Dato: 22-12-2009 | Videnblad nr. 05.06-18 Emne: Svampeskader og bekæmpelse

Svampeangreb kan give røde nåle (CSNN)

Røde nåle på nordmannsgran (CSNN) har længe været betragtet som en klimabetinget skade. Norske undersøgelser har vist, at den primære årsag til skaden er svampen Sydowia polyspora, men symptomerne udløses kun under visse betingelser. Der er endnu ikke fundet et effektivt middel mod svampen.

Figur 1. Røde nåle på nordmannsgran er tegn på angreb af svampen Sydowia polyspora. Foto: Venche Talgø

Figur 1. Røde nåle på nordmannsgran er tegn på angreb af svampen Sydowia polyspora. Foto: Venche Talgø

De fleste danske juletræsdyrkere kender alt for godt de røde bånd eller nålespidser, som i visse år dukker op på årsskuddenes nåle i løbet af vækst­sæsonen (fig. 1). Problemet er af stor betydning på nordmannsgran (Abies nordmanniana) i Europa, samt på grandis (A. grandis) og nobilis (A. procera) på vestkysten af Nordamerika. På engelsk bliver fænomenet kaldt CSNN (en forkortelse for current season needle necrosis), på tysk »Kabatina Nadelbräune« og på dansk »røde nåle på nordmannsgran«.

I USA, Danmark og Irland har CSNN været regnet som en fysiologisk skade, nemlig Ca-mangel udløst af køligt og regnfuld vejr under udspring. Derimod har svampeangreb været anset som årsagen i Tyskland, Østrig og Norge. Ny forskning i Norge har påvist, at den primære årsag til symp­tomerne er en nålesvamp, mens fugtige vejrforhold under udspring formentlig spiller en afgørende rolle for infektion.

Hvad er svampens navn?

I 1992 blev svampen Kabatina abietis beskrevet for første gang på nåle af grandis med typiske CSNN-symptomer. Før det havde Funk et al. (1985) vist, at Hormonema merioides i Canada giver symptomer på douglasgran (Pseudot­suga menziesii) og grandis, som svarer til de CSNN-symptomer, vi finder på juletræer. En svamp med de samme karakteristika som K. abietis blev isoleret fra symptomatiske nåle fra en række lande, herunder fra flere forskellige Abies-arter.

DNA-analyser har afsløret den rigtige identitet af svampen. Det korrekte navn for nålesvampen på Abies-arter er Sydowia polyspora, en askomycet med et ukønnet stadie der hedder Hormonema dematioides. Hvorvidt svampen Hormonema merioides på douglasgran er samme art eller blot nært beslægtet er endnu uafklaret. Men Kabatina abietis må under alle omstændigheder betragtes som et synonym for det rigtige navn.

Hvorfor betyder det så noget, om svampen har det ene eller andet latinske navn? Rent videnskabeligt skal man selvfølgelig vide, hvilken svamp man har med at gøre, hvis man vil lave undersøgelser eller forsøg. Men derudover kan det give problemer med navngivning af sygdommen eller svampen på de nationale sprog, hvis man har det forkerte videnskabelige navn. Den tyske betegnelse ’Kabatina Nadelbräune’ er et godt eksempel på, at man enten skal ændre et allerede indarbejdet navn eller leve med en unøjagtig betegnelse.

Figur 2. Små, sorte frugtlegemer af Sydowia polyspora, også kendt som Kabatina abietis. Foto: Venche Talgø

Figur 2. Små, sorte frugtlegemer af Sydowia polyspora, også kendt som Kabatina abietis. Foto: Venche Talgø

Biologi

Svampens livscyklus starter med infektion af de nyudsprungne nåle om foråret. Hvornår smitten helt præcist finder sted vides endnu ikke, men tilsyneladende er fugtigt vejr under udspring en forudsætning for kraftige angreb. Høj luftfugtighed kan have betydning ved at fremme sporespredning fra frugtlegemerne (fig. 2) på ældre nåle eller ved at give bedre infektionsbetingelser, måske begge dele samtidigt.

Figur 3. Lyse (klorotiske) pletter på nålene er de første tegn på svampeangreb. Disse pletter kom frem efter smitte med Sydowia polyspora i et laboratorieforsøg. Foto: Venche Talgø

Figur 3. Lyse (klorotiske) pletter på nålene er de første tegn på svampeangreb. Disse pletter kom frem efter smitte med Sydowia polyspora i et laboratorieforsøg. Foto: Venche Talgø

To - tre uger efter infektion ses de første symptomer i form af lyse (klorotiske) pletter på nålene (fig. 3). Senere på sæsonen er de lyse pletter på oversiden ofte forbundet med manglende voks på undersiden af nålene (fig. 4), men manglende voks­lag kan også findes, uden at der er klorotiske pletter på nålenes oversider. I disse områder kan svampens ukønnede sporer ses som en slimet masse, og isolation fra nålene giver Sydowia polyspora (fig. 5).

