Dato: 15-03-2016 | Videnblad nr. 04.03-12 Emne: Afvanding

Lokal afledning af regnvand i USA

Et af de steder som vi kigger mod for at få inspiration til LAR-løsninger er USA. Særlig Portland og Seattle har tiltrukket sig opmærksomhed, men i alle Stater arbejdes der med lokal afledning af regnvand (LAR). Udgangspunktet – herunder lovgivningen – har været det samme, men LAR-løsningerne har siden udviklet sig forskelligt afhængig af naturgrundlaget og (planlægnings)kulturen. Udvikling af lokale standarder i form af designguidelines er hyppigt anvendt.

LAR i USA implementeres ofte i et separat system, hvor regnvand i forvejen løber i sit eget ledningsnet, typisk med udledning direkte til vandmiljøet som det ses her midt i fotoet. Ved simple teknikker i oplandet, så som tilbageholdelse af sedimenter i LAR-anlæg og erosionskontrol, kan vandmiljøet forbedres betragteligt. Foto: Jan Luxhøj Støvring

LAR i USA implementeres ofte i et separat system, hvor regnvand i forvejen løber i sit eget ledningsnet, typisk med udledning direkte til vandmiljøet som det ses her midt i fotoet. Ved simple teknikker i oplandet, så som tilbageholdelse af sedimenter i LAR-anlæg og erosionskontrol, kan vandmiljøet forbedres betragteligt. Foto: Jan Luxhøj Støvring

Alle initiativer der driver LAR-løsninger frem i USA: Lovgivning, planlægning, test og implementering, er en blanding af føderale, statslige, lokale og private initiativer. Landet spænder over store klimatiske forskelle med forskellige terræn- og jordbundsforhold, nedbørs- og afstrømningsforhold samt arealanvendelse.

Det sydvestlige USA kæmper mod en årelang tørke, der har sat fokus på at optimere vandforbruget og høste regnvand, mens det nordvestlige USA er nået langt med implementering af LAR-løsninger med fokus på at sikre rent vand til en betydelig fiskeindustri baseret på laks. På den amerikanske østkyst har afstrømning fra landbruget særligt været i fokus, mens der i de store bysamfund arbejdes intensivt på at tage presset af afløbssystemet ved etablering af LAR-anlæg i stor og lille skala. Årligt tilbagevendende tropiske storme og afledte oversvømmelser langs den amerikanske syd- og østkyst har desuden sat fokus på klimaforandringerne og de forventede havvandsstigninger. Der er store kulturelle forskelle mellem det vestlige USA, der er præget af græsrødder og bottom-up processer, og østkysten, eksemplificeret ved New York City, hvor byens administration traditionelt er samlet under en stærk borgmester. Det betyder, at selvom der er fokus på vand i alle stater, er mål, terminologi og måden LAR-initiativer implementeres på meget forskellige.

Fælles udgangspunkt

Fælles er, at LAR-løsningerne alle steder er startet med et snævert fokus på vand for siden at udvide dette til også at omfatte andre former for miljøbeskyttelse og i nogle tilfælde senere yderligere at omfatte øget by-kvalitet. Fælles er også de føderale initiativer, der i begyndelsen blev initieret af Environmental Protection Agency (EPA). De seneste år suppleret med post-orkan fonde med det formål at genopbygge og forbedre byers modstandskraft overfor storme, og de skader der som oftest er relateret til regn- og havvand.

Clean Water Act

I 1972 moderniserende EPA den eksisterende miljølovgivning, siden kendt som Clean Water Act (CWA). CWA havde i begyndelsen fokus på at fastsætte acceptable grænseværdier for udvalgte forureningsstoffer og etablering af rensningsanlæg, men fra 1990 (fase I) og i midten af 2000’erne (fase II) omfatter regelsættet også krav om implementering af LAR-løsninger. Fase I og II stiller krav til ledningsejeren, typisk en kommune. Fase I fastsatte krav om at alle byer over 100.000 indbyggere skulle udarbejde miljøbeskyttelsesplaner, inklusiv stedspecifikke planer for at tilbageholde sedimenter for alle bebyggelser over 20.000 m2. Fase II udvider kravet om miljøplanlægning til at omfatte byer større end 50.000 indbyggere og kravet om sedimentkontrol til at omfatte alle bebyggelser over 4000 m2.


