Dato: 27-04-2016 | Videnblad nr. 04.06-30 Emne: Plantning

Vurdering af bytræers vækst i etableringsperioden

Til anlægsgartneren, forvalteren, bygherren og den projekterende præsenteres her en metode til entydigt at fastslå, om det nyplantede træ i de første leveår kommer i tilfredsstillende vækst. Metoden er blevet til i en tværfaglig projektgruppe, forankret i projektnetværket PartnerLandskab.

Et tilfredsstillende udspring skal være jævnt fordelt i hele kronen. Træet her viser god bladsætning på den yderste del af grenene og i øvrigt jævnt fordelt i hele kronen. Foto: Jan Støvring

Et tilfredsstillende udspring skal være jævnt fordelt i hele kronen. Træet her viser god bladsætning på den yderste del af grenene og i øvrigt jævnt fordelt i hele kronen. Foto: Jan Støvring

Ideen med metoden er at kvalificere den faglige diskussion om træets trivsel og vækst. Mange nyetable­rede træer klarer sig godt og udvikler sig efter hensigten mens få visner og går ud efter ét eller to år. Men en større mellemgruppe skranter mange år ud i fremtiden, og størstedelen af disse går til sidst ud. Vores mål er at fange mellemgruppen, som man kan kalde træer i ikke tilfredsstillende vækst. Projektgruppen mener, at den her beskrevne systematik vil gøre det muligt at bestemme, om træet er i tilfredsstillende vækst, ved at måle stammeomkreds eller skudlængder. Af et træ i tilfredsstillende vækst vil vi forvente udspring fra endeknopper i det første vækstår, og at træet andet vækstår har større vækst end det foregående år.

Første vækstår: Træet skal springe

Første vurdering af, om et træ er i tilfredsstillende vækst, kan foretages i slutningen af juni. Det gælder uanset hvornår på året, træet er plantet. Ved Skt. Hans er alle træer uanset art og vejrlig sprunget helt ud. Udspringet afslører, om planten er i stand til at transportere vand til knopperne. Ved løvsætning danner de grundlag for fotosyntese og transport af sukkerstoffer tilbage til rødderne, som derved får mulighed for at etablere sig. Den kritiske faktor er at sikre, at vand er tilgængeligt for rødderne. Tilfredsstillende første års udspring ses som fuldt udfoldede blade jævnt fordelt i hele kronen, men særligt fra endeknopper.

Manglende udspring fra endeknopper, ingen udspring eller kun udspring i den indre del af kronen er tegn på ikke tilfredsstillende vækst. Meget spredte, få og små blade, tørre kviste eller udgåede eller visne kronepartier er tegn på dårlig etablering. Træets rødder har ikke kunnet forsyne hele kronen med vand og næringsstoffer. I oktober – samme år som vurdering af udspring – kontrolleres, at træet sætter vitale endeknopper, der er afmodnede, saftspændte og klar til udspring det følgende vækstår. Endeknoppen kan undersøges både ved levering og ved en gennemgang efter første eller anden vækstsæson. Stoppes skudvæksten af sygdom, udtørring eller frost, vil skuddet visne, og endeknoppen kan ikke dannes. Ingen regler uden undtagelser: træer med såkaldt sympodial vækst visner ofte i deres endeknopper, og væksten fortsætter derefter fra nærmeste sideknop. Det gælder bl.a. alm. robinie, avnbøg, bøg, lind, elm og platan. Tilbagevisningen kan ikke henføres til dårlig vækst.



Samme gren med hhv. tilfredsstilende og ikke tilfredsstillende skudtilvækst. Væksten i andet vækstår på det blivende voksested skal være større end året før.

Træet måles én meter over terræn. I nogle tilfælde er det netop der, opbindingen er placeret. Mål da i stedet lige over opbindingen. Det er en god idé at sætte et mærke med sprittusch ved målestedet, så du året efter kan måle på præcis det samme sted.


Opmål afstanden mellem årsskudgrænsen, der er stregformede mærker, som stammer fra tidligere endeknopper, også kendt som knopskæls-ar. På den ubeskårne gren kan væksten dokumenteres flere år tilbage. Der er forskel på skudtilvækst i træets top og fra bundgrenene, men princippet er det samme; væksten i anden vækstsæson skal være større end i første.

Andet vækstår: Tiltagende vækst

Tilfredsstillende vækst målt ved stammeomkreds. Væksten skal være større år 2 end år 1.

Tilfredsstillende vækst målt ved stammeomkreds. Væksten skal være større år 2 end år 1.

I andet vækstår sker vurderingen af tilfredsstillende vækst ved at undersøge, om væksten er tiltagende. Væksten er ofte ikke kraftig, men skal dog være kraftigere end første vækstår. Den tiltagende vækst kan dokumenteres ved at måle stammeomkreds eller ved at måle skudlængder. Væksten skal i begge tilfælde være større end året før. Man kan ikke forvente samme vækst som i planteskolen. Men i en sammenligning af årsvæksten for stammeomfang eller skudlængder skal begge målemetoder vise en større vækst end i etableringsåret. Hvis det ikke er tilfældet, er væksten ikke tilfredsstillende, og man kan højst sandsynligt se frem til et træ, der i de følgende år sygner hen. I bedste fald dør træet inden for et år eller to, i værste fald bliver det stående tyve år frem.

Sådan kontrollerer du tilfreds­stillende vækst


Ved plantelevering
Det kontrolleres, om vævet under barken er i live, ved forsigtigt at kradse i det med en kniv eller en negl. Plantens afmodningsgrad undersøges.
Tilfredsstillende vitalitet: Vævet er frisk grønt, knopperne og især endeknopperne er ikke indtørret.
Utilfredsstillende vitalitet: Vævet er brunligt (ikke grønt), evt. virker barken indtørret. Knopperne virker indtørrede.

Efter plantning
Efter plantning måles stammeomfang én meter over terræn. Målingen noteres ud for hvert træ på en planteplan, der forsynes med dato for opmålingen. Mærke på træerne med en sprittusch øger præcisionen.

Ved Skt. Hans
Kontroller, at træet springer tilfredsstillende ud fra endeknopperne, og at løvet er fordelt jævnt i hele kronen.

I oktober
Kontroller, at træet modner af med vitale og saftspændte endeknopper, som da det blev leveret.
Mål stammeomfang i en meters højde og noter på planteplan.

I oktober det følgende år
Stigende vækst kan måles ved at måle stammeomfang. Væksten skal være kraftigere end i første vækstsæson.
Stigende vækst kan også måles ved at måle tilvæksten på endeskud. Skudlængden skal være større i anden vækstsæson end i første. Vækstårene kan skelnes fra hinanden ved årsskudgrænsen, et kort grenstykke med tætstillede, stregformede bladar. På ubeskårne grene kan disse tælles flere år tilbage. Mål på mindst to repræsentative grene.

De var med i projektet
Danske Anlægsgartnere • DanskeARK • Danske Planteskoler • Birkholm Plante­skole • Kortegaards Planteskole • Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning, KU • Park- og Naturforvalterne • Skov­skolen, KU

Videnblad nr.: 04.06-30
Forfattere: Jan Støvring, Oliver Bühler, Anders Dam