Kemisk vækstregulering af nordmannsgranjuletræer

Vækstreguleringsmiddel udbragt ved på­stryg­ning med ruller. Vækstreguleringsmiddel kan også udbringes med tryksprøjte. Uanset udbringningsmetode er kravene til anvendelse af værnemidler skærpet kraftigt siden sæsonen 2008. (Foto fra nobilisforsøg i USA). Foto: Liz Aspinwall

Vækstregulering kan ske ved mekanisk eller kemisk påvirkning af topskud eller sideskud. Oftest bruges behand­lingen til at mindske andelen af for lange topskud i lidt ældre kulturer, dvs. de sidste tre til fire år før salg. Det tilladte aktivstof til topskudsregulering af nordmannsgranjuletræer det tilladte aktivstof til topskudsregulering af nordmannsgranjuletræer er nært beslægtet med det naturlige plantehormon auxin. Midlet sprøjtes eller rulles på topskuddene, når disse har en længde på 10-15 cm.

Godkendelse af bekæmpelsesmidler

Anvendelsen af bekæmpelsesmidler i skovbrug og juletræer ændrer sig hele tiden. Nye midler kommer til, mens andre glider ud af markedet. I Danmark har godkendelsen af bekæmpelsesmidler siden 1993 været underlagt bestemmelserne i EU-direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler.
 
Udvikling af plantebeskyttelsesmidler er meget dyrt. Det medfører, at kemikaliefirmaer kun udvikler be­kæm­pelsesmidler til produktionsområder, hvor der kan forventes et tilstrækkeligt stort salg til at dække om­kostningerne. Juletræsproduktion i Danmark er ikke et af de områder.
 
Danske juletræsproducenter er således nødt til at anvende bekæmpelses­mid­ler, der er til rådighed for landbrugsproduktionen, men også her gælder, at kemikalieproducenterne sjældent vælger at undersøge bekæm­pelses­mid­lers effekt i juletræer. Derfor er det kun et fåtal af de bekæmpelsesmidler, som sælges i Danmark, der umiddelbart må anvendes i juletræer.

Topstar

En silikone helmaske er et godt valg, hvis både øjne og lunger skal beskyttes. Masken kan udstyres med filtre, der passer til opgaven. Passive masker, dvs. uden blæser, må maksimalt bruges 3 timer om dagen for at undgå overanstrengelse af lungerne. Foto: Simon Skov

En hætte med blæser er velegnet til længervarende brug. Hætten beskytter bedre end en maske og er det eneste valg for personer med skæg. Åndedrætsværn med blæser må anvendes uden tidsbegrænsning. Foto: Simon Skov

Krav til værnemidler

Der er rejst tvivl om, hvorvidt alpha-naphtyl eddikesyre er kræftfremkaldende, hvorfor kravene til anvendelse af værnemidler er skærpet i forhold til tidligere anvendelse af Pomoxon. Særligt har kravene til åndedræts­værn stor indflydelse på den praktiske gen­nemførsel af arbejdet.

Ifølge Arbejdstilsynets vejledninger må filtrerende åndedrætsværn kun benyttes 3 timer om dagen. Hvis arbejdet strækker sig ud over 3 timer, hvad det ofte gør i forbindelse med topskudsregulering, skal der allerede fra arbejdets begyndelse bruges filtrerende åndedrætsværn med blæser. Der er ikke specifikke begrænsninger i, hvor lang tid åndedrætsværn med blæser må bruges. Det hedder i Arbejdstilsynets vejledning at det må bruges en hel normal arbejdsdag.

Anbefalet brug af værnemidler

Som det ses i info-boksen, så er der krav om helmaske eller halvmaske og ansigtsskærm. Der findes flere måder at opfylde vejledningens krav, men vi anbefaler, at man anvender en silikone-helmaske, hvis arbejdet kan udføres på kortere tid end 3 timer om dagen. Hvis arbejdet er mere omfattende, an­befaler vi en hætte med blæser (turboenhed).

Silikonehelmasken er nem at bruge, og komforten er acceptabel ved brug i kortere perioder. Masken fungerer, hvis den slutter tæt til huden, og det gør den kun, hvis huden er fri for skægstubbe. Hætte med blæser er i princippet en kombination af filtreret luft og ansigtsskærm. Hætten er behagelig at bære, og beskyttelsen er ikke afhængig af skæglængden. 

Videnblad nr.: 06.03-19
Forfattere: Niclas Scott Bentsen og Simon Skov