Nordmannsgran proveniensforsøg – Københavns Universitet

Dato: 07-07-2009 | Videnblad nr. 03.01-26 Emne: Nordmannsgran

Nordmannsgran proveniensforsøg

Hvad betyder vækstregulering?

I foråret 2003 blev to forsøg etableret med en række provenienser fra Kaukasus og 1. og 2. generation danske frøkilder. De første resultater for vækst og udspringstidspunkt er beskrevet i Videnblad 3.1-24. I dette videnblad præsenteres foreløbige resultater for vækst og juletræsegnethed efter 6 vækstsæsoner – med og uden vækstregulering.


Der har i branchen været en interesse for disse frøkilders formåen til juletræsproduktion. Det kan altid diskuteres, hvor tidligt man skal præsentere forsøgsresultater. Holder man sig for øje, at de her præsenterede resultater er en status efter 6 vækstsæsoner, giver resultaterne dog de første gode bud på proveniensernes indbyrdes rangorden.

I modsætning til tidligere proveniens­forsøg er der i denne serie anvendt vækstregulering med Pomoxon på halvdelen af træerne. Formålet har været at vurdere proveniensernes formåen med og uden vækstregulering.

De her viste resultater er således en status for andelen af potentielle jule­træskandidater efter 6 vækstsæsoner for hver frøkilde. Endelige resultater må afvente en hel omdrift, og forsøgene forventes afsluttet i efteråret 2011.

Målte egenskaber og provenienser

Højdevækst: Højde af træerne måles efter hver vækstsæson.

Juletræskvalitet: Vurderes på hvert enkelt træ på en skala fra 1 (ringeste kvalitet) til 9 (bedste primatræ), hvor score 6-9 dækker træer, der kan med­gå i en ON-sortering. Altså den gamle prima og 2/3 dele af de bedste standardtræer.

Vækstregulering: I sæsonen 2007 blev der på­begyndt vækstregulering med Pomoxon. Halvdelen af træerne blev behandlet for at kunne vurdere proveniensernes formåen med og uden vækstregulering. Den halvdel, der skulle behandles på Faurskov, fik Po­mo­x­on, når træerne havde en højde på 90 cm og/eller et topskud over 40 cm. På Lund­bygård blev behandlingen baseret på en praksisnær behandling, med nogen tilfældig­hed i størrelsesvalget. Når først et træ er behandlet, fortsættes behandlingen næste år.

Udspringstidspunkt: Andelen af træer for hver proveniens, der som minimum har tabt knopskællene eller er begyndt skudstrækning er opgjort i foråret 2004.

Tabel 1.

Tabel 1.


Resultater

Der har ikke kunnet konstateres de store forskelle som følge af høstår indenfor provenienserne og heller ikke videre effekt af det gennemsnitlige plustræudvalg i de danske bevoksninger. Derfor er f.eks. alle partier med oprindelse i Ambrolauri, Tlugi opgjort under ét uanset høstår og importør, og plustræerne fra de danske frøkilder indgår i den samlede beskrivelse af frøkilden. De to tyrkiske provenienser er her omtalt under et.

Forsøget på Lundbygård er hurtigst voksende, og her ses derfor også den største effekt af vækstreguleringen på andelen af juletræskandidater, tabel 2. Generelt er der god overensstemmelse mellem resultaterne på de to lokaliteter.

Tabel 2

De enkelte proveniensers formåen fremgår af figur 1, hvor resultater med og uden vækstregulering kan aflæses for højdevækst, juletræskandidater af ON-typen samt udsprings­tids­punkt.

Figur 1A, B og C
Mest moderat vækst har de importerede provenienser fra Ambrolauri, Borshomi, og de danske 1. generationsbevoksninger med samme oprindelse. Mere vækstkraft besidder de tyrkiske, den danske F690 Saltbjerg. Gruppen af danske 2. generationsbevoksninger af Borshomi oprindelse er noget hurtigere, og FP620 Vallø er den hurtigste, figur 1A.

Vækstreguleringen mindsker markant forskellene mellem provenienserne mht. antal juletræskandidater, figur 1B. Især de hurtige provenienser har som forventet fordel af vækstreguleringen. Det antydes således, at de hurtige provenienser kan opnå samme udbytte som de mere moderat voksende, når der vækstreguleres, og dermed må det også forventes, at omdriften bliver kortere, og træerne smallere. Kun resultater for hele omdriften kan afklare dette.

Det danske 2. generationsmateriale, jf. tabel 1, er generelt sent udspringende, figur 1C. I serien indgår også materiale af Abies bornmülleriana – bornmüllergran. Dette materiale er meget tidligt udspringende, og bemærkelsesværdig er proveniensen Bolu-Kökez, der ligger i den bedre ende med juletræsudbytte. Nålesætning og habitus er dog en lille smule anderledes end nordmannsgranerne.

Tak

Opgørelsen af proveniens- og plustræforsøgene på Lundbygård og Faurskov er støt­tet af midler fra Produktionsafgiftsfonden for juletræer og pyntegrønt (PAF). Projektet løber frem til forventet omdrift i 2011. Tak til vores forsøgsværter Faurskov Gods og Lundbygård Gods. Vækstreguleringen er udført i et samarbejde med Jan Jürgensen fra Dansk Juletræsdyrkerforening.



Videnblad nr.: 03.01-26
Forfatter: Ulrik Braüner Nielsen