I løbet af sensommeren eller efteråret udvikles de små, sorte ukønnede frugtlegemer på undersiden af døde nåleområder (fig. 2). Herfra kastes sporer (konidier) næste forår, og ringen er sluttet. En ny opdagelse er, at svampen tilsyneladende er frøbåren. Undersøgelse af danske nordmannsgran-frø fra et parti i 2008 viste, at 43 % af dem var inficeret med Sydowia polyspora.

Figur 4. På undersiden af nålene ses ofte, at vokslaget mangler. I mikroskopet kan ukønnede sporer af Sydowia polyspora findes som et slimet lag i disse områder. Foto: Venche Talgø

Figur 4. På undersiden af nålene ses ofte, at vokslaget mangler. I mikroskopet kan ukønnede sporer af Sydowia polyspora findes som et slimet lag i disse områder. Foto: Venche Talgø

Betydning af vejrforhold

Udvikling af de karakteristiske symptomer med røde bånd eller nålespidser forekommer ikke altid. Erfaringen fra USA’s vestkyst er, at skaden indtræffer, når vejret skifter fra køligt og regnfuldt til varmt og solrigt. De har også erfaring med, at brug af skyggenet i sommermånederne hindrer fremkomst af CSNN.

Det er endnu ikke helt afklaret, hvordan vejrforhold i hhv. foråret og sommermånederne influerer på sygdommens udvikling. Det er dog vist, at høj nedbør under nordmanns­grans udspring

Figur 5. Isolation af Sydowia polyspora fra en nål med manglende vokslag. Foto: Venche Talgø

Figur 5. Isolation af Sydowia polyspora fra en nål med manglende vokslag. Foto: Venche Talgø

giver en øget risiko for forekomst af røde nåle i Danmark. I Norge og USA, hvor fugtige og kølige forår er det normale, synes betingelserne for smitte at være gode de fleste år.

I USA ses en tydelig forskel mellem kystnære lavlandsområder og juletræsarealer, som ligger højere, dvs. længere ind mod Cascadebjergene. De samme provenienser, som får omfattende CSNN skader ved dyrkning i lavlandet, kan være fuldstændig symptomfrie på højtliggende steder. Årsagen til dette er ukendt, og det gælder også forskellen mellem højere hyppighed på landbrugsjord og lavere hyppighed på skovjord i Danmark.

Bekæmpelse

Når årsagen til røde nåle er en svampe­sygdom, burde det være let at bekæmpe denne med et fungicid. Imidlertid støder metoden på en række forhindringer. Den første er, at tidspunktet for smitte ikke er kendt, og det er derfor ikke muligt at angive et optimalt sprøjtevindue. Et større problem er imidlertid, at de fungicider, som har været afprøvet i forsøg, ikke har haft effekt. Midler, der har givet god virkning i laboratoriet, har ikke vist sig brugbare i feltforsøg. At ingen fungicider er tilladt i juletræsdyrkningen i Danmark er derfor ikke den største barriere for øjeblikket.

I Norge har et kobbermiddel tidligere været brugt mod forskellige nålesvampe, og der var en formodning om, at det også hindrede røde nåle. Dette er imidlertid ikke bekræftet i forsøg. I USA kunne behandling af nyudsprungne nåle med kalciumklorid hindre udvikling af symptomer, hvilket først gav anledning til teorien om, at skaden skyldtes kalciummangel. Formentlig var der dog tale om en svampehæmmende virkning i stedet. Ulempen ved kalciumklorid, samt i øvrigt også flere andre potentielle fungicider, er de alvorlige svidningsskader på årsskuddenes nåle, når det anvendes i en koncentration, som har effekt på skadevolderen.

Det må derfor konkluderes, at der ikke for øjeblikket er mulighed for at bekæmpe røde nåle / CSNN i etablerede kulturer. Derimod kan der måske være perspektiver i at se på muligheden for at bremse svampens udbredelse via frøbehandling og kontrol af svampen i planteskoler. I Norge er det erfaringen, at småplanter ofte får kraftige symptomer et eller to år efter udplantning, hvilket antyder, at planterne er smittet i planteskolen. Endelig bør der måske rettes opmærksomhed mod den genetisk betingede forskel i modtagelighed, som flere undersøgelser har påvist.

Litteratur

Funk, A. et al. 1985. Hormonema merioides n. sp. on Douglas-fir needles. Can. J. Bot. 63: 1579-1581.

Dette Videnblad er hovedsageligt baseret på forskning udført ved Bioforsk Plante-helse, Norge, udført med støtte fra PAF (Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt).



Videnblad nr.: 05.06-18
Forfattere: Venche Talgø, Iben M. Thomsen og Arne Stensvand