Skab større diversitet i artsfattige græsplæner

Bryde græssernes dominans

Artsfattige plæner har potentiale for større diversitet, men det kan være vanskeligt at bryde græssernes dominans. Strategisk forstyrrelse er et muligt redskab, der skaber en mere eller mindre konkurrencefri niche, hvor nye arter kan etableres. Effekten afhænger bl.a. af typen af forstyrrelse, men også af vegetationens udvikling efterfølgende.

To typer forstyrrelse undersøgt

I et demonstrationsforsøg afprøver vi reolpløjning og harvning/brænding som forstyrrelse. Målet er at omdanne artsfattige græsplæner til semi-naturlig urtedomineret vegetation, der med sin kompleksitet og artsrigdom også giver gemmesteder, overvintringshabitat og fourageringsmuligheder for insekter og andre organismer. I forsøget fokuserer vi især på samspillet mellem vegetation og bestøvere i form af humlebier, hvoraf 29 arter er registreret i Danmark.

Plugplanter og udsåning

Forsøget blev etableret i foråret 2017 i samarbejde med Ballerup Kommune og med støtte fra 15. Juni Fonden. På en artsfattig plæne foran Ballerup Rådhus (Figur 1) anlagde vi 12 forsøgsfelter. Her blev jorden reolgravet i 40 centimeters dybde for at eliminere den eksisterende frøbank og fremme etablering af artsrig vegetation. Jordbunden er leret moræne.

Testfelterne lå brak og tildækket med geotekstil indtil september 2017, hvorefter de blev tilplantet med plugplanter med en tæthed på 20 × 20 cm i halvforbandt. Plantevalget inkluderede i alt 15 hjemmehørende arter, heriblandt stor knopurt (Centaurea scabiosa), alm. kællingetand (Lotus corniculatus) og hul-kravet kodriver (Primula veris), som primært bestøves af honningbier, kort- og langtungede humlebier og/eller solitære bier.

På kommunens initiativ blev der etableret yderligere 3 forsøgsfelter. Målet var at undersøge mulighederne for at bruge afbrænding i kombination med harvning til at eliminere den eksisterende frøbank og derved fremme etablering af en sået frøblanding. De 3 felter blev behandlet med afbrænding og harvning flere gange i løbet af sommeren 2017. I september blev der udsået en frøblanding svarende til plantevalget til demonstrationsforsøget.

Demonstrationsforsøgenet plejes ekstensivt en gang årligt ved nedklipning og fjernelse af død biomasse i februar.

Målt efter 4 vækstsæsoner

Hen over sommeren 2021 undersøgte vi vegetationens udvikling efter 4 vækstsæsoner og forstyrrelsernes betydning set i et biodiversitetsperspektiv. Samspillet mellem flora og fauna blev observeret i perioden juni til slut juli med gennemsnitligt 7 dages mellemrum. Vegetationen blev beskrevet vha. dækningsgradsanalyse og måling af højde i cm. De artsfattige plæner omkring forsøgsfelterne blev anvendt som kontrol. Plænerne plejes efter kvalitet ’Brugsplæne’ jf. Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder.

Samspillet mellem flora og fauna blev undersøgt ved hjælp af vandfælder og observation med hovedfokus på humlebier tilknyttet floraen (antal humlebi-besøg pr. blomst). Blomsterressourcer blev i samme periode opgjort ved at tælle antallet af blomster i hvert målefelt. Nektarværdien blev kvantificeret på baggrund af litteratur (Baude et al., 2016).

Væsentligt højere artsrigdom

Forstyrrelserne betød både en ændring i floraens sammensætning og i vegetationsstrukturen – se tabel 1. Der var størst artsrigdom i P, hvoraf ca. 65 % var forsøgsarter, mens disse kun udgjorde 42 % i F. Der var ingen bar jord i kontrolfelterne, mens de øvrige behandlinger havde ca. 20 % bar jord. Bar jord kan fremme frøspiring fra frøbanken eller spredning fra omgivelserne.

Kombinationen af harvning + afbrænding + såning (F) resulterede i en større andel af spontant forekommende arter sammenlignet med reolgravning + plantning (P). Kontrolfelterne (K) havde kun få arter med værdi for humlebier, fx tusindfryd (Bellis perennis) og hvid kløver (Trifolium repens).

Hundredevis af humlebier

Vores resultater viste, at vegetationen tiltrak hundredvis af humlebier af 7 arter i takt med forøgelsen i blomsterressourcer. De plantede hotspots i behandling P understøttede den største diversitet og antal af humlebier efterfulgt af F og med få observationer i K. Dette billede underbygges af den beregnede nektarproduktion i felterne – se tabel 2.

Især forekomsten af slangehoved (Echium vulgare) i behandling P betød, at disse felter blev favoriseret af humlebierne. Slangehoved var den mest besøgte plante og var også den art, der samlet set producerede mest nektar.

Almindelig røllike (Achillea millefolium) producerede næstmest nektar. Den blev dog ikke besøgt af humlebier, fordi blomsterstanden består af små kurve med mange blomster. Selvom de samlet udgør en rig nektarkilde, er det delt ud i for små portioner til at være attraktivt for humlebier. Røllike bliver i stedet flittigt besøgt af mindre insekter med kort snabel/tunge, f.eks. silkebi (Colletes sp.) – se figur 2.

Kun få arter af solitære bier

I vandfælderne fangede vi kun 6 arter af solitære bier (5 jordboende og 1 hulboende). Det kan antyde, at deres krav til levesteder ikke er opfyldt trods forøgelsen i blomsterressourcer. Fangsten skal dog ikke sammenlignes med optælling af besøg på blomster, hvor vi kun talte humlebier og ikke de solitære arter.

Langt størstedelen af de solitære bier er jordboende. De fleste foretrækker tør, soleksponeret og sandet jord og undgår ofte græsplæner. En mindre gruppe af solitære bier er de hulboende, som bygger rede i små eksisterende hulheder, fx i træ, hule plantestængler eller murværk. Der er med andre ord mange tiltag, som kan indtænkes i forvaltning af bier alene, men et godt udgangspunkt er nøje udvalgte planter.

Tænk variation frem for ensretning

Der var større aktivitet fra fødesøgende humlebier i de plantede hotspots – se figur 3. Det skyldes formentlig høj tæthed af vigtige nektar- og pollenressourcer på et lille areal. Der var langt mindre aktivitet i behandlingerne med udsåning, hvilket kan skyldes, at de var mindre artsrige, men også at planterne var mere sporadiske forekommende på et større areal. I kontrolfelterne var der – ud over plænegræsser (rajgræs, rapgræs, rødsvingel), også en del hvidkløver og tusindfryd, som også fungerede som fødekilde, hvis de fik lov at blomstre. I praksis kan denne viden bruges i nytænkning af driften af plæner, når målet er at fremme biodiversitet i og omkring byer.

En vigtig pointe er at have fokus på meget mere end blot blomsterressourcer. En vegetationsstruktur med mange lag og mange forskellige arter giver livsbetingelser, der tilgodeser mange flere organismer end traditionelle plæner. Mange insekter og andre leddyr har brug for uklippet vegetation i vinterhalvåret, da stængler, blomsterstande, blade og græstørv udgør et overvintringshabitat. Den nyeste forskning fra vore nabolande viser, at diversitet og antallet af dyr stiger det efterfølgende år, hvis den urteagtige vegetation efterlades uklippet i vinterhalvåret.

Videnblad nr.: 06.08-12
Forfattere: Mona C. Bjørn, Hjalte Ro-Poulsen og Ida K. Lund