Bekæmpelse af agerpadderok i juletræer

Biologi og skadevirkning

Figur 1. Til venstre er padderokkerne sprøjtet med MCPA og til højre med Roundup. Bagerst i billedet er ubehandlet.

Der findes mere end 10 forskellige arter af padderok i Danmark, men agerpadderok anses for at være langt den mest udbredte. Der antages ikke at være forskel mellem arterne i herbicidfølsomhed. Padderok er en flerårig plante, der formeres ved sporer, rodskud og -knolde. Den vegetative formering er dog langt den vigtigste, og de underjordiske rodskud udgør hovedparten af plantens biomasse.

Skuddene er meget kraftige og dybtliggende (ned til 1,5 meters dybde), og planten klarer sig derfor godt under vanskelige forhold. I juletræer kender vi ikke præcist plantens skadevirkning, men der er ingen tvivl om, at en kraftig bestand af padderok yder alvorlig konkurrence om lys, vand og næringsstoffer.

Mange midler testet

På grund af det dybtliggende rodnet har mekanisk bekæmpelse ingen varig effekt, og flammebehandling og andre termiske metoder har ligeledes kun kortvarig virkning. Kemisk bekæmpelse er den mest effektive metode, men kun få midler har tilfredsstillende virkning. På grund af det dybtliggende rodnet har mekanisk bekæmpelse ingen varig effekt, og flammebehandling og andre termiske metoder har ligeledes kun kortvarig virkning. Kemisk bekæmpelse er den mest effektive metode, men kun få midler har tilfredsstillende virkning.

I 1993, 1998 og 2002 har DJF Flakkebjerg testet mere end 30 nyere herbiciders effekt overfor agerpadderok. Desuden har der været ukrudtsforsøg i juletræer i både firma og PAF regi. Der er ikke fundet midler, der tilnærmelsesvis har samme gode virkning som hormonmidlet MCPA (figur 1), selvom visse midler har en kortvarig, hæmmende effekt på padderok, som det f.eks. ofte ses ved brug af Logo.

MCPA

MCPA, som blev udviklet under 2. Verdenskrig, er et af de ældste kendte herbicider. Midlet er vandopløseligt og relativt billigt og måske netop derfor forblevet et uformuleret stof. Det vil sige, at der ved fremstillingen ikke er tilsat forskellige additiver for at sikre virkningen – det var simpelthen billigere blot at hæve doseringen.

I dag er MCPA godkendt med en maksimal dosering på 1 kg aktivstof pr. hektar pr. år (svarende til 1,33 liter handelsprodukt), og behandling må senest finde sted 1. august. Midlet har systemisk virkning, hvilket betyder, at det transporteres i planten, hvorved også rødderne bekæmpes. Læs mere om off-label anvendelse af MCPA i Videnblad 5.1-61.

Bekæmpelse af agerpadderok med MCPA bør finde sted i sidste halvdel af juni, og normalt vil der være synlig effekt allerede efter et par dage. Virkningen topper 3-4 uger efter behandling, hvorefter padderokken ofte vil begynde at skyde igen.

Genvæksten varierer fra meget beskeden til så mange nye skud, at marken kan være helt grøn igen allerede i september. Årsagen til denne variationkender vi ikke, men det antages, at forskelle i vækstbetingelser mellem år og lokaliteter spiller ind. Således vil en tør sensommer normalt betinge en svag genvækst, mens det omvendte ofte er tilfældet i nedbørsrige perioder. Flere forsøg har vist, at der selv ved god virkning i behandlingsåret ofte vil være en overraskende kraftig bestand igen året efter.

Optællinger af generative skud (vårskud) tyder dog på, at der ofte alligevel er sket en reduktion i biomassen. Genbehandling er imidlertid stadigt nødvendig, hvis ikke bestanden skal opformeres igen. Det vides ikke præcist, i hvor mange år behandlingerne skal gentages. Erfaringer tyder dog på, at 3 år i træk er nødvendig og måske mere for en total sanering, eller hvis bestanden er meget kraftig.

