af angrebene i forhold til hvilken »årgang« oldenborrerne tilhører. På grund af den fireårige livscyklus beregner man traditionelt dette i forhold til skudår (s, s+1, s+2, s-1).
Generelt har årgangene med flyvning året før skudår (s-1) forvoldt de største skader. Der er dog afvigelser fra dette i forskellige dele af landet, så det sikreste er at undersøge hvilke larvestadier, der aktuelt er på spil, hvis man skal vurdere skadepotentialet i angrebet.
Skadebillede og -vurdering
Larvernes gnav på træernes rødder er den alvorligste skade, som oldenborrerne forårsager. Angreb i planteskoler eller på nykulturer, især på gammel agerjord, kan være betydelige. I andre tilfælde kan det være svært at pege på årsagerne til, at angrebene rammer de pågældende arealer.
Juletræsproducenten opdager typisk angrebet ved, at nogle af træerne går ud. Når man trækker planten op, ses det, at rødderne og rodbarken er ædt (fig. 4). Da der kan være andre årsager til dette (markmus, mosegrise, knoporm, smelderlarver, øresnudebiller, gåsebiller, stankelben, sct.-hansoldenborre), vil en sikker diagnosticering kræve, at man finder skadevolderen (fig. 3).
Figur 4. Nordmannsgran med skader i form af manglende rødder som følge af oldenborregnav. Der er tydelige gnavspor i barken. Foto tv. Iben M. Thomsen, th. Hans Peter Ravn.
Den mest betydende skade forårsages af store larver i perioden maj-september. Det vil sige i anden sommer efter flyveåret samt i foråret tredje år efter flyveåret. Når man opdager angrebene, bør man derfor vurdere, om det værste er ovre, eller der stadig er risiko for, at skaderne kan ekspandere. Dette gør man ved at se på larverne størrelse og omfanget af deres tilstedeværelse. Hvis man i efteråret ikke finder larver men alene voksne, vil der ikke ske yderligere gnav.
Bekæmpelse
Forebyggende foranstaltninger kan bestå i at undgå, at der findes nybearbejdede jordarealer i flyvetiden. Der er dog ingen sikker dokumentation af effekten af dette. Hvis man har oplevet så stor en planteafgang, at nyplantning er aktuel, vil en kraftig jordbearbejdning kunne reducere antallet af larver i jorden.
Kemisk bekæmpelse har tidligere været forsøgt rettet mod de voksne oldenborres bladgnav med ringe resultat. Der findes i øjeblikket ingen godkendte midler til bekæmpelse af oldenborrelarver i jorden på juletræsarealer.
Udnyttelse af naturligt forekommende svampesygdomme hos insektet omtales allerede af Boas (1923). Både i udlandet og herhjemme har især Beauveria brogniartii været forsøgt anvendt mod larver af oldenborrer (Vestergaard et al, 2002). Problemet er, at man skal anvende svampen, inden skaden er sket. En forebyggende behandling på arealer, der er disponerede for oldenborreangreb, kan være en brugbar strategi.
Litteratur
Bejer, B. 1979: Forstzoologi, s. 45-47.
Boas, J.E.V. 1923: Dansk Forstzoologi, s. 197-225.
Vestergaard, S.; Nielsen, C.; Eilenberg, J.; Harding, S. 2002: Nye bekæmpelsesmetoder overfor gråsnuder og oldenborrer. Nåledrys 40: 32-35.
Videnblad nr.: 05.05-39
Forfatter: Hans Peter Ravn
