Dækafgrøder – et alternativ til renholdelse ved etablering af vedplantninger

Et stort udvalg af arter og artssammensætninger er testet som dækafgrøder i forsøg rundt om i Europa. Foto: Nané Køllgaard Pedersen

Natur og naturoplevelser er på alles læber – i byen, det åbne land og i skoven. Den grønne sektor arbejder derfor i stigende grad med blomstrende urter, og mange er ved at genopdage dækafgrøder som et driftsbesparende alternativ til andre metoder til ukrudtsbekæmpelse ved etablering af plantninger med barroede træer og buske. Desuden tilfører dækafgrøder plantningen frodighed og blomstring, der giver æstetiske og biologiske fordele. En dækafgrøde kan defineres som et tilsigtet vegetationsdække af en- og/eller flerårige urteagtige planter på åbne arealer eller mellem træer og buske. I landbruget og havebruget er der lang tradition for at bruge dækafgrøder som midlertidige plantesamfund. Målet er her at forbedre jorden, nedsætte udvaskningen af næringsstoffer og dæmpe, eller i bedste fald helt udkonkurrere, udvikling af ukrudt i perioder, hvor jorden ikke dyrkes.

Forsøg kortlagt

I løbet af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne voksede kravene om at reducere den kemiske ukrudtsbekæmpelse i den grønne sektor. Det førte til afprøvninger af dækafgrøder som alternativ til renhold ved etableringen af nye skove, vedplantninger i grønne områder og læhegn. Brugen af dækafgrøder er fortsat i mindre skala, og en række forsøg er gennemført rundt om i Europa. Men en systematisk sammenstilling af denne viden har hidtil manglet. Derfor har vi samlet resultater fra kontrollerede forsøg, hvor dækafgrøders effekt på barrodsplanters etablering sammenlignes med andre metoder til ukrudtsbekæmpelse.

Kortlægningen omfatter forsøg i hele Europa med en afstikker til Nordamerika. Naturgrundlaget er af gode grunde forskelligt mellem forsøgslokaliteterne. Det er man nødt til at være opmærksom på i sammenligningen af resultater, men det styrker samtidig pålideligheden af resultater, der er ens uanset lokalitet; dvs. generelle mønstre. Kortlægningen er gennemført i et samarbejde mellem Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, begge Københavns Universitet, og Sveriges lantbruksuniversitet.

Metoder og arter

I de undersøgte forsøg er dækafgrødernes effekt først og fremmest sammenlignet med kemisk ukrudtsbekæmpelse og fri udvikling af ukrudt. Overraskende nok er der kun få forsøg, hvor effekten sammenlignes med ekstensiv mekanisk renholdelse (som f.eks. bruges i offentlige skovrejsninger) og intensiv manuel lugning samt forskellige former for afdækning med fiberdug eller flis (som ofte bruges i grønne områder).

De kortlagte forsøg omfatter et stort udvalg af arter og artssammensætninger. De fleste testede dækafgrødearter er sorter af hjemmehørende, f.eks. rødkløver, og ikke-hjemmehørende urter, f.eks. honningurt, der bruges i kommercielt landbrug og havebrug. Dog nævnes vilde urter jævnligt som en mulighed for at understøtte biodiversitet. Dækafgrøder sammensat af vilde urter har vist positive resultater i enkelte forsøg, og det aktuelle fokus på økosystemtjenester og biodiversitet stimulerer udvikling af dækafgrøder med frø, der er indsamlet fra vilde urter.

Dækafgrøder og ekstensiv renholdelse sammenlignelige

Kortlægningen viser, at pesticider, der holder plantearealet helt fri for konkurrerende ukrudt, giver markant højere overlevelse og tilvækst hos vedplanterne i etableringsfasen. Det samme gælder intensiv lugning og afdækning med flis/kompost. Det er ikke overraskende. Men tidens samfundsmæssige og politiske krav om pesticidfri drift og stramme driftsbudgetter betyder, at disse metoder ikke kan bruges i større skala af kommuner og andre offentlige myndigheder. Derfor er ekstensiv mekanisk renholdelse og dækafgrøder i mange tilfælde de eneste realistiske alternativer til at lade ukrudtet udvikle sig frit, når man etablerer træer og buske. Og her tegner kortlægningen nogle interessante mønstre.

Kortlægningen viser bl.a., at sammensætningen af dækafgrøden har stort betydning for effekten på barrodsplanters etablering. F.eks. var det kun omkring halvdelen af de afprøvede dækafgrøder, der gav bedre overlevelse og vækst hos vedplanterne end fri udvikling af ukrudt. Dog er forskellene mellem dækafgrøder og fri udvikling af ukrudt sjældent så stor, at den er signifikant. Dækafgrødens konkurrenceevne er en forudsætning for, at den kan fortrænge det naturlige ukrudt. Derfor er det ikke overraskende, at en dækafgrøde, der er i stand til at fortrænge ukrudt, også udsætter vedplanterne for konkurrence. At halvdelen af de afprøvede dækafgrøder udsætter barrodsplanter for samme eller sågar mere konkurrence end det naturlige ukrudt, understreger, at der stadig mangler viden om, hvordan dækafgrøder bedst sammensættes.

I relation til det, er det overraskende, at kortlægningen viste, at ekstensiv renholdelse kun giver lidt bedre overlevelse og vækst hos barrodsplanterne end dækafgrøder. En forskel, der er så lille, at den ikke er signifikant. Det skyldes formodentlig, at mekanisk renholdelse, f.eks. med traktormonteret strigle, spadeharve, fræser eller lignende kun renser arealet mellem rækkerne og efterlader en stribe af ukrudtsplanter omkring de små træer og buske.

Skematisk sammenfatning af forskellige ukrudtbekæmpelsesmetoders fordele og begrænsninger i forhold til en række driftsmæssige, miljømæssige og æstetiske overvejelser. Trafiklysets farvekode indikerer; rød = ikke egnet, gul = en mulighed, grøn = velegnet.

En afvejning

Det begrænsede antal forsøg, hvor mekaniske renholdelse og dækafgrøder er sammenlignet, udgør et betydeligt forbehold ift. generalisering af resultaterne. Når det er sagt, viser sammenstillingen, at valget mellem mekanisk renholdelse eller såning af en velkomponeret dækafgrøde ikke behøver at være hasardspil, men mere en overordnet afvejning af budgetmæssige, driftstekniske, æstetiske og biologiske fordele og ulemper i den aktuelle situation. Dækafgrøder er især en mulighed i situationer, hvor miljøvenlige metoder og frodighed i etableringsfasen prioriteres. En vigtig undtagelse er lokaliteter med en stor bestand af gnavere, f.eks. markmus. Her vil dækafgrøderne beskytte musene mod fjender og øge gnaveskader på vedplanterne.

Se flere anbefalinger til brug af dækafgrøder i Videnblad 04.08-05.

Læs mere

Björn Wiström, Anders Busse Nielsen og Mona Chor Bjørn, 2018: Use of cover crops when establishing woody plantings. IGN Rapport, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Videnblad nr.: 04.08-04
Forfattere: Anders Busse Nielsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU
Mona Chor Bjørn, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, KU
Björn Wiström, Institutionen för landskapsarkitektur, planering och förvaltning, SLU