Additiver til MCPA

Nye forsøg ved DJF Flakkebjerg har vist, at flere additiver synes at kunne forbedre virkningen af MCPA overfor agerpadderok, og blandt disse har interessen især samlet sig om ammoniumsulfat og Zipper. Ammoniumsulfat er et kendt additiv til glyphosat, mens Zipper tilhører en ny generation af sprede-klæbemidler.

Ved behandling i juni er der typisk set op til 30-40 % bedre virkning, når MCPA er tilsat enten ammoniumsulfat (2,0 kg/ha) eller Zipper (0,25 %) sammenlignet med MCPA alene. Vores erfaring er, at ved brug af additiv kan doseringen af MCPA uden problemer reduceres til 0,6-0,8 liter handelsvare pr. hektar. Brug af additiver uden reduktion af MCPA dosering kan øge risikoen for skader, så afskærmning ved sprøjtningen skal være ekstra omhyggelig. Effektforbedringen er især tydelig i de første uger efter behandling. I løbet af sensommeren udlignes forskellene dog gradvist, og normalt ses der ingen væsentlig forskel året efter.

En anden væsentlig fordel ved additivtilsætningen er, at padderokkerne tilsyneladende optager MCPA’en betydelig hurtigere. Normalt skal der være mindst 6 timers tørvejr efter sprøjtning med MCPA, men flere forsøg har vist, at især Zipper er i stand til at sikre virkningen, selvom der kommer regn allerede 1 time efter sprøjtning (figur 2).

Figur 2. Effekt og regnfasthed. Procent virkning på agerpadderok, bedømt 3 uger efter sprøjtning med MCPA med og uden additiver, efterfulgt af henholdsvis tørvejr eller 5 mm vand 1 time efter sprøjtning. Forsøg 822/05. DJF Flakkebjerg 2005.

Glyphosat og MCPA

Flere forsøg viser også, at der opnås en bedre virkning på agerpadderok, når MCPA udbringes sammen med forskellige glyphosat produkter, end når MCPA bruges alene. Umiddelbart forekommer det mest sandsynligt, at årsagen er en positiv virkning på MCPA af de additiver, som glyphosat produkterne indeholder, men samme effektforbedring er også set i forsøg, hvor der er tilsat ren glyphosat, det vil sige et testprodukt uden additiver.

Under alle omstændigheder kan det konstateres, at tankblandingen giver en bedre virkning på padderok, end samme dosering MCPA gør alene. Flere praktikere anvender denne blanding til afskærmet sprøjtning, og brug af portaltraktorer gør det muligt at behandle selv større arealer afskærmet. Nogle bruger udelukkende denne form for ukrudtsbekæmpelse, og for dem er det selvfølgelig et nærliggende spørgsmål, om de med fordel kan tilsætte et additiv?

MCPA, Glyphosat og additiver

Blandinger af MCPA, glyphosat og Zipper er undersøgt i flere forsøg, og der er i alle tilfælde fundet bedre virkning overfor agerpadderok end af MCPA alene, men ikke bedre end hvis MCPA kun er tilsat enten glyphosat eller Zipper.

Regnfastheden af denne trekomponent blanding er ikke undersøgt, men det må antages, at i hvert fald MCPA’s regnfasthed forbedres med ammoniumsulfat eller især Zipper. Ældre forsøg har vist, at ammoniumsulfat kan øge regnfastheden af de ældre glyphosat formuleringer, mens effekten af Zipper er ukendt.

Brug af Zipper er en betydelig omkostningsforøgelse i forhold til de relativt billige glyphosat og MCPA produkter. Derfor bør interessen i praksis især nok samle sig om ammoniumsulfat, når det gælder effektforøgelse. Zipper skal nok mere betragtes som en mulighed for at sikre effekten af MCPA under ustabile vejrforhold.

Tak

PAF (Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt) har i 2006 finansieret en særlig del om juletræer i tillæg til et større projekt for Banedanmark.