BioLAR kan øge byens naturkvalitet
Allerrød Kommune anlagde i 2014 tørbassiner i Lynge, der skal håndtere regnvand fra lokalområdet. I designet af tørbassinerne blev der lagt vægt på at skabe variation i jordforholdene ved at eksponere mineraljorden. Der blev også sået lokalt høstede frø af hjemmehørende arter. Foreløbige undersøgelser tyder på, at biodiversiteten er betydeligt øget i forhold til planter. Der er flere pollen- og nektarressourcer til rådighed for bestøvende insekter. Projektet er et innovationsprojekt under Vand i Byer. Foto: Rikke Juul Monberg
Lokal afledning af regnvand (LAR) handler grundlæggende om jord, vand og planter og er dermed også et godt grundlag for at få mere natur. Mulighederne for at koble klimatilpasning og forbedring af naturens vilkår udnyttes indtil videre ikke ret meget i LAR-anlæg. Der er mest fokus på æstetik og rekreation som merværdi. Derfor har vi undersøgt, hvordan man i praksis kan udnytte det potentiale for biodiversitet, der ligger i LAR-elementerne.
Forslag til nye løsninger
Afsættet er, at det kræver tværfagligt samarbejde at kombinere hydraulisk funktion, biologi og design. Derfor inviterede vi en gruppe landskabsarkitekter, byplanlæggere og biologer til en work-shop, hvor målet var at udvikle forslag til LAR-elementer med større variation i strukturen end standardløsningerne. Strukturel variation er en afgørende parameter for biodiversiteten, da det skaber flest mulige potentielle levesteder for dyr og planter. Derfor kan variation i strukturen bruges som indikator for det niveau af biodiversitet, man kan forvente.
I tværfaglige grupper udarbejdede deltagerne forslag til, hvordan seks standard LAR-elementer kan udformes på en ny måde. Målet var at øge variationen i struktur mest muligt og dermed styrke naturens muligheder – uden at det går ud over den hydrauliske basisfunktion. De seks LAR-elementer var: infiltrationsrende, vejbed, regnbed, trug, vådt bassin og tørt bassin. De alternative løsninger, der betegnes bioLAR, blev beskrevet i tekst og tegninger. Nogle af forslagene kan ses i figuren nedenfor (klik på figuren for at se den i større format).
BioLAR-indeks
Tabel 1. Fra bioLAR-indekset: Tjekliste for komponenter, der giver variation i strukturen og dermed styrker naturens vilkår. Klik på tabellen for at se den i større format
Efterfølgende blev forslagenes evne til at øge den strukturelle variation evalueret ved hjælp af et bioLAR-indeks, udviklet til formålet. Indekset bygger på eksisterende indekser for bynatur, kombineret med nye og tilpassede indikatorer. BioLAR-indekset omfatter i alt 45 komponenter – se tabel 1.
Testen viste, at standard LAR-løsninger i gennemsnit indeholder 2-9 komponenter, mens bioLAR-løsningerne indeholdt 6-22 komponenter. Tørt bassin fik den højeste score med 22 komponenter efterfulgt af vådt bassin og trug med hver 18 komponenter. Tørt bassin viste også den største forbedring ift. standardløsningerne.
Potentialet
Resultaterne tyder på, at bioLAR har potentiale til at forbedre byens levesteder og dermed biodiversiteten. Potentialet afhænger bl.a. af elementernes størrelse, og af hvor stor strukturvariation der er i standardløsningerne. Alle seks LAR-elementer fik dog mindst en fordobling af strukturgivende komponenter. Variationen kan med andre ord også øges i små elementer som render, trug og bede. Alle LAR-elementer er fleksible og giver mulighed for at tilføje nye komponenter.
Valg af komponenter
De mest brugte komponenter var terrænforskelle, bugtede kanter, sten, grus, dødt ved og ruderatlignende forhold. Terrænforskelle udmærker sig især ved at skabe variation i lys og fugtighed, og de kan skabe attraktive levesteder og skjul for insekter. Mæandere (slyngninger) giver længere kanter og kan skabe små indsnævringer, der giver plads til arter, som har brug for beskyttede forhold. Dødt ved skaber særlige levesteder for insekter, svampe og mikroorganismer.
Sten- og grusarealer findes i dag ofte kun i byens mere uformelle områder, f.eks. tomme byggegrunde, banearealer o.l., som generelt er i tilbagegang. Disse ruderater kan understøtte mange arter, så mange at man i London søger at genskabe forholdene med grønne tage i form af såkaldte ”brown roofs”. I LAR-anlæg kan sten og grus være med til at skabe ruderatlignende forhold.
Nogle komponenter optrådte næsten ikke i forslagene til bioLAR-løsninger, selv om de kan have høj værdi. Det gælder f.eks. træer og buske, der i LAR-sammenhæng bidrager med fordampning og infiltration, og desuden øger variationen i vegetationen. Det kan måske skyldes manglende viden om egnede arter eller mangel på plads, men træer og buske kan også placeres umiddelbart ved siden af LAR-elementet. Variation i jordtyper blev kun brugt sparsomt i de aktuelle forslag til bioLAR-løsninger, men kan også bidrage til variation i struktur og næringsstofforhold. Det kan f.eks. handle om at bringe underjord op til overfladen.
Perspektiver
Forslagene til bioLAR-løsninger er tænkt som inspiration til at komme i gang med at identificere og implementere økologiske hensyn i arbejdet med LAR. BioLAR-indekset sætter ord på de økologiske værdier, der er knyttet til variation i strukturen. Det er udviklet til at vurdere konkrete forslag, men kan også bruges som en inspirerende tjekliste i planlægningsprocessen.
Kilde:
Rikke Juul Monberg (2018): Exploring structural habitat heterogeneity in sustainable urban drainage systems (SUDS) for urban biodiversity support. Urban Ecosystems (udkommer i løbet af 2018).
Videnblad nr.: 04.03-20
Forfattere: Rikke Juul Monberg, Marina Bergen Jensen og Tilde Tvedt
