Dato: 12-12-2013 | Videnblad nr. 04.05-04 Emne: Gødskning og vanding

Vurdering af træers behov for næring

Busk- og træplantninger kan have brug for at få tilført næring. Det gælder især for bytræer og beplantninger i bymiljøet, hvor der sker en begrænset naturlig tilførsel af næringsstoffer. Når man skal vurdere forsyningen med næringsstoffer, kan man udføre en jordanalyse, en planteanalyse eller foretage en visuel vurdering af planterne.

Planteanalyser foretages ofte af blade og kan give et godt billede af plantens ernæringstilstand. Symptomerne på Liriodendron-bladet tyder på mangel på et eller flere mikronæringsstoffer, muligvis mangan. Et entydigt svar kræver dog en kemisk analyse af bladet. Foto: Oliver Bühler

Planteanalyser foretages ofte af blade og kan give et godt billede af plantens ernæringstilstand. Symptomerne på Liriodendron-bladet tyder på mangel på et eller flere mikronæringsstoffer, muligvis mangan. Et entydigt svar kræver dog en kemisk analyse af bladet. Foto: Oliver Bühler

Byjord er ikke bare basisk jord med de begrænsninger, det giver. Det er også tit komprimeret jord med lav biologisk aktivitet. Det taler for at tilføre organisk materiale og forskellige former for gavnlige mikroorganismer. Der er efterhånden en del produkter på markedet, hvis effekt dog mangler dokumentation.

Tilførslen af næringsstofferne afhænger bl.a. af, hvor meget plantemateriale der fjernes. En græsplæne, der løbende slås, har et stort forbrug og skal derfor gødes meget, især med det centrale stof, kvælstof. Fra vedplanter fjernes en del materiale ved beskæring og ved løvfald, når bladene fjernes fra stedet. Op til 2% af det visne løv er kvælstof målt i tørvægt. Det er dog samlet set ikke meget i forhold til græsplæner.

Når man sammenligner vedplanter og græs, er doseringen af de enkelte stoffer derfor ikke den samme. Vedplanter har relativt mindre brug for kvælstof, men mere brug for kalium. Derfor har gødninger lavet specielt til træer tit relativt meget kalium. Fosforbehovet er som udgangspunkt også relativt lavt.

Når man skal vurdere forsyningen med næringsstoffer, kan man udføre en jordanalyse, en planteanalyse eller foretage en visuel vurdering af planterne.

Jordanalyse

Jordanalysen viser, hvor meget af det pågældende næringsstof jorden indeholder, på det tidspunkt prøven tages. For stoffer, der er meget mobile eller hurtigt omsættes, som f.eks. kvælstof, er analysen et øjebliksbillede. Mængden af plantetilgængeligt kvælstof i jorden kan være en helt anden efter det næste regnskyl.

Indholdet i jorden siger ikke noget om, hvor tilgængeligt stoffet er for planterne. Det gælder især mikronæringsstofferne. Her skal mængden kombineres med andre oplysninger, f.eks. pH, tekstur eller indhold af organisk materiale. Alligevel er jordanalysen et godt instrument til at vurdere jordens dyrkningsegenskaber.

Som supplement til de traditionelle jordprøver som sendes ind til et laboratorium, findes der også udstyr, som kan bruges til at foretage en hurtig markanalyse. For en udførlig beskrivelse af jordbundsanalyser og deres anvendelse i byens grønne områder henvises til artiklen »Jordbundsanalyse og gødningsplan« i Grønt Miljø 2/1994 og »Jordbundsanalyser« fra Grønt Miljø 10/2006.

Planteanalyse

Gennem en planteanalyse får man et meget præcist billede af plantens ernæringsstilstand. For træer og buske foretages analysen som regel af bladene. Analysen kan dog være vanskelig at tolke. Man ved jo ikke, om de værdier man måler, er udtryk for en god forsyningen, en mangelsituation eller overforsyning. Vi mangler stadig tilforladelige referenceværdier for mange af de træ- og buskarter, vi producerer og planter.

Man er nødt til at vide, hvilke værdier der indikerer mangel, især hvor manglen kun viser sig i reduceret vækst uden, at der er andre symptomer (latent mangel). I princippet kræver det udførlige gødningsforsøg for hver art. Man kan dog også bruge generelle værdier for »god forsyning« for en række relevante arter.

Bladets alder har stor betydning for dets næringsstofindhold. Næringsstoffer, som ikke er mobile i planten (f.eks. kalcium, bor, mangan), findes i større koncentrationer i ældre blade. Mobile næringsstoffer (f.eks. kvælstof, fosfor, kalium) findes i større koncentrationer i yngre plantedele.

Næringsstofindholdet i bladene varierer også med året. For at kunne bruge en planteanalyse, bør man derfor vælge et analysetidspunkt, hvor næringsstofindholdet i plantevævet er så stabilt som muligt. Det er i august for løvtræer og løvbuske, og i september til december for nåletræer.

Planteanalysen kan give et godt billede af plantens ernæringstilstand, men har flere praktiske ulemper. Den vigtigste er nok, at prøvetagningen anbefales så sent i vækstsæsonen, at man ikke vil gødske. Men planteanalysen er alligevel god, når man skal afdække ernæringsproblemer.

