Rådgiversvar: Forholdsregler mod nøddesnudebille
Spørgsmål
Vi skal plante for en skovejer, som skal etablere en hasselplantage med henblik på at høste hasselnødder. Rundt om marken skal der plantes et læhegn.
Han er bekymret for nøddesnudebiller, og vi skal derfor ikke plante arter i læhegnet, som gavner billen. Han er blevet oplyst, at eg og tjørn skulle fungere som værtstræ for billen. Kan det passe?
Efter hvad jeg kan læse på nettet, så er det træer med søde frugter, som f.eks. pære, som man skal passe på med, da den voksne bille suger på sådanne frugter.
Det vil være en stor hjælp, hvis I kan oplyse noget om bekæmpelse og/eller mindske opformering af nøddesnudebillen. Det skal lige nævnes, at det hele skal dyrkes økologisk.
Svar
Jeg har prøvet hurtigt at samle, hvad jeg ved og kan finde af forholdsregler mod skader af nøddesnudebillen (Curculio nucum) i hasselnødder.
Livscyklus:
Ifølge Jørgensens ”Havebrugszoologi” klækkes de voksne snudebiller fra pupperne fra slutningen af maj og til hen i juni. Nogle andre kilder siger, at de kræver 16⁰C, før de klækker, og 20⁰C før de flyver. De voksne ernærer sig af de vegetative dele på hassel (blomster og blade), og de kan sprede sig ved at flyve (i modsætning til visse andre snudebillearter).
Jeg har ikke hørt eller fundet dokumentation for at andre hækplantearter, skulle fremme tætheden af nøddesnudebiller. Tværtimod er de voksne jo meget værtspecifikke. Fx lever egesnudebillen, som har en lignende levevis kun på eg og visa versa for nøddesnudebillen.
Efter ernæringsgnavet har gjort de voksne biller kønsmodne, kan de parre sig, og hunner kan begynde at lægge æg. Dette sker angiveligt fra juli. Hunnen gnaver en lille grube i nøddens bløde skal og efterlader et æg i den. Hver hun lægger 20-30 æg. Når larven er klækket af ægget, gnaver den sig umiddelbart ind til kernen og æder denne helt eller delvist.
I september(-oktober), når larverne er udvoksede, forlader de nødderne gennem et 1 mm cirkelrundt hul i skallen og søger ned i jorden under busken. Hér overvintrer de i 20-30 cm dybde. Forpupningen sker som regel i det efterfølgende forår. Nogle få larver ligger over til næste forår.
Modforholdsregler
Skaderne på nødderne kan være omfattende, op til 80%. Der kan bruges diverse metoder til at mindske problemet.
Variation i sorten
Der findes tyrkiske undersøgelser af forskellig modtagelighed hos forskellige sorter af hassel i Tyrkiet, der er dog meget ringe forskel i disse forsøg og sorterne er måske heller ikke relevante for danske forhold. Italienske sortsforsøg viser større forskel. Jeg ved dog ikke, om sorterne er relevante for danske forhold. En undersøgelse skriver: 'Hall's Giant', 'Tonda di Giffoni' and 'Tonda Gentile delle Langhe' viste færrest skader (<5.0%), mens 'Cosford' havde flest skader (35%).
Insekticid behandling
Jeg har kun fundet tyrkiske undersøgelser med midler, der ikke er godkendt I Danmark. Og det er jo heller ikke aktuelt i dit tilfælde.
Biologisk bekæmpelse
Der findes nyere, pålidelige resultater, med anvendelse af insektpatogene nematoder mod larverne i jorden. Der anvendes Heterorhabditis bacteriophora og H. megidis – samt med den insektpatogene svamp Beauveria brognartii. Både nematoderne og svampen er der gode erfaringer med mod andre jordlevende insekter herhjemme. Nematoderne kan købes hos Borregaard Bioplant, svampen i udlandet, og anvendelse kræver så vidt jeg ved stadig godkendelse fra Miljøstyrelsen. Andre undersøger af nematoderne Steinernema carpocapsae og S. feltiae viste, at disse nematoder havde visse vanskeligheder med at ’komme ind’ i snudebillelarverne. S. arenarium var dog meget effektiv.
Der er desuden nogle undersøgelser i gang med at se på duftkommunikationen hos snudebillerne (feromoner). Men dette er endnu på et meget tidligt stadium.
Jorddækning
Jeg har ikke kunnet finde solid dokumentation af, at det har været forsøgt, men jeg kunne forestille mig, at afdækning af jorden under træerne med en eller anden form for presenning på det tidspunkt, hvor larverne forlader frugterne, burde kunne fungere. Larverne har ikke ben og vil have svært ved at kravle langt oven på en presenning, tror jeg. Så er de nemme at finde for fugle og andre predatorer. Presenningerne skal lægges ud, før larverne forlader nødderne, dvs. nok sidst i august. Jeg har fundet et godt ’husråd’ om, at høns under hasselbuskene vil kunne æde en stor del af larverne på og i jorden.
Jeg kender ikke kilderne, du refererer til med pærer og andre søde frugter, som skulle fremme snudebillerne, men hører gerne om det.
Der kan læses mere om og ses flere fotos af nøddesnudebillen på plante-doktor.dk samt på denne engelske haveside.
