Rådgiversvar: Lærkekræft

Spørgsmål

Vi har et markforsøg, hvor vi sammenligner europæisk lærk med japansk lærk og hybridlærk. Træerne er godt ti år gamle, og vi har bemærket, at de europæiske lærk er begyndt at få misdannelser på stammer og grene. Da vi gik kulturen igennem, fandt vi skader på næsten alle de europæise lærk. Der var små  hvide og orange svampe på den døde bark, så vi regner med, at det er lærkekræft. Efterfølgende har vi fundet samme symptom på eupopæisk lærk i en bøgekultur. Kan I bekræfte, at der er tale om lærkekræft ud fra fotos?

Der er blevet plantet en del europæiske lærk de seneste år, både i skovrejsninger og som fyld i huller i selvforyngelser af bøg. Opfattelsen har været, at problemet med lærkekræft var et overstået kapitel, for ingen har set angreb i årtier. Det siges, at polske lavlandsprovenienser er mindre modtagelige for svampen, men er der nyere forskning i emnet ?

Svar

Billederne viser ganske tydeligt, at årsagen til skaderne er svampen lærkefrynseskive, der forårsager lærkekræft. Grunden til, at vi ikke har set denne sygdom på lærk i mands minde, er den udbredte brug af hybridlærk, som netop blev udviklet for at løse problemerne med lærkekræft.

Baggrunden

Den europæiske lærk blev bragt ned fra de mellemeuropæiske bjerge og plantet i lavlandet allerede for mere end 200 år siden. Da brugen af træarten i Europas skovbrug var på sit højeste i 1830-50, begyndte problemerne med lærkekræft at vise sig. Især lærk på fugtige lokaliteter med ringe vindbevægelse fik ødelæggende angreb, mest udpræget i bevoksninger med alder 10-30 år, hvor træerne døde eller blev deforme.

Danskeren Emil Rostrup beskrev i sin lærebog (Plantepatologi, 1902), hvor problematisk barksvampen var for dyrkning af lærk. Dette blev gentaget i Ferdinandsen og Jørgensens lærebog om skovtræernes sygdomme (1938/39), men allerede her er løsningen på problemet omtalt: hybridlærk, som har rethed og finkvistethed fra europæisk lærk, lærkekræft-resistens fra japansk lærk og ekstra vækstkraft som hybrid.

I de kendte lærebøger om skovdyrkning (C. Mar: Møller 1977, Henriksen 1988) angives dyrkning af hybridlærk også som en mulig løsning på lærkekræft, og dette har været den fremherskende holdning i dansk skovbrug i mere end 50 år. Faktisk nok det mest kendte skovbrugseksempel på, at genetik og avl kan løse et alvorligt sygdomsproblem.

Svampen

Årsagen til lærkekræft er som nævnt en svamp med det videnskabelige navn Lachnellula wilkommii. Det danske navn er lærkefrynseskive, hvilket udmærket beskriver frugtlegemets udseende: en lille orange skive med hvide hår (frynser) langs kanten og på hele undersiden. Kun i fugtigt vejr er den orange flade eksponeret, herfra afskydes de kønnede sæksporer, som smitter lærk. Frugtlegemer kan findes hele året rundt på døde grene og i de typiske kræftsår.

Symptomer

Angrebne lærk kan få et busket eller forkrøblet udseende. Det klassiske symptom på lærkekræft er dog den aflange nekrose med død bark, dvs. kræftsåret eller på engelsk 'target canker', som opstår, når svampen dræber barken, og lærken forsøger at overvokse skaden. Jeres billeder illustrerer symptombilleder helt perfekt.

Ifølge lærebøgerne er tætte bevoksninger med stillestående luft og høj nedbør, især om efteråret, faktorer som øger risiko for angreb. I de seneste år har vi netop haft våde efterår, og hvis dette er faldet sammen med en øget brug af europæisk lærk, kan det være årsagen til, at I ser omfattende angreb. Der er ikke så meget at gøre ved angrebet, andet end at skove de syge lærketræer. Lad endelig ikke de fældede lærk ligge på skovbunden, da det vil øge mængden af frugtlegemer og dermed smittetrykket.

Proveniensforskelle

Der har vist ikke været forsket ret meget i proveniensforskelle hos europæisk lærk, så svaret baserer sig på gammelkendt viden. Alpine provenienser regnes som mest modtagelige. Provenienser fra Polen synes bedst mht. resistens og derefter lærk fra Karpaterne og Sudeterne. På Plantevalg.dk kan man se de nuværende anbefalede frøkilder for europæisk lærk, men der er ikke meget viden om forskelle i modtagelighed. Vi modtager gerne meldinger om erfaringer med provenienser og lærkekræft.