Planteanalyser på bytræer peger på, at der tit er mangel på fosfor og mangan, sandsynligvis på grund af høje pH-værdier. Forsyningen med kalcium, kalium og mangan er derimod i luksusområdet, som det fremgår af de værdier, der er sammenstillet i tabel 1.

Tabel 1. Planteanalyser på bytræer peger på, at der tit er mangel på fosfor og mangan, sandsynligvis på grund af høje pH-værdier. Forsyningen med kalcium, kalium og mangan er derimod i luksusområdet, som det fremgår af denne tabel.

N (%)

P (%)

K (%)

Ca (%)

Mg (%)

B (ppm)

Fe (ppm)

Mo (ppm)

Cu (ppm)

Mn (ppm)

Zn (ppm)

Cl (ppm)

Pseudo-

tsuga

1,10-1,70

0,12-0,30

0,60-1,10

0,20-0,60

0,10-0,25

20-40

 

0,05-0,20

2-10

 

50-500

15-80

Taxus baccata

1,60-2,50

0,14-0,25

0,90-2,00

0,25-1,00

0,10-0,25

15-60

0,07-0,40

5-12

40-50

25-100

Picea abies

1,35-1,70

0,13-0,25

0,50-1,20

0,35-0,80

0,10-0,25

15-50

 

0,04-0,20

4-10

50-500

15-60

Pinus sylvestris

1,40-1,70

0,14-0,30

0,40-0,80

0,25-0,60

0,10-0,20

20-50

 

0,08-0,30

4-10

 

50-500

20-70

 

Larix decidua

1,60-2,30

0,15-0,30

0,50-1,10

0,60-0,90

0,12-0,30

15-50

 


 

0,05-0,20

4-10

35-200

20-80


 

Abies alba

1,30-1,80

0,13-0,35

0,50-1,10

0,40-1,20

0,15-0,40

20-50

 

0,06-0,25

5-10

50-500

15-60

Acer

1,70-2,20

0,15-0,25

1,00-1,50

0,30-1,50

0,15-0,30

15-40

 

0,05-0,20

6-12

 

30-100

15-50

 

Betula

2,50-4,00

0,15-0,30

1,00-1,50

0,30-1,50

0,15-0,30

15-40

 

0,05-0,20

6-12

30-100

15-50

Fagus

1,90-2,50

0,15-0,30

1,00-1,50

0,30-1,50

0,15-0,30

15-40

 

0,05-0,20

5-12

35-100

15-50

 

Quercus

2,00-3,00

0,15-0,30

1,00-1,50

0,30-1,50

0,15-0,30

15-40

 

0,05-0,20

6-12

35-100

15-50

Fraxinus

1,70-2,20

0,15-0,30

1,10-1,50

 

0,30-1,50

0,20-0,40

15-40

 

0,05-0,20

6-12

35-100

15-50

 

Tilia

2,30-2,80

0,15-0,30

1,00-1,50

0,20-1,20

0,15-0,30

15-40

 

0,05-0,20

6-12

 

35-100

15-50

 

Populus

1,80-2,50

0,18-0,30

1,20-1,80

0,30-1,50

0,20-0,30

15-40

 

 

0,05-0,20

6-12

35-100

15-50

 

Werner (2010)a

1,00-6,00

0,2-0,5

 

1,5-4 

0,5-1,5

0,15-0,40

~20

50-75

0,15-0,30

 

3-7

 

10-200

 

5-10

 

50-200

Cregg  2003)

2,0-5,0 (løv)

1,5-3,5 (nål)

0,2-0,6

1,5-3,5

0,5-2,5

0,3-1,0 (løv) 0,2-2,0 (nål)

10-200


 

100-500

0,1-0,2

5-30

20-300

27-100

100-500

Lars Bo Pedersen, målte værdier på bytræer

2,6

0,1

1,2

1,4

0,2

40

Visuel vurdering

Mangelsymptomer kan give en idé om, hvilke næringsstoffer der skal gødes med. Det er især muligt i forhold til kvælstof og mikronæringsstoffer som ikke altid er omfattet af en jord- eller planteanalyse.

Ulemperne ved at vurdere mangelsymptomerne er, at man i bedste fald kun ved, hvad det er der mangler, ikke hvor meget gødning der skal tilføres for at ophæve mangelen. Desuden er det svært at tyde mangelsymptomerne. Især på nåletræer kan forskellige mangler udløse meget ensartede symptomer. Det kan f.eks. være meget svært at skelne mangel på jern, mangan og kobber. Hertil kommer, at symptomerne kan skyldes andre årsager som f.eks. vejsalt, vejrforhold, herbicider eller sygdomme. Man skal også huske, at træer og buske kan opleve latent mangel, hvor væksten er reduceret uden, at der optræder symptomer.

Bedømmelsen kan endelige vanskeliggøres af, at der er mange sorter med en ønsket gullig bladfarve, f.eks. sorter af tretorn, robinie, kristtorn, taks og thuja.

Kilder:
Oliver Bühler, 2012: Gødning af træer og træplantninger. Arbejdspapir. Skov & Landskab. Københavns Universitet.



Videnblad nr.: 04.05-04
Forfatter: Oliver Bühler