En gennemgang af plandokumenter i 13 udvalgte byer i USA viser store regionale forskelle på, hvorledes der arbejdes med grøn infrastruktur. Seattle og Portland er nået langt gennem to årtier inden for mange områder, mens der i det tørre syd er fokus på opsamling og genbrug af vand. Byer som Philadelphia og Washington D.C. er storbyer, der netop har startet arbejdet med ambitiøse mål. En gennemgang af plandokumenter i 13 udvalgte byer i USA viser store regionale forskelle på, hvorledes der arbejdes med grøn infrastruktur. Seattle og Portland er nået langt gennem to årtier inden for mange områder, mens der i det tørre syd er fokus på opsamling Kilde: Economides, C (2014) + forfatterens tilføjelser. Kortet viser nedbør 1961-1990, fra lilla = 4500-5000 mm/år til rød = mindre


En gennemgang af plandokumenter i 13 udvalgte byer i USA viser store regionale forskelle på, hvorledes der arbejdes med grøn infrastruktur. Seattle og Portland er nået langt gennem to årtier inden for mange områder, mens der i det tørre syd er fokus på opsamling og genbrug af vand. Byer som Philadelphia og Washington D.C. er storbyer, der netop har startet arbejdet med ambitiøse mål.
Kilde: Economides, C (2014) + forfatterens tilføjelser. Kortet viser nedbør 1961-1990, fra lilla = 4500-5000 mm/år til rød = mindre end 120 mm/år. Det grønne farveforløb illustrerer nedbør fra 600-2500 mm/år.

Lokale løsninger

Fase II stillede desuden krav om borgeroplysning og inddragelse, udledningskontrol og, i LAR henseende vigtigst, krav ved ny- og ombygninger om ikke at bortlede mere vand fra grunden end, hvis den var ubebygget, såkaldt Low Impact Development (LID). Formålet med LID er at bevare/genskabe et byggefelts oprindelige hydrologiske kredsløb og samtidigt øge de rekreative værdier. Det gøres ved at afkoble regnvandet fra afløbsnettet og lede det lokalt til planter og jord for at opbevare og behandle regnvandet. LID omfatter såvel bebyggelsesprocent og regnvandshåndtering, herunder befæstelsesgrader inden for et byggefelt. LID rækker videre end det danske LAR-koncept, og dets standardiserede regnemetoder kan nok bedst sammenlignes med den tyske Biotopfläckenfactor.

EPA har siden udarbejdet regler, der dikterer, at alle føderale byggerier over en vis størrelse planlægges i overensstemmelse med LID. En hjørnesten i LID er vurdering af den oprindelige afstrømning fra et givet område. Dette fastsættes lokalt, ofte på baggrund af årelange målinger foretaget i skovbruget. Siden 2007 dimensioneres LID i alle stater med mål om, at de kan håndtere 95 % af en 24 timers hændelse, ofte benævnt en One-inch-storm. Den helt præcise størrelse af denne fastsættes regionalt og danner udgangspunkt for dimensioneringen – sammen med lokale krav om hvor store mængder miljøfremmede stoffer, der kan ledes til det lokale vandmiljø. Den dimensionsgivende nedbør justeres som udgangspunkt årligt på baggrund af aktuel nedbørsstatistik.

Den bedste viden til rådighed – altid

LID-teknikkerne samles på stats- og by-niveau som en række offentlig tilgængelige guidelines, der dels sikrer en vis høj standard i de udførte anlæg og dels sikrer, at erfaringer er med til at gøre guidelines endnu bedre. Via staten eller byens hjemmeside kan den private borger eller professionelle bygherre derfor altid hente præcise, tekniske beskrivelser af de enkelte løsninger og deres ydeevne inden for kapacitet og vandkvalitet. Samlingen kendes typisk ved akronymet BMP (Best Management Practice). I takt med den øgede bevågenhed er der de seneste år vokset en ny betegnelse frem, nemlig SCM (Stormwater Control Measure). Begge betegnelser er ækvivalente med vores LAR-betegnelse.  

Kilder:

Economides, C., 2014: Green Infrastructure: Sustainable Solutions in 11 Cities across the United States, Columbia University Water Center, studieopgave. EPA Historical Publication-1, Spring 1992: The Guardian: Origins of the EPA.


Videnblad nr.: 04.03-12
Forfatter: Jan Luxhøj Støvring