Plantebedet der giver tilfredsstillende vækst
En tværfaglig projektgruppe har gennemgået en række planteprojekter, der er gennemført inden for de seneste 12 år. Resultatet er 10 gode råd til den, der planlægger, projekterer, anlægger og forvalter træplantninger i byen.
De plantninger, der indgik i undersøgelsen, repræsenterer flere forskellige måder at befæste plantebedet på og viste, at det bedste resultat opnås ved at lade bedet stå ubefæstet, eventuelt blot i etableringsperioden for sidenhen at befæste, f.eks. med grus.
Trinvis befæstelse af plantebedet
Denne teknik er benyttet ved plantning af en ca. én km lang gadebeplantning ved Danneskiold-Samsøes Allé på Holmen i København. Træerne (Tilia vulgaris ’Pallida’) blev plantet i efteråret 2006 i størrelsen 25-30. Plantningen må anses som vellykket, og en af årsagerne er formentlig, at træerne med en indbyrdes afstand på 6 meter er etableret i et langt sammenhængende 2,5 meter bredt muldbed. Bedet fremstår i dag som grusflade, men ved etableringen blev en zone på 1,5 meter fra stammen holdt ubefæstet. Landskabsarkitektens konstruktionssnit fra det oprindelige projektmateriale viser plantebedets trinvise befæstelse, hvor grus gradvist lægges tættere på stammen frem mod det ønskede resultat tre år efter etablering, hvor træerne står i et bed dækket af slotsgrus fra bedets kant til stammen.
Genplantning med åbent bed
Det åbne plantebed var også løsningen, da 16 robinier blev genplantet i foråret 2012. Træerne var plantet første gang i efteråret 2010, men i foråret 2012 kunne de definitivt erklæres for udgået. Bygherren, anlægsgartneren og planteskolen mødtes for at klarlægge årsagen. Ved en opgravning af to af træerne kunne det konstateres, at træerne var plantet i et lille plantehul med et 16 cm tykt lag vejgrus, der er ført frem tæt på stammen. Bygherren plantede nye træer i foråret 2012 i et større plantehul med toplag af ukomprimeret grus. Projektgruppens besigtigelse og måling af vækst hhv. marts og september 2015 viser, at de genplantede træer er i god vækst.
Tabel 1. Opmåling af skudlængde på bundgren efterår 2015. Se foto t.v. af samme træ.
I 2015 rettede væksten sig lidt, men den dårlige vækst de første år vil følge træet mange år frem. En sammenligning af skudtilvæksten i 2012 (første vækstår) og i 2013 viser, at træets ikke tilfredsstillende vækst ville være blevet fanget ind ved den metode, vi præsenterer i Videnblad 04.06-30.
Artillerivej |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
Bundgren (skudlængde, mm) |
23 |
7 |
5 |
10 |
Tabel 2. Ved opmåling af et andet træ, der så sundt ud, fandt vi følgende: Tilfredsstillende vækst slår igennem på alle de målte grene ved øget vækst i 2013 i forhold til første vækstår. Væksten tager derefter af, hvilket er forventeligt. Grundlaget er skabt for et veludviklet træ.
Artillerivej |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
Bundgren (skudlængde, mm) |
90 |
135 |
105 |
115 |
Krone midte (skudlængde, mm) |
80 |
90 |
30 |
60 |
Topgren (skudlængde, mm) |
180 |
185 |
165 |
115 |
Pas på træet ikke sætter sig
Velløsnet jord i det åbne plantebed sætter sig i de første år. Træer med tung rodklump kan nemt sætte sig mere end omkringliggende jord og ende med at stå for dybt. Løsningen kan være at sætte rodklumpen på en kompakt jordpude og plante lidt højere end vanligt. Sætning efter plantning er formentlig medvirkende til, at flere lindetræer langs Artillerivej i København, plantet i foråret 2012, ved projektgruppens gennemgang og opmåling i vinteren/foråret 2015 stod for dybt. Måling af skudlængder (jf. metoden i Videnblad nr. 04.06-30) afslører, at væksten ikke er tilfredsstillende hos flere af træerne. De lever, men vil få svært ved at udvikle sig efter intentionen.
Fortiden hævner sig
Ved Skov & Landskab på Frederiksberg blev der i 2012 plantet ca. 30 alm. robinie som solitærtræer og i små grupper. I 2013 blev knap halvdelen af træerne udskiftet. Flere af de udgåede træer var tydeligvis plantet for dybt, men for andre kunne der ikke peges på en entydig årsag. Som mulige årsager blev nævnt plantning over flere dage i sommerhalvåret, hvor ubeskyttede klumpplanter var tørret ud, eller stedvist mangelfuld grubning. Men også jordarbejde, udført i en meget våd periode, kan være en årsag.
Træerne er i dag generelt i god vækst. Projektgruppens opmåling af stammeomfang hhv. forår og efterår 2015 viser, at det gennemsnitlige stammeomfang i oktober 2015 er 287 mm, hvilket er en gennemsnitlig tilvækst på 44 mm i forhold til året før. Tre træer havde med en vækst på hhv. 5 mm, 12 mm og 21 mm svært ved at følge med de øvrige. Træerne er visuelt ikke så vitale som de øvrige. Et satellitfoto afslører den mulige årsag, idet træerne er plantet, hvor der tidligere har været en byggepladsvej.
|
De var med i projektet Danske Anlægsgartnere • DanskeARK • Danske Planteskoler • Birkholm Planteskole • Kortegaards Planteskole • Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning, KU • Park- og Naturforvalterne • Skovskolen, KU |
Videnblad nr.: 04.06-31
Forfattere: Jan Støvring, Oliver Bühler, Anders Dam