Dato: 29-01-2018 | Videnblad nr. 04.03-19 Emne: Afvanding

Regnvandshåndtering i vejbede kan understøtte lokal biodiversitet

Vejbede skaber en ny grøn struktur, der kan være med til at forbedre naturens vilkår i byen. Forsøg i Odense viser, at vejbede blandt andet til­træk­ker mange forskellige bestøvende insekter. Plantevalget er af­gørende for effekten.

På Langelinie i Odense håndteres regnafstrømningen i vejbede, der samtidig er med til at understøtte biodiversiteten og vejens rekreative værdi. Foto: Lærke Kitt Sangill, VandCenter Syd

På Langelinie i Odense håndteres regnafstrømningen i vejbede, der samtidig er med til at understøtte biodiversiteten og vejens rekreative værdi. Foto: Lærke Kitt Sangill, VandCenter Syd

I klimatilpasningsprojektet på Langelinie i Odense har vandselskabet VandCenter Syd i samarbejde med kommunen afkoblet regnvandet fra kloaksystemet. Regnvandet fra de trafikerede arealer strømmer i stedet til en perlerække af vejbede, som skaber en ny grøn struktur. I alt 29 vejbede er anlagt over en strækning på 1,3 km i perioden 2014-2017. Bedene har et areal på i alt 576 km2, der er tilplantet med to forskellige kombinationer af planter. Vejbedene håndterer regnafstrømning og renser forurenet vejvand og kan derudover medvirke til at forbedre naturens vilkår i bymiljøet. For at dokumentere det undersøger Københavns Universitet variationen og diversiteten af insekter og andre smådyr i vejbedene. Det sker som led i forskningsprojektet LAR – optimering af driftsøkonomi, biodiversitet og rekreativ merværdi i vejbede. Projektet gennemføres af VandCenter Syd i samarbejde med en række partnere inkl. Københavns Universitet.

Vejbedets potentiale

Katteurt tiltrak sig flest bestøvende insekt-individer, her tidselsommerfugl. Foto: Andy G. Howe

Katteurt tiltrak sig flest bestøvende insekt-individer, her tidselsommerfugl. Foto: Andy G. Howe

Ved at inddrage økologiske hensyn i plantevalget kan LAR-vejbede understøtte nogle af naturens øko­sy­stemtjenester (se tabel 1), som mennesker har gavn af. Hvis vejbedet f.eks. beplantes med arter, der er rige på pollen og nektar, kan de give føde til bestøvende insekter. De kan så være til nytte for bestøvning af frugttræer, grøntsager og andre kulturplanter og vilde planter i lokalområdet. Blomstring på forskellige tidspunkter kan medvirke til, at insekterne har adgang til føde m.m. over en lang periode. Det understøtter samtidig den rekreative merværdi. Beboere og forbipasserende har også glæde af planter, der blomstrer på forskellige tidspunkter i løbet af året.

Tabel 1. Eksempler på økosystemtjenester, der understøttes af planter i vejbedene på Langelinie i Odense. Rød: Kvantitative målinger på Langelinie. Grøn: Kvalitative observationer på Langelinie.

Tabel 1. Eksempler på økosystemtjenester, der understøttes af planter i vejbedene på Langelinie i Odense. Rød: Kvantitative målinger på Langelinie. Grøn: Kvalitative observationer på Langelinie.

To plantesammensætninger

Vejbedene på Langelinie er beplantet med hjemmehørende vildtvoksende arter såvel som kulturplanter – se figur 1. De to blandinger (A og B) er forskellige i artssammensætning og vegetationsstruktur. A består af to kronelag i henholdsvis 40 og 120 cm’s højde, mens B har en etlags-struktur i 40 cm’s højde. Vejbedenes sammensætning af løgplanter og flerårige urter/stauder betyder, at de har en meget lang blomstringsperiode (marts-oktober). I foråret og sommeren 2017 kortlagde Københavns Universitet de insektarter, der bruger de 29 vejbede på Langelinie i Odense.



Figur 1. Resultater af målinger i vejbedene på Langelinie i Odense. Til venstre blanding A og til højre blanding B. Skalaen fra grå til rød viser det samlede antal gange, bestøvere besøgte en blomst i den pågældende planteart i juni/juli 2017. Hvide felter viser, at planten ikke er med i den aktuelle blanding. I blanding A er Kalimeris incisa (kalimeris) den mest besøgte art for honningbier og bestøvende fluer. I blanding B er Nepeta fassenii (katteurt) den meste besøgt art for humlebier, enlige bier og honningbier. (Klik på figuren for en større visning)

Foreløbige resultater

De foreløbige resultater fra juni-juli 2017 (figur 1) viser, at særligt kul­tur­­planten katteurt (Nepeta × fassenii ’Blue Wonder’) tiltrækker mange individer af humlebier (4-5 arter indgår i det røde felt i figuren), en håndfuld arter af enlige bier og mange individer af honningbier (gule felter i figuren). I vejbedene ses en del enlige bier på kulturplanterne kalmaris (Kalimeris insisa), pomeranshøgeurt (Hieracium aurantiacum) og storkenæb (Geranium spp.), men også svirrefluer og billearter bruger disse planter som fødekilde.

Planter fra kurvblomstfamilien er ofte vigtige pollen- og nektarkilder for korttungede enlige bier, mens arter fra læbeblomstfamilien er vigtige fødekilder for f.eks. bier med længere tunge såsom humblebier. Nogle insekter er aktive over meget lange perioder. På Langeline kan man f.eks. være heldig at se fouragerende humlebier sidst i oktober, hvor katteurt stadig blomstrer.

Mulighed for merværdi Vores undersøgelser viser, at klimatilpasning gennem blomsterrige vejbede kan bidrage til en merværdi – ikke kun for mennesker, men også for byens plante- og dyreliv. Vejbede har stort potentiale for at understøtte den grønne infrastruktur. Selv små blomsterrige biotoper kan fungere som levested og fødekilde for mange insekter og fugle.

Vi fortsætter dataindsamlingen fra vejebedene i 2018 og igangsætter flere forsøg, der beskriver bedenes betydning for naturen i byen. Det understøttes med systematiske plan­teforsøg på Københavns Uni­ver­si­tet, der undersøger, hvordan plan­tevæksten påvirkes af filterjord som vækstmedie – se Videnblad 04.03-18. Forsknings­projektet afsluttes i efteråret 2018.


Videnblad nr.: 04.03-19
Forfattere: Mona Chor Bjørn og Andy G. Howe

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt